Emne

indlæring

Nyhed
11. august 2020

Støttepartier om skæv lærerfordeling: Sæt målrettet ind på skoler med mange udsatte

Flere penge og mere faglig frihed til at håndtere udfordringerne på skoler med mange socialt udsatte elever er en af vejene til at sikre, at de fagligt stærkeste lærere søger hen på de skoler, lyder det fra regeringens støttepartier
Skal de udsatte skoler formå at tiltrække de bedst kvalificerede lærere, skal de have flere ressourcer, mener Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.
Nyhed
10. august 2020

Ny forskning: Ressourcestærke lærere underviser de mest ressourcestærke børn

Nyt studie afdækker hidtil ukendt ulighed i den danske folkeskole, som i dag åbner efter sommerferien. Lærerressourcerne fordeler sig skævt på tværs af skoler, og det er de mest ressourcestærke børn, der får undervisning af de mest ressourcestærke lærere
Børn af forældre med en videregående uddannelse går typisk på skoler med ressourcestærke lærere, viser ny undersøgelse.
Læserbrev
23. marts 2020

Det er akademisk virkelighedsforagt at insistere på, at læring kun sker i daginstitutionerne

Vores børns institutioner er de seneste 15 år blevet underlagt en læringsdiskurs, hvor al fokus er på nyttemaksimering og optimering af børnenes læring. Det er et udtryk for et forarmet samfundssyn, skriver Ib Jensen i dette debatindlæg
Kronik
17. marts 2020

Nej, det skader ikke ghettobørns integration, når vi tvinger dem i vuggestue. Tværtimod

Samfundet svigtede børn fra ghettoen inden loven om obligatoriske læringstilbud. Børn lærer nemlig bedst i vuggestuealderen, og når forældrene ikke taler dansk i hjemmet, er det at starte i vuggestue den korteste vej til dansk sprog, kultur og koder, skriver tidligere lektor Anna K. Andreasen i dette debatindlæg
Også i legens verden vil de fem- til seksårige børn med ringe sprogkundskaber have problemer. Børn i den alder leger regellege og er kritiske over for børn, der ikke følger de regler, normer og værdier, der hersker i samfundet.
Klumme
7. oktober 2019

Selv i 2019 har børn godt af at lære at skrive i hånden

Jeg lærte selv at skrive skråskrift med penneskaft og fjederpen, i dag foregår skoleskrivning næsten kun på tastatur. Men forskere peger på, at den gode gammeldags håndskrift faktisk er bedre, når man skal lære, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
Jeg lærte selv at skrive skråskrift med penneskaft og fjederpen, i dag foregår skoleskrivning næsten kun på tastatur. Men forskere peger på, at den gode gammeldags håndskrift faktisk er bedre, når man skal lære, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
Læserbrev
31. januar 2018

Fremtidens folkeskole skal kunne mærkes

Vi har et ansvar for at skabe inspirerende læringsrum, der både tilbyder en tryg ramme og bibringer en følelse af at være en del af et større fællesskab. For vores børn – som for alle andre – gælder det nemlig, at de trives og inspireres, når omgivelserne tillader de
Leder
22. januar 2018

Undervisningsministeren mangler forståelse for lærernes udfordringer

Med sine forskellige ekspertråd viser undervisningsminister Merete Riisager, at hun tilsyneladende ikke har forstået, at det afgørende er, hvordan man lærer børnene noget, og ikke hvad man selv ved som lærer
Med sine forskellige ekspertråd viser undervisningsminister Merete Riisager, at hun tilsyneladende ikke har forstået, at det afgørende er, hvordan man lærer børnene noget, og ikke hvad man selv ved som lærer
Kronik
24. november 2017

Det ensidige fokus på karakterer står for fald. Nu kommer karakterdannelsen i centrum

Nye krav til samfundet og den enkelte betyder efterspørgsel efter andet end læring i børnehaver og skoler. Hvis vi skal kunne håndtere stress og globale kriser, skal børn opdrages til ansvar og til dedikerede sociale væsner
En dagsinstitution i Risskov sætter børns karakterdannelse på programmet i deres læringsplaner. Og i Aarhus Kommune satser man over en bred front på, at alle daginstitutioner skal inddrage robusthed i deres pædagogik. Et pædagogisk 'pendulsving' er i gang rundt om i landet, skriver dagens kronikør.
Kronik
7. august 2017

Skolestart med en læsestart helt ude af trit med tiden

Når de yngste elever møder ind til første skoledag, lærer de at læse som man gjorde, før skriften fik adskillelse mellem ordene for 800 år siden
Den naturlige ansvarsfordeling ville i dag være, at læsestarten fandt sted som en uformel social praksis i familie og dagtilbud, og at skolen så fra barnets første skoledag videreudviklede de medbragte læse- og skrivefærdigheder, skriver dagens kronikør.
Læserbrev
11. august 2016

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis

Sider

  • Nyhed
    25. marts 2011

    Hierarkiske pigegrupper ødelægger indlæringen

    En britisk professor i pædagogik, har forsket i, hvordan hierarkiske pigegrupper påvirker indlæringen i skolen. Hun er rystet over lærernes manglende blik for udstødte pigers trivselsproblemer
    En britisk professor i pædagogik, har forsket i, hvordan hierarkiske pigegrupper påvirker indlæringen i skolen. Hun er rystet over lærernes manglende blik for udstødte pigers trivselsproblemer
  • 27. oktober 1997

    Intelligens i havet

    Mange mennesker betages af delfiner. Delfiner har haft betydning for mennesket fra de tidligste tider, ikke blot som fangstdyr men også som natursymbol Delfiner Delfinerne, der hører til hvalerne, er sociale dyr med store, højt udviklede hjerner...
  • Leder
    20. august 2011

    Skolen har brug for et sæt kønsbriller

    Skolen er en institution, der er med til at konstruere køn og kønsrelationer. Derfor skal der rettes et kønsblik på hele skolen både i undervisningen og i forhold til klassens sociale rum
  • 26. marts 2001

    Nye celler i hjernen

    Celledannelse i hjernen er af afgørende betydning for rotters hukommelse
  • 6. januar 2004

    Børn stemples med tvivlsomme diagnoser

    Danske børn bliver brændemærket for resten af deres liv med et stempel, der fortæller at de er psykisk syge. Flere af lidelserne er hverken videnskabeligt bevist eller godkendt af Sundhedsstyrelsen
  • 16. januar 2013

    Højtbegavede børn er ikke ressourcestærke

    Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads
  • 29. august 2005

    Flere hjerner sætter ud

    Et voksende antal vidensarbejdere som undervisere, programmører og læger får varige hjerneskader af stress. Mange bukker under ved omstillingen til videnssamfund, siger eksperter
  • 13. oktober 2001

    Fundamentalisme er farlig – ikke islam

    At Koranen skulle være en detaljeret lovtekst om alt mellem himmel og jord, er en påstand, som Finn Boserup deler med muslimske fundamentalister