USA udstiller det europæiske dilemma ved at opfordre Europa til en fælles mission i Hormuzstrædet, men både Tyskland og Frankrig afviser USA’s »maksimale pres«, der truer med at eskalere konflikten med Iran. Danmark bør gå med i en europæisk dobbeltstrategi med afstandtagen til USA og samtidig sikring mod iranske overgreb, mener professor Ole Wæver
USA’s præsident ville mandag gerne mødes med Irans præsident Rouhani ’uden forhåndsbetingelser’ – men iranerne ville ikke, og forhåndsbetingelser var der alligevel, viste det sig
Præsident Trump har indtil videre undladt at tage den store diplomatiske konfrontation om atomaftalen med Iran. Men alene truslen om at trække USA ud er med til at udhule substansen i aftalen, vurderer antropolog Janne Bjerre Christensen. Usikkerheden skræmmer internationale investorer ud af Iran
Der er næppe tvivl om, at præsidenten i næste måned vil konkludere, at Iran ikke lever op til atomaftalen fra 2015. Skridtet er typisk Trump. Formålet er at presse Kina og Rusland til at forbedre aftalen. Risikoen er, at den kollapser
Trods en kortvarig overskridelse af et enkelt punkt har Iran efterlevet de forpligtelser, landet har indgået for en international atomaftale sidste sommer. En rapport fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) blåstempler iranernes indsats
De er blevet truet med krig og invasion. De har ingen allieredemed atomvåben. De er omringet af lande med atomvåben. Irak uden atomvåben blev invaderet, Nordkorea med atomvåben blev ikke angrebet. Ifølge en ekspert ville enhver rationel iransk ledelse gøre alt for at få atomvåben
Efter tretten års forhandlinger og skredne deadlines står Irans omdiskuterede atomprogram endelig til at blive tæmmet med en fast aftale i denne uge. Men en aftale afhænger også af iransk indenrigspolitik og de storpolitiske konsekvenser for resten af regionen
Frygten for krig er stor hos befolkningen i et Iran, hvis atomudvikling i stigende grad påkalder sig omverdenens opmærksomhed, forud for parlamentsvalget på fredag. Men hvor bliver det iranske forår af? Mange iranere er trætte af regimet og økonomien, men de frygter også alternativet
Obamas og hans vestlige partnere kalkulerer med, at integration af Iran i den globale økonomi vil neutralisere revolutionsgarden og de iranske nationalkonservative
Ærkefjender. Selv om stemningen synes vendt i de europæiske medier, er et militært angreb på Iran slet ikke taget af bordet i Washington. Heller ikke Barack Obama vil afvise bombninger, og toneangivende militærstrateger gør det klart: 'Atomuret tikker'. Den kolde krig mellem Iran og USA er i gang - og har været det siden 1979
Det bedste gæt er, at den iranske aktion blev udløst af USA's arrestation i januar af fem højtstående officerer fra den revolutionære gardes Jerusalemkorps i Irbil, Irak. De er ikke blevet løsladt og i Iran frygter man, at de bliver pumpet for efterretninger. Gidseltagningen er modtrækket, som gardens avis og folk i Ahmadinejads kontor har håbet, ville finde sted. Hvis denne teori holder, kan affæren blive katalysator for en alvorlig krise, hvor konfrontationssøgende kredse i USA og Iran får overtaget. Det må for alt i verden undgås.
Kinas udenrigsminister afviser beskrivelsen af Kina som aggressiv. Målet for landets udenrigspolitik er naturligvis at beskytte Kinas økonomiske udvikling og territoriale integritet, siger udenrigsministeren, der opfordrer omverdenen til at blive bedre til at analysere Kina
