Emne

jobcentrene

Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki

Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i

Kommentar: Jobcentret er bemandet med dygtige og engagerede medarbejdere

København investerer massivt i at hjælpe og vejlede borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Vi genkender ikke billedet af medarbejdere, der fyrer hvide løgne af, taler dårligt dansk og er fagligt udygtige

Københavns Kommune giver flere penge til beskæftigelsesindsats efter massiv kritik

Københavns Kommune vil forbedre beskæftigelsesindsatsen over for udsatte borgere ved at afsætte knap 100 millioner kroner til at flytte opgaver rundt mellem jobcentrene. Dansk Socialrådgiverforening glæder sig over den øgede bevilling

Socialrådgiverne på Lærkevej er fumlende skrivebordssoldater

Engang var en socialrådgiver socialfagligt udannet og havde bevillings- og beslutningskompetence. I dag er de lægesekretærer, filmstuderende, psykoterapeuter eller håndværkere. Når man sætter folk uden nødvendig faglighed til at håndtere 225 ’tunge’ sager, går det helt galt

I førtidspensionsdebatten trækker de stærkeste offerkortet

Hvis man som medarbejder har brug for at fremhæve, at man har det hårdt, og at man er ked af, at borgerne truer og håner, så får man både sympati og retten på sin side, men man udstiller også sine egne faglige mangler

Socialrådgiverne skal turde være på hold med de udsatte borgere

Vi socialrådgivere har et særligt ansvar for at fremme social retfærdighed. Men vi taber kampen, hvis vi kun fører den helt alene på hvert vores kontor. Vi er nødt til offentligt at fortælle, når det ikke er muligt for os at gøre det godt nok. Og gentage det igen og igen

’Jeg har aldrig i min tid som sagsbehandler haft det anbefalede antal sager’

Sagerne vokser på socialrådgivernes borde, og det sætter dem dagligt i et svært dilemma. For hvad vægter tungest – hensynet til borgeren, kommunens målstyring eller at overholde loven, spørger jysk socialrådgiver

Sengepraktik er tortur

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Intet i verden er gratis. Denne basale børnelærdom viste sig at være smerteligt sand, da jeg solgte mit privatliv og min tid til staten for at få et fleksjobbevis. Nu går jeg på arbejde, men må gå hjem for at lave ingenting. Er det prisen værd?
  2. Da jeg gik ned med stress, regnede jeg med, at det kommunale jobcenter, ville hjælpe mig med at finde vejen tilbage til mit arbejde. Men jeg tog fejl. Systemet knækkede mig endnu mere
  3. Lige nu drøfter Folketingets Beskæftigelsesudvalg justeringer af reformen af førtidspension og fleksjob. Men justeringer er ikke nok, hvis vi vil undgå, at tusinder af syge og udsatte borgere parkeres på langvarig offentlig forsørgelse uden udsigt til hverken job eller førtidspension
  4. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set en lægeerklæring på, at en borger er blevet psykisk syg af jobcentrets pressen på. Kommunerne bør straffes økonomisk, når de krænker syge, udsatte borgeres retssikkerhed, skriver privatpraktiserende socialrådgiver Maj Thorsen i dette debatindlæg
  5. De skal hjælpe folk i job eller uddannelse, men hver femte jobkonsulent har ikke selv papir på sine kompetencer. Ifølge et notat fra Undervisningsministeriet har 48 procent af konsulenterne en faglig uddannelse, mens 32 procent har en mellemlang eller lang videregående uddannelse...
  6. Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  7. Da jeg fik en blodprop, oplevede jeg, at jobcentrets opgave i virkeligheden slet ikke handler om at hjælpe borgene til et godt arbejdsliv. Den handler derimod om at kontrollere, at ingen borgere får udbetalt så meget som en krone for meget
  8. Spørgsmålet er, hvor meget socialrådgivernes handlerum skal indskrænkes, før de siger stop