Emne

indlæring

Læsning må læres aktivt, ikke passivt

Pædagogers støtte til læsning er afgørende for social lighed, da læsefærdigheder er centrale for livschancerne. Gør vi intet, er det primært akademikerbørn, der vinder

Generation Touch

Selvfølgelig leger småbørn med iPads. Men ingen ved noget om, hvordan børn ned til et-års-alderen påvirkes i deres udvikling af den stigende brug. Læringsrevolution, spår nogle forskere, mens udviklingspsykologer mener, at tiden går fra det vigtigste i et barns liv

Inklusion kræver viden og sparring

Når en lærer opdager, at en elev har vanskeligheder, skal læreren have mulighed for hurtig og umiddelbar adgang til at konsultere en psykolog, så barnets problemer bliver tacklet så tidligt som muligt

Leg og læring er velkommen

Leg og læring bør i langt højere grad også tænkes ind i selve skoledagen

Højtbegavede børn er ikke ressourcestærke

Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de lige som alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, når folkeskolereformen skal på plads

Nytænkning af uddannelsesidealet

Undervisning på nettet vil revolutionere vores uddannelsessystem og skabe de forandringer, der er brug for, mener fortalerne. Men netundervisning er drevet af profit og ikke et ideal om oplysning til folket

Dans på skoleskemaet

Information har spurgt fire kulturordførere, om dans burde være en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen

Har du lavet dine lektier?

Det virker bedaget, at høj faglighed skulle komme til udtrykt ved, at man sidder alene og sveder over bøgerne

Rundkredspædagogik og sort skole, ja tak

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) varsler øget fokus på klassefællesskabet som løftestang for faglighed — og et gensyn med den udskældte rundkredspædagogik

Teknobabyer: ’A’ står for Apple

Børnehavebørn er i dag langt dygtigere til at bruge smartphones end til at binde deres snørebånd. Er de nye virtuelle medier fremtiden for læring — eller et frapperende billede på fremmedgørelse i det 21. århundrede?

Sider

Mest læste

  1. Mange mennesker betages af delfiner. Delfiner har haft betydning for mennesket fra de tidligste tider, ikke blot som fangstdyr men også som natursymbol Delfiner Delfinerne, der hører til hvalerne, er sociale dyr med store, højt udviklede hjerner...
  2. En britisk professor i pædagogik, har forsket i, hvordan hierarkiske pigegrupper påvirker indlæringen i skolen. Hun er rystet over lærernes manglende blik for udstødte pigers trivselsproblemer
  3. Københavns Universitets rektor, Mogens Fog, var en stærk allieret med de studerende. Han gav legitimitet til studenteroprøret, der fra marts 1968 gik indtog landet. Over hele Europa blev universiteterne vækket fra deres Tornerosesøvn
  4. En antologi om en tysk sociolog og en fransk filosof er både akademisk vedkommende og aktuelt udfordrende
  5. Legoland er Legeland. På det seneste også i endnu højere grad Læreland. Nye aktiviteter udnytter den nyeste forskning i interaktiv legetøj Seks almindelige og otte knopsklodser kan kombineres på 102...
  6. Ondskaben var en del af den idylliske skole, der var omgivet af marker og skov. De elever, som tog føringen, havde en lang række medløbere, som ikke var onde eller aggressive når de var alene...
  7. Intet tyder på, at karakterer gavner folkeskoleelevers læring. Tværtimod gør de små tal de fleste elever pressede og umotiverede, og en ny undersøgelse peger på, at børn fra karakterfri skoler klarer sig lige så godt som andre elever. Alligevel er karakterer mere i fokus end nogensinde. Information har besøgt en af landets 31 karakterfri skoler
  8. Danske børn bliver brændemærket for resten af deres liv med et stempel, der fortæller at de er psykisk syge. Flere af lidelserne er hverken videnskabeligt bevist eller godkendt af Sundhedsstyrelsen