Sikkerhedspolitiske analytikere forudser en svækket fremfor styrket militær trussel fra Rusland efter Ukrainekrigen og advarer om, at det vil koste NATO dyrt at skulle forsvare en ny grænse mod Rusland på 1.300 kilometer
Det satte gang i en lavine af følelser, da valgresultatet i Filippinerne stod klart. For tilhængerne af Marcos-Duterte-arvtagerne var det en triumf – og for modstanderne var det ikke skuffelse, men snarere en tidsindstillet bombe, der venter på at springe
Harvard-professor Joseph S. Nye Jr., forfatter til et banebrydende værk om hård og blød magt i internationale relationer, beklager i et interview med Information, at Kina har stillet sig på Ruslands side. Xi Jinping ville kunne styrke Kinas bløde magt i Vesten ved at mægle mellem Moskva og Kyiv
Selv om Europa ikke har samme betydning for USA’s sikkerhedsinteresser som under Den Kolde Krig, har præsident Joe Biden alligevel valgt at prioritere en løsning af Ukraine-krisen højt, pointerer amerikanske sikkerhedsanalytikere. Det til trods for at andre brændpunkter i verden trænger sig på
Først dagen inden topmødet mellem Joe Biden og Xi Jinping blev amerikansk presse orienteret om, at Washington ikke forventede nogle konkrete resultater. Og det blev til fulde bekræftet. De to ledere kunne ikke engang enes om at nedsætte arbejdsgrupper. Et foruroligende signal til verden
De to præsidenter smilede og vinkede til hinanden under deres første virtuelle topmøde. Men det er op ad bakke, når det gælder en optøning af det bilaterale forhold. USA mistænker Kina for at ville frastjæle amerikanerne deres førerstilling – noget, de vil bekæmpe med næb og kløer
Ikke blot Kinas opstigen, men udviklingen i hele den asiatiske region understreger, at Europa og Danmark er nødt til at nyorientere sig. Vi kan med fordel lade os inspirere af Biden-administrationens opbygning af videnskapacitet om Asien på alle policyområder, så vi kan træffe oplyste valg, skriver lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, Camilla T.N. Sørensen, i denne kronik
Forsyningskrisen minder os om, at intet er vundet alene ved at rive det bestående ned. Globalisering er blevet et skældsord, og de nyliberale institutioner, venstrefløjen har bekæmpet i årtier, står for fald. Men umiddelbart bringer det os kun længere fra at løse tidens store udfordringer
Som vi nærmer os COP26 i Glasgow, har Kina og USA travlt med at tirre hinanden, og briterne går mere op i iscenesættelse end substans. Hvis det ikke skal ende som endnu en fiasko som COP15 i København, skal EU træde i karakter som diplomatisk nøglespiller, skriver tidligere klimakommissær og klimaminister Connie Hedegaard i denne klumme
Sikkerhedspolitiske analytikere forudser en svækket fremfor styrket militær trussel fra Rusland efter Ukrainekrigen og advarer om, at det vil koste NATO dyrt at skulle forsvare en ny grænse mod Rusland på 1.300 kilometer
Det satte gang i en lavine af følelser, da valgresultatet i Filippinerne stod klart. For tilhængerne af Marcos-Duterte-arvtagerne var det en triumf – og for modstanderne var det ikke skuffelse, men snarere en tidsindstillet bombe, der venter på at springe
Med en kinesisk nationalisme, der forsøger at rette op på historiens ydmygelser, og et USA, der siden 30’erne har frygtet at give efter for autoritære regimer, er der fare for, at de to stormagter kan ende i krig over Taiwan. Hvis det sker, taber vi alle, skriver forfatter Ian Buruma i denne klumme
Harvard-professor Joseph S. Nye Jr., forfatter til et banebrydende værk om hård og blød magt i internationale relationer, beklager i et interview med Information, at Kina har stillet sig på Ruslands side. Xi Jinping ville kunne styrke Kinas bløde magt i Vesten ved at mægle mellem Moskva og Kyiv
USA’s globale indflydelse er stækket og dets overherredømme forbi. Supermagtens fald skyldes ikke mislykkede militærinterventioner, men indre politisk polarisering – og så længe USA er et hus i splid med sig selv, kan det ikke lede verden
Saddam Hussein forsøger at bevise, at Irak har opgivet sine masseødelæggelsesvåben. Eksperter tvivler på, at USA vil stille sig tilfreds, uanset hvad den 11.807 sider lange redegørelse rummer
I en tid, hvor den vestlige verdensorden skælver, kan det blive en fordel for Danmark at være kendt for frihed, hygge, design og den danske model. Vi skal bruge vores status som kulturel stormagt mere målrettet i det udenrigspolitiske arbejde, lyder opfordringen
