Emne

jul

Anmeldelse

Jul på Dokken

Det er en sørgelig jul på Hovedbiblioteket i Aarhus: et par små bitte reoler og et juletræ. Sætter Nissen mindes bøgerne i deres smukke rækkefølge, den søde lugt af gammelt papir og de små kort af pap med skrivemaskineskrift i små skuffer

Nu skal vi have det lidt godt

3, 2, 1: Hyg! Fjernsynets forskellige juleshow viser opskrifter på god og næsten gnidningsfri stemning. Måske lige krydret med en enkelt salt tåre

’Vi tager ikke børnene op på skødet, for vi er ikke interesserede i, at der på nogen måde kan blive sat spørgsmålstegn ved os som julemænd’

En centerjulemands bekendelser. I denne uge med Leif Boyer, 72 år, arbejder som julemand i Lyngby Storcenter

Anbefalet: Nicoline Larsen

Hvis du bare ikke kan få nok af din familie, og ikke ved noget bedre end lange eftermiddage med brætspil og hygge i sofaen, så spring disse anbefalinger over. Du skal nok klare dig gennem julen uden besvær. Det her går ud til dig, som leder efter aktiviteter, der kan give dig et par familiefri timer i en ellers familieretlig tid

’Skyd dem i den gummibåd’

Berths varselsskud og Haarders danmarkskanon var blandt emnerne i tredje og næstsidste runde af Informations julesangkonkurrence

Postfaktuel Jul: Burkinigate fører til uventet muslimsk modetrend

Efter i årevis at være blevet hetzet har en række fransk-muslimske kvinder nok af burka, niqab og burkini. Men kampen for retten til at unddrage sig mænds blikke fortsætter med nye midler. Crocs, blandt andet. Dette er 16. låge i Informations postfaktuelle julekalender
Klumme

Pas din egen honningkagemand

Julen er: panikangst over at være tvunget til at indtage måltider, jeg ikke kender kalorieindholdet af. Den er: ’kom nu, tag nu en enkelt, tag nu bare to for hyggens skyld’. Men man kurerer ikke en spiseforstyrrelse med tvangsfodring i æbleskiver lillejuleaftensdag

Quiz: Kan du gætte politikernes julefantasier?

Julen er de politiske ideologiers fest, og Folketingets politikere skriver om julen i ny bog. Men hvem har skrevet hvilken historie?

I en tid med katastrofer, bliver julemærket et juledilemma

Er det i orden at sende penge til julemærkehjemmene, der bruger kræfter på danske børn, der har spist for meget, når pengene kunne redde små udmarvede børn andre steder i verden fra at dø af sult?

Sider

Mest læste

  1. Når børn er stærkt bundet til deres forældre, kan det gøre ubodelig skade på deres trivsel, hvis de bliver revet væk hjemmefra, skriver bisidder hos en familie om tvangsfjernelser Retfærd & Velfærd Den spinkle niårige pigekrop lukker sig om sig selv i den lave lænestol...
  2. Jeg har fået mit livs første hjemmelavede tradition. Den hedder ’at koge suppe på året’, og den involverer det mest voksne krydderi i verden: hel kommen. Her er opskriften, hvis du vil være med næste år
  3. De kommer der for at knalde, ikke for at blive knaldet ned. Ørstedsparken midt i København er bøssernes park, og i mere end 100 år har mænd knaldet, suttet og kysset i parkens buske. Men på det seneste har nogle grove overfald gjort parkens liderlige gæster mere skræmte
  4. Gud, konge og fædreland som jungianske arketyper. De, der satiriserer over dem og med fornuftens argumenter vil have dem afskaffet, bør tænke sig bedre om, for andre vil profitere af det
  5. Hver tiende forældre ser ikke deres voksne børn. Alligevel er det et tabu at tale om, og der findes ikke meget hjælp at hente i de psykologiske selvhjælpsbøger, hvis der er brud i familien. Men en ny type konfliktmægling, hvor man kun forholder sig til konkrete situationer og ikke graver i fortidens traumer, kan hjælpe
  6. Et generationsopgør er undervejs. Gæstearbejdernes børn vil ikke passe deres forældre, når de bliver gamle - og det offentlige har ingen ordentlige tilbud
  7. En 55-årig kroat og en 27-årig tjekke fik forleden dom for både menneskehandel og rufferi. Retssagen kaster lys over en barsk virkelighed, der finder sted hver eneste nat midt i København
  8. Den indvandrerkritiske debat igennem nullerne, gjorde det svært for tilflyttere at definere sig som danskere. Modsvaret blev alverdens kulturelle hensyn i skolerne, men i dag bør vi finde et fælles grundlag. Tidligere skoleleder Klaus Mygind kigger tilbage på debatten om mangfoldighed fra sin tid som skoleleder på tre folkeskoler i København