Menu
Log ind

Emne

infrastruktur

»Alle storbyer er et konkret fysisk udtryk for en overbefolkning af mennesker. Her er sammenstød mellem individer, klasser og kulturer uundgåelige,« skriver kronikøren. Billedet er fra metroen i København.

Kapitalismen har skabt det perfekte grundlag for coronasmitte: overbefolkede storbyer

Kapitalismen dikterer, at byerne skal vokse, og jo flere vi er, og jo tættere vi bor, desto bedre vilkår for smitte. Der er håb forude, hvis pandemien kan få os til at indse, at overbefolkede byer er farlige for både mennesker og miljø, skriver arkitekt Hanne Schmidt i dette debatindlæg

Regeringen har ikke beregnet de samlede klimakonsekvenser af infrastrukturplan til 112 milliarder kroner

Regeringen og Dansk Folkeparti bliver nu kritiseret for ikke at have beregnet, hvor meget den omfattende infrastrukturplan vil påvirke Danmarks CO2-udledning. Det vil være en meget tidskrævende opgave, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA)
Af de 112 milliarder, som partierne har aftalt at bruge på infrastruktur mellem 2021 og 2030, går størstedelen til flere motorveje, større motorveje, nye omfartsveje – og så er der i øvrigt afsat en lille milliard til en ulønsom jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund, hjemme i DF-formand Thulesen Dahls valgkreds, skriver David Rehling.

Regeringen ruller asfalt ud over hele landet som valgflæsk. Bvadr!

Trængsel på motorveje skyldes, at biler er blevet favoriseret. Flere og bredere motorveje vil ikke hjælpe, men går stik imod den klimabevidsthed, som unge over hele verden i dag strejker for
Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede onsdag en ny infrastrukturplan, som blandt andet skal skabe mere plads på vejene, så bilister ikke skal spilde tiden i lange bilkøer.

Eksperter: Regeringen og DF favoriserer privatbilismen uden at gøre bilerne grønnere

Regeringspartierne og Dansk Folkeparti vil foretage store investeringer i udvidelser af vejnet, nye motorveje og jernbaner frem mod 2030. Men planen gavner ikke den grønne omstilling, da den favoriserer privatbilismen uden at øge incitamenterne for en grønnere bilpark, lyder det fra eksperter

SF: Vores modstand mod Huawei handler ikke om at please USA

Vi skal være bange for Huawei, fordi der er tale om et telenetværk, som vil gennemsyre hele vores infrastruktur, og der er en reel mistanke om, at telegiganten spionerer for den kinesiske regering i den vestlige del af verden
Ved at sælge elnettet i Storkøbenhavn, Nord- og Midtsjælland kunne Ørsted hente penge hjem, der kunne ’understøtte koncernens langsigtede, globale vækst inden for vedvarende energi’.

Salg af Radius var politisk uspiseligt og behøver ikke rokke ved Ørsteds grønne planer

Ørsteds arbejde i retning af grøn omstilling vil fortsætte, selv om salget af Radius blev forhindret. Ørsteds samlede grønne investeringer lyder på 200 milliarder kroner, og salget af Radius ville kun have bidraget med en beskeden andel til disse planer
I disse dage skal potentielle købere af elnetselskabet Radius, der har en million kunder på Sjælland, melde sig. Salget har skabt frygt for stigende elpriser, og at vigtig dansk infrastruktur ender på udenlandske hænder

I over 100 år har sjællænderne haft kontrol med elforsyningen. Den kan de nu miste

I disse dage skal potentielle købere af elnetselskabet Radius, der har en million kunder på Sjælland, melde sig. Salget har skabt frygt for stigende elpriser, og at vigtig dansk infrastruktur ender på udenlandske hænder

Europa stopper med at se på Kina med naive øjne

EU’s hang til frihandel og åbne markeder har truet med at udvikle sig til en strategisk svaghed, som et investeringslystent Kina har kunnet udnytte til at underminere Europa. Men nu vil EU indføre fælles screeningregler, der i sidste ende kan blokere for kinesiske opkøb af kritisk europæisk infrastruktur
Allerede  få timer efter at broen i Genova var kollapset begyndte de italienske politikere at bruge katastrofen som anledning til at slå på deres politiske kæpheste: Både EU og privatiseringer har skyld i dødsfaldene, lød det fra regeringspartierne.

Tirsdagens brokollaps i Genoa understreger på voldsomste vis Italiens enorme problemer med aldrende infrastruktur

Og mens politikerne udnytter katastrofen til at fremme deres politiske mærkesager, anklages det politiske system for at være handlingslammet

Trump vil bruge 200 mia. dollar på at forbedre USA’s mangelfulde infrastruktur

Efter sidste års skattelettelser og et dyrt budgetforlig i sidste uge foreslår præsidenten, at Kongressen bevilger 200 mia. dollar over de næste ti år til at forbedre og forny transport- og kommunikationsnettet. Forslaget lider dog af nogle åbenlyse mangler

Sider

Mest læste

  1. Religionsfrihed eller religionslighed?
    At kalde faget ’kristendom’ for ’religion’ er et fint signal – men også indholdet bør overvejes
  2. Familien venter på far
    Efter 18 år i Folketinget er Frank Jensen er på vej mod nye udfordringer. Forude venter den sidste tur ned ad Christians-borgs store trappe, men først gør han status over tiden efter sit nederlag og sine forventninger til fremtiden
  3. Hvad så, Pernille?
    Hvad med Asmaa og Mette og Helle og Malou, og hvad med mig?
  4. Athens olympiske mareridt
    Da Athen for seks år siden fik værtsskabet for OL 2004, glædede hele Grækenland sig. Et år før legene åbner, er forsøget på at vinde ny international anseelse ved at blive ødelagt af forbitret kævl, budgetkriser og forsinkelser
  5. 25 år efter Mao
    Lige lidt til alle – eller en ulige fordeling af mere? Det blev de to linier i Kinas politik gennem halvtreds år – Mao Zedongs og Deng Xiaopings
  6. Kina i Afrika - nykolonisering eller udviklingsalternativ?
    I takt med at Kinas investeringer i Afrika vokser, stiger kritikken fra Vesten. Kina anklages for at være 'nykolonialistisk', uden hensyntagen til menneskerettigheder og demokratiske reformer.
  7. Kina vil klæde hele verden på
    Over halvdelen af verdens tøjproduktion vil blive fremstillet i Kina i løbet af få år, spår branchen. Det handler ikke kun om lave lønninger - kineserne er simpelthen de dygtigste
  8. Da Berlingske og Jyllands-Posten valgte side i Vietnamkrigen
    Vietnam 1964. Mens millioner af unge over hele verden protesterer mod USA's bombardementer af Nordvietnam fra midten af 1960'erne, spiser Berlingske Tidende og Jyllands-Posten nærmest af amerikanernes hånd