Regeringen ville sænke aldersgrænsen, så børn kan få et juridisk kønsskifte. Men med henvisning til Etisk Råd, som er internt uenige i spørgsmålet, er forslaget udskudt på ubestemt tid. Det vil gå ud over børnenes livskvalitet, siger forperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, Marie Elisabet Lind-Thomsen
Da jeg fik mit første barn, var der intet, jeg hellere ville, end at være mor. Men alle lykønskede mig som den stolte far til barnet. Som transkvinde, der endnu ikke var sprunget ud, kunne de ikke se mig som mor, og lovgivningen nægter stadig at anerkende det, skriver Jette Clemmensen i denne kronik
Børn og unge under 18 år skal have lov til at ændre juridisk køn. Det vil ikke bare øge deres selvbestemmelse, men også styrke accepten af den transkønnedes identitet blandt familie og venner og i samfundet generelt, skriver sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling og LGBTI+, Morten Emmerik Wøldike, og jurist Peter Hjaltason i dette debatindlæg
Jeg havde et anderledes kønsudtryk som barn, men jeg hverken er eller var transkønnet. Og lige præcis derfor må mine erfaringer ikke være med til at skræmme forældre, sundhedsvæsen og beslutningstagere fra at lytte til transkønnede børn og unges behov, skriver Pernille Høj i dette debatindlæg
Siden 2013 er der sket en kraftig stigning i antallet af unge piger, som bliver henvist til sexologiske klinikker verden over med ønsket om at skifte køn. Forklaringerne er mange, forskningen minimal, og eksperterne uenige. Flere lande har iværksat undersøgelser for at forstå fænomenet
Regeringen vil med nyt udspil gøre det muligt for transkønnede børn og unge at foretage et juridisk kønsskifte. Organisationer jubler, eksperter er i tvivl, men i hvert fald én af de unge er helt sikker i sin sag: Det handler om at kunne være den, man er
S-regeringens udspil om at give mindreårige ret til juridisk kønsskifte skaber voldsomme reaktioner: LGBT+-debatten er følelsesladet. Bag balladen gemmer sig reelt en stilfærdig videreførelse af linjen fra blå regeringer, som tidligere har tilladt langt mere indgribende medicinsk kønsskifte, også for unge
Juridisk kønsskifte er i praksis et stort problem, for eksempel i kriminalforsorgen. Det burde afskaffes både på grund af den juridiske og generelle forvirring, det skaber i samfundet, skriver forfatter Birgit Bertung i dette debatindlæg
Da jeg var 11 år, fandt jeg ud af, at jeg følte mig mere som dreng end pige. Med juridisk kønsskifte vil jeg ikke altid behøve forklare, hvorfor jeg hedder noget andet end det, der står på papiret. Og desuden er det fuldstændigt harmløst, skriver August Bolding i dette debatindlæg
Siden 2013 er der sket en kraftig stigning i antallet af unge piger, som bliver henvist til sexologiske klinikker verden over med ønsket om at skifte køn. Forklaringerne er mange, forskningen minimal, og eksperterne uenige. Flere lande har iværksat undersøgelser for at forstå fænomenet
Regeringen vil med nyt udspil gøre det muligt for transkønnede børn og unge at foretage et juridisk kønsskifte. Organisationer jubler, eksperter er i tvivl, men i hvert fald én af de unge er helt sikker i sin sag: Det handler om at kunne være den, man er
Transaktivisterne ønsker, at vi skal se kønsrolleafvigende adfærd hos børn og unge som et bevis på, at de er transkønnede. Men majoriteten af de børn, der identificerer sig med det modsatte køn, ender med at acceptere deres biologiske køn som voksne, skriver Karen M. Larsen i dette debatindlæg
Jeg havde et anderledes kønsudtryk som barn, men jeg hverken er eller var transkønnet. Og lige præcis derfor må mine erfaringer ikke være med til at skræmme forældre, sundhedsvæsen og beslutningstagere fra at lytte til transkønnede børn og unges behov, skriver Pernille Høj i dette debatindlæg
Børn og unge under 18 år skal have lov til at ændre juridisk køn. Det vil ikke bare øge deres selvbestemmelse, men også styrke accepten af den transkønnedes identitet blandt familie og venner og i samfundet generelt, skriver sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling og LGBTI+, Morten Emmerik Wøldike, og jurist Peter Hjaltason i dette debatindlæg
Da jeg fik mit første barn, var der intet, jeg hellere ville, end at være mor. Men alle lykønskede mig som den stolte far til barnet. Som transkvinde, der endnu ikke var sprunget ud, kunne de ikke se mig som mor, og lovgivningen nægter stadig at anerkende det, skriver Jette Clemmensen i denne kronik
Regeringen ville sænke aldersgrænsen, så børn kan få et juridisk kønsskifte. Men med henvisning til Etisk Råd, som er internt uenige i spørgsmålet, er forslaget udskudt på ubestemt tid. Det vil gå ud over børnenes livskvalitet, siger forperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, Marie Elisabet Lind-Thomsen
