Emne

iværksætteri

Studiestart

»Vi er jo nærmest mønsterbrydere, fordi vi ikke tager en uddannelse«

Cecilie Rosendal og Nina Ulrik Jensen er to af de unge, som har valgt at gå deres egen vej fremfor at tage en videregående uddannelse. De har åbnet egen virksomhed og ser det som en alternativ måde at uddanne sig på, som er mere virkelighedsnær og gør dem mere selvstændige

Unge ’hacker’ deres uddannelse som et oprør mod det etablerede system

De er unge, de er iværksættere, og de tager ikke en traditionel uddannelse. ’Hackschoolere’ bliver de kaldt, og eksperter ser tendensen som et sundt oprør mod masseuniversitetet. Bagsiden er, at de unges viden bliver præget af stærke kommercielle interesser og en opportunistisk indstilling til, at viden skal nytte her og nu

Mellemøstens unge er stormestre i iværksætteri

’Entrepreneurship’ er hot i de fleste arabiske storbyer, som er prægede af unge med gåpåmod og ambitioner, men som i en region under massivt pres også kun har få andre muligheder end at gøre det selv

Hvordan direktøren blev neoliberalismens kulturelle ikon

I et økonomisk system, der overlader livet til abstrakte og uforudsigelige markedsbevægelser, er succesfulde direktører som Elon Musk og Mark Zuckerberg ifølge ny bog blevet ideologiske knudepunkter for håbet om, at det alligevel kan lade sig gøre at opnå kontrol over tilværelsen

Jesper gik fra at være bankmand til Bezzerwizzer-iværksætter

Jesper Bülow har det meste af livet udviklet quizzer og spil til fødselsdage. En dag tvang hans kone ham til at tage orlov og udvikle sit eget quizspil. Det blev til Bezzerwizzer

Finne på borgerløn: ’Vi har stadig problemer med at betale regningerne, men jeg er gladere’

»Den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting,« siger 39-årige Juha Jarvinen, der er med i et stort finsk forsøg med borgerløn

Hvad sætter du pengene på: bæredygtig insektjuice eller genbrug af badevand?

16 grønne iværksættervirksomheder deltog i år i konkurrencen Green Tech Challenge om at pitche deres bæredygtige opfindelser til investorer. Selv en idé med et ’koloenormt’ potentiale har brug for startkapital

Vi glemmer værdierne, når vi diskuterer deleøkonomi

Deleøkonomi er fremtiden, siger regeringen og en række samfundsdebattører. Men ofte er der slet ikke nogen, der deler noget som helst i de nye virksomheder. Og alt for tit glemmer vi, at samfund og iværksætteri er baseret på værdier – ikke på forretningsmodeller

Man er aldrig alene om at skabe sin succes

Ét alternativ er netop at anskue iværksætteri som noget andet end den enkeltes jagt på lykke og den enkeltes ønske om at realisere sit fulde potentiale
Kommentar

Det er ikke længere nok at være iværksætter for sin egen skyld. Hvad kan du bidrage med til fællesskabet?

Iværksætterfortællingen er fortællingen om den enkeltes selvrealisering og udfoldelse af eget potentiale. Men nu forventes det, at man kræver mere af sig selv og af hinanden, at man gør mere end kun at opfylde egne behov, men rent faktisk også bidrager til fællesskabet

Sider

Mest læste

  1. De er unge, de er iværksættere, og de tager ikke en traditionel uddannelse. ’Hackschoolere’ bliver de kaldt, og eksperter ser tendensen som et sundt oprør mod masseuniversitetet. Bagsiden er, at de unges viden bliver præget af stærke kommercielle interesser og en opportunistisk indstilling til, at viden skal nytte her og nu
  2. Cecilie Rosendal og Nina Ulrik Jensen er to af de unge, som har valgt at gå deres egen vej fremfor at tage en videregående uddannelse. De har åbnet egen virksomhed og ser det som en alternativ måde at uddanne sig på, som er mere virkelighedsnær og gør dem mere selvstændige
  3. ’Entrepreneurship’ er hot i de fleste arabiske storbyer, som er prægede af unge med gåpåmod og ambitioner, men som i en region under massivt pres også kun har få andre muligheder end at gøre det selv
  4. Jeg har fravalgt uddannelse og bruger min tid på projekter, der umiddelbart interesserer mig. Jeg bidrager ikke til statskassen, for min indtægt er mindre end beløbet på frikortet. Jeg lever på en sten, og det passer mig udmærket. Det omgivende samfund er knap så begejstret. Man skal jo have et ’rigtigt’ arbejde, siger normerne
  5. Erhvervslivet og politikerne hylder ildsjælene. Dem, der kan og vil gøre en ekstra indsats, fordi de brænder for det, de laver. Allerhelst skal vi alle være begejstrede, dedikerede ildsjæle, for hos ildsjælen er der næsten intet skel mellem arbejde og fritid. Men når et kald bliver gjort til en strategisk ressource, som alle skal besidde, forsvinder den ægthed, der karakteriserer ildsjælene, også
  6. »Den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting,« siger 39-årige Juha Jarvinen, der er med i et stort finsk forsøg med borgerløn
  7. I et økonomisk system, der overlader livet til abstrakte og uforudsigelige markedsbevægelser, er succesfulde direktører som Elon Musk og Mark Zuckerberg ifølge ny bog blevet ideologiske knudepunkter for håbet om, at det alligevel kan lade sig gøre at opnå kontrol over tilværelsen
  8. Deleøkonomi er fremtiden, siger regeringen og en række samfundsdebattører. Men ofte er der slet ikke nogen, der deler noget som helst i de nye virksomheder. Og alt for tit glemmer vi, at samfund og iværksætteri er baseret på værdier – ikke på forretningsmodeller