Ideen om kunstens helbredende kræfter har dybe rødder i vestlig kulturhistorie. I Kolding har man sat sig for at teste potentialet med et kunstforløb, der skal få sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet. ’Kultur i arbejde’, hedder projektet, og det er blot seneste eksempel på en voksende tværvidenskabelig tendens til at forene kunstneriske aktiviteter med en sundhedsfremmende dagsorden. Men får man det virkelig bedre af at se på kunst?