Menu
Log ind

Emne

insekter

Hans Joachim Offenberg er seniorforsker i Plante- og insektøkologi på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen ’Myrer’. Hans yndlingsinsekt er en skovmyre

»Alle insekterne har fantastiske naturhistorier, der kan få de fleste til at tabe underkæben«

Hans Joachim Offenberg er seniorforsker i Plante- og insektøkologi på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen ’Myrer’. Hans yndlingsinsekt er en skovmyre
Thomas Simonsen er seniorforsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor han forsker i insektevolution og -diversitet. Hans yndlingsinsekt er en humleæder

»En stor guldsmed kan bide ret hårdt. Men jeg holdt fast. Sådan startede det«

Thomas Simonsen er seniorforsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor han forsker i insektevolution og -diversitet. Hans yndlingsinsekt er en humleæder

FOLK

FOLK fra dagens avis
Informations ugentlige podcast, Radio Information, guider dig gennem sommerens tv-serier og får en optur over Donald Trumps tale.

Podcast: Elsk insekterne, elsk tv-serierne, og elsk det europæiske projekt

Informations ugentlige podcast, Radio Information, guider dig gennem sommerens tv-serier og får en optur over Donald Trumps tale.
Herhjemme er et af de udrydningstruede dyr er den blå oliebille, Meloe violaceus. I lørdagens Information fortalte lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet og insektforsker Hans Henrik Bruun om billen.

Bevar den blå oliebille – også selvom den ikke gør nogen nytte for os mennesker

Den blå oliebille gør ingen nytte for os mennesker. Men vi skal bevare den alligevel, for den har nemlig en værdi i sig selv
Klimakrisen bliver mere og mere konkret, og kigger man godt efter, kan man allerede se tegn på, at naturen begynder at ændre karakter

'Lille humlebille' er en ny beboer i et varmere Danmark

Klimakrisen bliver mere og mere konkret, og kigger man godt efter, kan man allerede se tegn på, at naturen begynder at ændre karakter
Bier er også blevet alvorligt ramt af insekternes massedød, f.eks. er kun halvdelen af de ​​humlebiarter, som fandtes i Oklahoma i USA i 1949, til stede i 2013.

Masseudryddelsen af insekter truer Jordens økosystemer

Hvis tilbagegangen i verdens insektbestand fortsætter i samme takt som i dag, vil der om 100 år slet ikke findes insekter, konkluderer verdens hidtil mest omfattende undersøgelse af insekters tilstand
’Jeg kommer fra en litteratur, der var monumental. Sådan var det i den socialistiske æra. Derfor var det for mig vigtigt – bevidst eller ubevidst – at skrive noget, der var antimonumentalt,’ fortæller Georgi Gospodinov. Valget faldt på: fluer.

Fluen er den historiefortæller, der igen kan få verden til at hænge sammen

Fluen – møddingens, tankespindets og oprørets tusindøjede insekt – er modsætningen til alle monumentale ideologier og et træffende billede på bulgarske Georgi Gospodinovs internationalt anerkendte forfatterskab. I hans foreløbig to romaner repræsenterer den også de fortabtes og de ordløses historie, som skal fortælles, inden verden falder fra hinanden
Der er problemer på landet – og det drastiske fald i antallet af insekter kan have alvorlige konsekvenser for miljøet

Hvor blev alle insekterne af?

Der er problemer på landet – og det drastiske fald i antallet af insekter kan have alvorlige konsekvenser for miljøet
Vi skal smage på insektberigede fødevareprodukter og tale om, hvordan vi kommer til at elske insekter. En verden uden insekter er nemlig også en verden uden mennesker. Monggaard er med på en telefon fra Cannes. Og så har Rune Lykkeberg nedtur på

Radio Information om insekter, Cannes og mænd med atomvåben

Vi skal smage på insektberigede fødevareprodukter og tale om, hvordan vi kommer til at elske insekter. En verden uden insekter er nemlig også en verden uden mennesker. Monggaard er med på en telefon fra Cannes. Og så har Rune Lykkeberg nedtur på

Sider

Mest læste

  1. Er Gregor et kryb eller er han som et kryb?
    Kafkas ’Forvandlingen’ kan nemt læses som en far-søn-konflikt, men folder sig formentlig bedst ud som en drøftelse af, hvad et menneske er
  2. Masseudryddelsen af insekter truer Jordens økosystemer
    Hvis tilbagegangen i verdens insektbestand fortsætter i samme takt som i dag, vil der om 100 år slet ikke findes insekter, konkluderer verdens hidtil mest omfattende undersøgelse af insekters tilstand
  3. Hvor blev alle insekterne af?
    Der er problemer på landet – og det drastiske fald i antallet af insekter kan have alvorlige konsekvenser for miljøet
  4. Hvad vi kan lære om os selv ved at se på kunst til myrer
    I en glasmontre har billedkunstner David Stjernholm skabt et udstillingsrum for kunst til myrer. De små insekters måder at bevæge sig og dele information på minder både om internettet og den menneskelige hjerne, og ved at prøve at forstå, hvordan myrer oplever værkerne, bliver vi klogere på os selv, mener han
  5. Danmark er gennemsprøjtet med pesticider
    Stort set hele det danske areal er blevet udsat for pesticider. Sprøjtetågerne fra landbruget er blevet båret til arealer uden for markerne, og selv skove og fredede naturarealer har man sprøjtet. I dag står man tilbage med forarmet flora og fauna, og den netop vedtagne pesticidstrategi gør ikke nok for at ændre kursen
  6. En verden uden insekter er en verden uden mennesker
    Vores forhold til insekter er besværet af en kulturelt nedarvet aversion for kryb, der går helt tilbage til bibelsk tid. Men insekter er både en forudsætning for vores nuværende økosystem og en mulig løsning på vores kommende fødevareproblem. Så måske er det på høje tid, at vi lærer at elske det irriterende småkravl
  7. Insektdød varsler et ’økologisk Armageddon’ – også i Danmark
    Tre fjerdedele af de flyvende insekter i Tysklands naturområder er forsvundet over de sidste 25 år. Det kan få alvorlige konsekvenser for alt liv på Jorden, advarer forskere
  8. »Først om 2000 Aar – muligvis – er der Haab for min Musik!«
    Med klaverværket ’Insektarium’ foregreb Rued Langgaard i 1917 den modernistiske avantgarde med mindst 50 år. Desværre var der ingen, som opdagede sensationen. Værket blev nemlig først opført efter hans død, og geniet Langgaard endte som en sær og bitter mand – isoleret fra dansk musikliv og frarøvet den anerkendelse, han hele sit liv havde higet efter