Emne

Irak-krigen

Gør aggression til en forbrydelse

Hvad ville de to statsledere have gjort, hvis juristernes svar havde været: »Det er fifty-fifty, om du vil ende i Haag«? Mon ikke, at det havde hjulpet på lysten til at sikre, at det retlige grundlag havde været skudsikkert, og at beslutningen om krigsdeltagelse var bakket op af et bredt flertal, der var nået frem til samme velovervejede konklusion om krigens lovlighed?

Britisk rapport om Irakkrigen kan åbne for en retssag mod Tony Blair

Selv om Chilcot-undersøgelsen ikke tager stilling til, om Storbritanniens beslutning om at gå i krig mod Irak var lovlig, kan den alligevel indgå i Den Internationale Straffedomstols forundersøgelser af mulige krigsforbrydelser

At gå i krig er let – at komme ud er tungt

Chilcot-rapporten påpeger: Storbritannien og dets forbundsfæller havde ikke gjort sig klart, hvordan de ville vinde krigen i Irak. Dermed begik de en fejl så gammel som historien. En fejl, som blandt andre Danmark stadig begår

Rapport om Irakkrigen: Briterne fejlvurderede og underspillede, hvor dårligt det gik i Basra

Briterne fejlede i deres vurdering af situationen i Basra i stort set alle led efter de første ugers succesfulde invasion. Den hårde kritik af den britiske indsats i Chilcot-rapporten viser, at Danmark ikke bare kan nøjes med at læne sig op ad stærkere allierede, når det kommer til krigsindsatsen

Chilcot-rapporten er beretningen om en intervention som gik ’grueligt galt’

Chilcot-rapporten sætter ikke spørgsmålstegn ved Tony Blairs tro på, at Iraks Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben. Men den konkluderer, at Blairs rådgivning, politiske stil og forsøg på at påvirke USA førte til krig, inden alle fredelige forsøg på afvæbning var udtømt

Chilcot-rapporten får ikke blå blok til at genåbne Irak- og Afghanistan-kommission

På trods af Chilcot-rapportens hårde kritik af den britiske Irak-indsats afviser blå blok at genåbne den danske Irak- og Afghanistan-kommission

Britisk rapport om Irakkrigen er et spejl på Danmark

Chilcot-rapportens kritik af Storbritannien og Tony Blair kan på mange måder bruges som et spejl for Danmark i forhold til krigen i Irak og Anders Fogh Rasmussens ageren

Irakkrigen var en nøje planlagt, helt uforberedt krig

Krigens ledere opererede ud fra den antagelse, at en veldreven solid demokratisk stat er en slags naturtilstand, der blomstrer frem, hvis man bare kapper diktaturets låg af.

Den syltede Chilcot-rapport – nu får briterne endelig svar om Irakkrigen

I morgen udkommer den længe ventede britiske kommissionsundersøgelse af Irak-krigen endelig. Spørgsmålet er, om baggrunden for den lange forsinkelse er dens eksplosive indhold, eller fordi det er lykkedes for rapportens modstandere at udvande den så meget, at det kun kan blive en skuffelse

Toppen af isbjerget

Når Bartram direkte truer illoyale medarbejdere med fyring, er det med andre ord kun toppen af isbjerget. Problemerne med ytringsfrihed i Forsvaret stikker langt dybere.

Sider

Mest læste

  1. I 2006 sætter en ny politisk poesi den danske identitet til debat
  2. En flok døgenigter i pinlig hetz
  3. Den store krigsudredning viser, at Anders Fogh Rasmussen kendte til de mulige konsekvenser af krigen i Irak – men tilbageholdt dem for Folketinget
  4. Mette Frederiksen har besluttet, at Irak-kommissionen ikke skal genåbnes. Dermed får vi aldrig officielt afklaret, om krigen var lovlig eller ej
  5. ’Krigskampagnen’ viser, hvordan daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og VK-regeringen strammede oplysninger om Irakkrigen og dermed vildledte Folketinget og den danske befolkning. Du kan se hele filmen her
  6. Grænserne mellem dokumentarfilm og fiktion er så godt som forsvundet, men det gør ikke noget. Virkeligheden bliver nemlig mere sand, når den tilsættes virkemidler
  7. Under Den Kolde Krig havde USA 300.000 soldater i Tyskland, nu er der 71.000 tilbage
  8. En kontant afvisning af forfatteren som off entlig intellektuel – og af den progressive humanismes hykleriske engagement – kendetegnede meget dansk litteratur i kølvandet på Irakkrigen. Men det ændrede sig – verdenspolitikken fandt vej ind i romanerne og skubbede til især de yngre forfatteres billede af sig selv. Året er 2004