Emne

industripolitik

Kronik
21. januar 2004

Industri-politik i u-landene – back to the future?

Forbedring af levestandarden i u-landene kræver en stærk værditilvækst, som typisk kun sker i industrierhverv. Men mange u-lande fastholdes i en simpel økonomi, der ikke medfører investeringer i højere produktivitet og mulighed for en stabil forøgelse af reallønnen
18. juni 2002

Solcellerne spreder sig

I rivende hast er solceller på vej til at blive en del af den almindelige strømforsyning
Analyse
4. juli 2001

Bag boomet lurer krisen

Trods olieboom og højvækst truer gældskrise og lave investeringer det russiske opsving
20. april 2001

U-landene har brug for manøvrerum

Harvard-økonomen Dani Rodrik gør op med den gængse opfattelse om, hvordan fattige lande skal finde plads i verdensøkonomien. Globalisering er ikke genvej til udvikling
24. januar 2001

Amerikansk spionage koster Europa milliarder

USA’s erhvervsliv fik oplysninger om sine konkurrenter for milliarder
11. april 2000

Sverige viser IT-vejen

Svenske politikere og fagbevægelse har været langt bedre til at inddrage den ny informations-teknologi i det demokratiske system end de danske, mener demokrati-forsker Gode hensigter I Sverige udnyttes informationsteknologi til at mindske afstanden mellem det etablerede politiske system og borgerne...
Kronik
4. marts 2000

U-landspolitikkens svære regnestykke

Det kan være svært at dokumentere nytten af fattigdomsorienteret bistandspolitik som Danidas. Men man må ikke stille sig tilfreds med, at direkte skadevirkninger heller ikke springer i øjnene Lørdagskronikken Danida er ved at revidere sin strategi og har fremlagt Partnerskab 2000 som debatoplæg...
5. januar 2000

EU fyrer skam ikke spioner

En tysk funktionær i EU-Kommissionen blev i 1994 dømt for DDR-spionage, men sidder forsat i sin lune stol i EU-Kommissionen BRUXELLES - Den danske EU-funktionær, der sidder varetægtsfængslet for DDR-spionage, behøver ikke frygte for sit gode job i Bruxelles...
Kronik
25. marts 1999

Et bedre EU

Lad os dog kalde en spade for en spade og indrømme, at den europæiske integration allerede har en slags forfatning. Kun sådan kan vi forbedre EU 'EU-krise', 'Kommissionens krise', 'Hvad nu Ritt', - aviserne har travlt...
26. november 1998

Kan vi ikke privatisere et eller andet?

Frankrigs socialistiske regering sætter rekord i privatiseringer, og den nuværende venstreregering har snart privatiseret for næsten lige så mange milliarder som de tre foregående højreregeringer tilsammen Jospin PARIS - Intet forekommer i dag mere fortidigt i forhold til den politiske debat end nationaliseringer...

Sider

  • Analyse
    14. juni 2022

    ’Europas klart største hær’: Hvad vil tyskerne bruge 100 milliarder euro til?

    Olaf Scholz’ forsvarsfond på 100 milliarder euro er nu vedtaget, og dermed vil Tyskland snart have Europas største konventionelle hær og verdens tredjestørste forsvarsbudget. Det handler om forsvar, om industripolitik – og om Donald Trumps mulige genvalg
    Olaf Scholz’ forsvarsfond på 100 milliarder euro er nu vedtaget, og dermed vil Tyskland snart have Europas største konventionelle hær og verdens tredjestørste forsvarsbudget. Det handler om forsvar, om industripolitik – og om Donald Trumps mulige genvalg
  • Kronik
    23. oktober 1997

    Marshall-fiaskoen

    Det gigantiske støtteprogram til ny EU-medlemmer søges solgt som 'en ny Marshall-plan'. Den gamle slog fejl. Det vil den ny også gøre ØKONOMI I OPBRUD Det er en regulær Marshall-plan," sagde EU-kommissionens formand, Jacques Santer, da han den 16...
  • Feature
    4. september 2021

    Om 24 år skal industrigiganten Tyskland være klimaneutral, men vejen derhen er tabu i valgkampen

    Kan man udfase atomkraft og kulkraft og gøre en stor industrination som Tyskland klimaneutral? Hvis vi ikke prøver, går vi ned med flaget, mener førende økonomer og virksomheder. I valgkampen forties konsekvenserne, men vreden ulmer i regionerne, hvor den grønne energi skal produceres
    På stålværket produceres omkring 20 millioner ton co2 om året, hvilket er det samme – cirka halvdelen af den samlede CO2-udledning fra Danmark.
  • Leder
    10. februar 2022

    EU’s industripolitiske kæmpesatsning er en vovet milepæl. Men uden chips er vi fortabt

    Med sin ’Chips Act’ kaster EU sig ud i en enorm satsning for at sikre en europæisk industri for mikrochips. Noget af det mindste, menneskeheden har skabt, er dermed blevet det stærkeste symbol på, at den gamle frihandelsglobalisering er i opløsning. EU’s satsning er risikabel – men formentlig rigtig
    Med kæmpesatsning skal EU i langt højere grad være i stand til selv at producere de i dag allestedsværende mikrochips, som i dag kun bliver produceret af få nationer – ikke mindst Kina. Det handler om strategisk suverænitet og europæisk skepsis over for den globalisering og outsourcing, som vi indtil nu har været vant til.