Emne

internettet

Internetovervågningen nægter at dø

I den kommende diskussion er der derfor behov for at skelne mellem de to ting: Vil man give politiet en ny og indgribende beføjelse til at registrere alle danskeres bevægelsesmønstre i endnu højere grad, end man gør i dag? Og vil man indføre en form for registrering, som myndighederne allerede en gang har vist, at de ikke kunne finde ud af at håndtere. I begge tilfælde er der god grund til at være skeptisk.

Aber med skrivemaskiner

Danskerne er næppe blevet mere hadefulde med årene, vi er bare aldrig før blevet konfronteret med dem, hvis had afviger fra vores eget. Internettet har på den måde demokratiseret massekommunikationen, så ethvert menneske nu kan give sin mening til kende over for offentligheden. Det kan være et trist bekendtskab at finde ud af, hvad mange danskere rent faktisk mener, eller hvor lidt de rent faktisk ved

Etik kan også bruges online

Jakob Albrecht og Andreas Marckmann Andreassen har skrevet en livsnødvendig bog om etik i online-journalistikken. Gid den ryger direkte ind på journalistuddannelsernes grundpensum – og på redaktørens natbord. For de digitale baller har brug for at blive strammet på danske netmedier

Superinternettet vil afskaffe kapitalismen

Kapitalismens paradoks vil afskaffe kapitalismen. Inden for de næste 35 år vil ’superinternettet’ gøre os til frivillige producenter i en kollektiv deleøkonomi, hævder den amerikanske tænker Jeremy Rifkin

’Hvis ikke du stiller op, dropper vi indslaget’

Min historie om seksuelt overgreb på nettet viser de uheldige konsekvenser af mediernes higen efter at bringe ofret i fokus. Gerningsmændene og deres motiver forsvinder af syne

Denne tekst er spild af internet

Vi lever i en paradoksal tid, hvor stadig mere plads til udfoldelse afføder stadig mindre tolerance over for, hvad andre folk bruger pladsen til

På webben med læserne

Går det egentlig meget godt – hvis det ikke går godt? Med det egentlige! Og det er vel ikke så ringe endda?

Man skal ikke lade sig krænke af hvem som helst

Hvis vi vil beskytte den demokratiske samtale, må vi lære at vende ryggen til de nettes anonyme krænkere

Cybergiganter som Google er ikke hævet over loven

EU-domstolens skelsættende dom om retten til at ’blive glemt’ på internettet har affødt voldsomme reaktioner fra den digitale industri – dem bør vi se på med skepsis

Rodløs på nettet

Min generation er vokset op i en digitaliseret, hyperforbundet og underligt stedløs verden. Jeg savner at høre til

Sider

Mest læste

  1. De digitale medier har pustet nyt liv i 80’ernes selv-dyrkelse, og en ny narcissisme har ramt Vesten som en epidemi
  2. Klam. Ulækker. Syndig. Sådan følte Eren sig de første gange, han havde haft sex med andre fyre. Han havde jo altid fået at vide, at homoseksualitet er forbudt ifølge islam. Men nu har han fundet fred med sig selv og er sikker på, at det bliver nemmere at være både muslim og homo
  3. En lærerstuderendes bekendelser
  4. Homoer er in, og metroseksuelle er moderne. Men de transseksuelle – hvad er det for nogle? Er de transvestitter eller drag queens? Og hvad er deres rigtige køn? Johnny Erschens og Gun Jacobsen er ikke i tvivl: De er hverken lyserøde eller lyseblå...
  5. Historien om internettet er ikke historien om et redskab til frigørelse, der blev forvandlet til sin modsætning. Internettet blev helt tilbage i Den Kolde Krig tænkt og skabt som et redskab til overvågning og undertrykkelse, viser ny bog. Forfatteren tror ikke, at andet end hård politisk regulering kan gøre nettet demokratisk
  6. Da vi opfandt Internettet fik vi samtidigt virus-angrebene ind i vores stuer. Nettet er, på godt og ondt, en del af risiko-samfundet Vi hører jævnligt, at Internettet gennemgribende ændrer vores liv...
  7. Informations læsere er i særklasse når det gælder politisk interesse, uddannelse og kulturforbrug. Også når det gælder brug af Internettet er det Information, der kan mønstre de mest aktive læsere Fra vor helt egen verden Kære læser: Der findes fra forskellige rundspørger en række oplysninger om den gruppe på over 100...
  8. Den ’bærbare nationalisme’ er historikeren Benedict Andersons begreb for en ny tids nationalisme, der opstår lige så stærkt hos folk i eksil. Næsten 25 år efter udgivelsen af hans skelsættende værk ’Imagined Communities’ fortæller Anderson om, hvordan nationalismen anno 2005 både har tvunget ham til at tage dele af sin teori op til revision – og bekræftet træk ved fædrelandstroen, der først i 80’erne højst var antydninger Fædrelandet er en opfindelse...