Emne

jødedom

14. oktober 2006

Hadets parti og samfundets krise

Kronikøren er en af de godt 60 personer, som har anmeldt en række DF-politikere for overtrædelse af racismeparagraffen. Her fortæller han hvorfor - i form af en analyse af partiet, dets indflydelse på dansk politik og konsekvenserne heraf
23. oktober 2006

Religion svarer, kunst spørger

Med Muhammedsagen, der netop har holdt et års fødselsdag og synes at fejre det med nye påfund, det ene mere karikeret end det andet, er forholdet mellem kunst og religion aktuelt som aldrig før. En af de stemmer i debatten, der kan lægge seriøs forskning bag sine ord, er professor i Kunsthistorie Donald Preziosi. Han gæsteforelæste for nylig i Århus og København
17. november 2006

Modstykke til himlen

En helt ny definition af begrebet 'verdenslitteratur'. Torben Brostrøm lægger vægten på ordet, verden og det verdslige, for den store digtning har frigjort sig fra ortodoksien. Verdenslitteratur går på eventyr ud i verden, den er en Don Quijote med lanse og barberskilt som hjelm, ridende på sit nedslidte øg, men ukuelig og erfaringssamlende
18. november 2006

Den asketiske libertiner

Det er 50 år siden den canadiske digter, sangskriver og sanger Leonard Cohen debuterede med en lille uanseelig digtsamling, der ikke vakte den store opmærksomhed udenfor byen Montreal, hvor digteren var født og opvokset og bogen udsendtes. Siden er det vist gået ham meget godt
16. december 2006

'Sløret er islamismens emblem'

- og dermed sammenligneligt med nazismens hagekors, hævder Chahdorrt Djavann. Der forestår en stor pædagogisk indsats for at bevidstgøre muslimske kvinder om dette, mener forfatteren til bogen 'Kast sløret'
9. januar 2007

Med Gud i sufflørkassen

Passionen skal åbenbart indhviskes af Vorherre, når forårets teaterforestillinger sætter kroppen og troen op over for hinanden
20. januar 2007

Religion og politik - igen

Det skel, der ikke kan sættes mellem den enkeltes tro og politiske holdning, skal sættes mellem kirke og politik
20. april 2007

Den perfekte statsborger

SF'eren Morten Homann udtrykker sig med forloren tolerance, Asmaa er skam i sin gode ret til at bære tørklæde og nægte at trykke en mand i hånden med henvisning til sin religion - men at Enhedslisten kan acceptere en sådan kandidat går over hans forstand: "Enhedslisten skal passe på, at de ikke går religiøse fundamentalisters ærinde - og de bør tænke sig grundigt om, hvorvidt deres folketingskandidater nu også repræsenterer en venstreorienteret tankegang", erklærede han dydigt for en uge siden på sin blog. Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Søren Krarup forsøger derimod hverken at stille sig tolerant an eller at udtrykke sig elegant. Han reagerer som en spansk tyr, der får øje på et blafrende rødt klæde i en arena, og sammenligner rask væk muslimske kvinders tørklæder med nazisternes hagekors: "Tørklædet symboliserer en totalitær ideologis krav om, at alle der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er vantro, og de bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så skal de udryddes. Er det et symbol, vi bryder os om at sende fra Folketingets talerstol?" spurgte Krarup retorisk forleden i Politiken.
2. maj 2007

I begyndelsen var ordet

Men hvorfor overmandes de kristne så af en mærkelig sproglig armod, når de skal redegøre for deres tro? Forveksler de opstandelsen med en rejsning, eller er den en psykotisk forestilling?
12. maj 2007

Et spark fra højre

Jødisk-canadisk historiker giver et dybt og veldokumenteret indblik i en ofte overset anti-zionisme

Sider

  • 10. april 2008

    Den etniske tyrker må ud

    For tyrkerne er identitet nøje forbundet med religion og sprog. Det skaber store problemer for landets mindretal. Løsningen ligger i ændringer hos landets elite og i det nationalromantiske skolesystem
  • Kronik
    3. marts 1998

    Menneskerettigheder på arabisk

    Islams religiøse lov, Shari'a, hænger fast i et forældet verdensbillede - bl.a. er den ude af stand til at tage vare på de mest fundamentale menneskerettigheder, mener den liberale fløj TRO & TVIVL Abdullahi Ahmed An-Na'im er jurist og var professor ved universitetet i Khartoum indtil 1985, hvor han på grund af politisk pres måtte forlade Sudan...
  • 17. januar 2009

    Fjender finder sammen - og sød musik opstår

    Israelere og palæstinensere skal mødes og lære hinanden at kende som mennesker for at nedbryde ideen om den farlige fremmede. Det mener de to venner Henrik og Saer, der er henholdsvis jøde og palæstinenser
    Venskab på trods. Henrik Goldschmidt og Saer El-Jaeshi, der har hhv. jødisk og palæstinensisk baggrund, spiller sammen i The Middle East Peace Orchestra. De er rygende uenige om staten Israel, men enige om, at vold ikke løser noget. Derimod skal folk mødes og lære hinanden at kende gennem f.eks. musik. Så bliver det sværere at bygge fjendebilleder op, siger de.
  • Nyhed
    12. november 2019

    Terrorforsker: Nazihærværk er en koordineret magtdemonstration

    Gravsten blev skændet i Randers, og gule jødestjerner blev klæbet op på synagoger, mediehuse og hos private mennesker samtidig i de fire nordiske lande Danmark, Sverige, Norge og Finland. International terrorforsker advarer mod at ignorere Den Nordiske Modstandsbevægelse, der sættes i forbindelse med angrebene. Dansk nazileder afviser at kende til personerne bag hærværket. Information har kortlagt de propagandaaktioner, gruppen tidligere har udført
    Flere end 80 gravsten var malet med grøn graffiti, og enkelte gravsten var væltet på gravpladsen, der ligger på Østre Kirkegård i Randers. 
  • Baggrund
    18. september 2020

    Omskæringsdebatten begynder med en pagt mellem Gud og Abraham

    Debatten om omskæring kører på højtryk, og argumenter og holdninger flyver rundt i den evige diskussion, der på den ene side hævder barnets fysiske ukrænkelighed, og på den anden side værner om retten til religionsfrihed. Information giver et indblik i den tudsegamle tradition
    Særligt for ortodokse jøder er omskæring af nyfødte drengebørn en vigtig, religiøs tradition.
  • Kronik
    10. december 2008

    Islam versus menneskerettighederne

    Menneskerettighedernes universalitet er i fare - muslimske stater foretrækker deres egen 'islamiske menneskerettighedserklæring', og selv om de ser den som et supplement, er den reelt uforenelig med FN's universelle erklæring. Samtidig har de islamiske stater og deres støtter sat sig på de institutioner, hvor menneskerettighedserklæringen blev vedtaget i dag for 60 år siden
    Menneskerettighedernes universalitet er i fare - muslimske stater foretrækker deres egen 'islamiske menneskerettighedserklæring', og selv om de ser den som et supplement, er den reelt uforenelig med FN's universelle erklæring. Samtidig har de islamiske stater og deres støtter sat sig på de institutioner, hvor menneskerettighedserklæringen blev vedtaget i dag for 60 år siden
  • Omskæring
    27. april 2021

    Begge fløje i forhudsfejden mener at have forskningen på sin side. Men så simpelt er det ikke

    Omskæringsdebatten raser igen herhjemme. Både fortalerne og modstanderne af et forbud mod omskæring bruger medicinsk forskning som kasteskyts, men en gennemgang af hundredvis af studier på området viser ifølge ekspert, at videnskaben ikke har noget ensidigt at sige om det religiøse indgreb
    Selv om omskæring er omdiskuteret i Danmark, er det en meget udbredt praksis verden over. På globalt plan er omkring en tredjedel af alle drenge og mænd omskåret. Fotoet her er fra Frankrig.
  • Baggrund
    29. januar 2014

    Jøderne, der kæmper mod staten Israel

    De er ultraortodokse jøder i ordets strengeste betydning og holder til i hjertet af Jerusalem. Alligevel er den jødiske organisation Neturei Karta på top 10 over de mest antiisraelske organisationer i verden og et tydeligt billede på den splittelse mellem religion og politisk praksis, som vokser, i takt med at de ortodokse jøder i Israel bliver stadig flere
    De er ultraortodokse jøder i ordets strengeste betydning og holder til i hjertet af Jerusalem. Alligevel er den jødiske organisation Neturei Karta på top 10 over de mest antiisraelske organisationer i verden og et tydeligt billede på den splittelse mellem religion og politisk praksis, som vokser, i takt med at de ortodokse jøder i Israel bliver stadig flere