Emne

kandidatuddannelser

Kommentar
30. oktober 2018

Kandidatuddannelserne virker som spild af tid, når arbejdsgiverne er ligeglade med viden

Der er et misforhold mellem arbejdsgivernes krav om en kandidatuddannelse og manglen på interesse i de egenskaber, en kandidatuddannet har
»Jeg ved, hvad jeg vil og kan, og tager derfor rundt til forskellige virksomheder for at forklare dem, hvordan jeg kan bruge den nyeste viden til at gentænke deres forretning. Men ak, ligegyldigt hvor spændende de synes, mine ideer er, så kan jeg ikke blive ansat, før jeg har noget mere erhvervserfaring.«
Kronik
7. september 2018

Vismænd: Det vil hverken øge uligheden eller få folk til at droppe ud, hvis dele af SU’en omlægges til lån

SU’en til kandidatstuderende kan omlægges, så lån fylder mere, uden at det vil få de store konsekvenser for hverken antallet, der tager en uddannelse, for den sociale mobilitet eller for den generelle indkomstfordeling set over et livsforløb
Det vil kun i beskedent omfang påvirke, hvor mange studerende der gennemfører en videregående uddannelse, hvis SU-stipendiet nedsættes med ti procent og omlægges til lån, viser beregningen.
Baggrund
7. september 2018

Bachelorerne kommer – måske

Langt de fleste universitetsstudier ender med en kandidatgrad. Men det øgede behov for arbejdskraft og mere fleksible uddannelsesveje kan være med til at skabe flere bachelorer, mener eksperter
Læserbrev
29. maj 2017
Læserbrev
2. februar 2015

Uddannelse på deltid er vildskud

Er det realistisk, at man efter nogle år på arbejdsmarkedet og i etableringsfasen med villa, Volvo og vovse pludselig tager en væsentlig lønnedgang for at uddanne sig i et par år?
3. april 2014

Universiteter: Bachelorreform gør de unge til forsøgsdyr

Et videnssamfund har ikke brug for mindre uddannet arbejdskraft, lyder det fra Danske Universiteter
Regeringens Kvalitetsudvalg lægger op til markant ændring af systemet for videregående uddannelser i sin første rapport. Udvalgets to centrale anbefalinger lyder, at studerende fremover skal bruge fire år på at blive bachelorer, hvor det i dag tager tre år. Samtidig skal den automatiske overgang fra bachelor til kandidatstudier afskaffes
Læserbrev
4. september 2013

Færre kandidater er ikke vejen frem

Statistikkerne viser klart, at bachelorer har højere ledighed, lavere produktivitet og lavere løn end kandidater
Nyhed
4. januar 2013

Højtuddannede med professionsbaggrund forskelsbehandles

Kandidatuddannede med en professionsbachelor kæmper for at få det samme i løn som andre højtuddannede. Fagforeningerne har været for sløve, mener kandidaterne, mens fagforeningerne skyder skylden på de offentlige arbejdsgivere
Katrine Cortnum-Fly har en kandidatgrad, men hører stadig under Sundhedskartellets overenskomst, fordi hun oprindelig er uddannet ergoterapeut.
Kommentar
21. november 2012

Som en hammer uden hoved

Kandidater uddannet ved universiteterne er guld værd for de danske virksomheder og for samfundsøkonomien. Det er en farlig misforståelse at tro, at vi kan skyde genvej til gevinsterne, ved at de studerende stopper, når de har fået en bachelorgrad

Sider

  • 17. september 2007

    Studiepoint hæmmer de dygtigste studerende

    Regeringen vil satse på eliteuddannelse, men de bedste hoveder bliver holdt nede af et stramt system af ECTS-points, der ikke gør det muligt at tage ekstra fag, mener studieledere og studerende. Hvis man vil vide mere, må man selv betale
  • Nyhed
    4. januar 2013

    Højtuddannede med professionsbaggrund forskelsbehandles

    Kandidatuddannede med en professionsbachelor kæmper for at få det samme i løn som andre højtuddannede. Fagforeningerne har været for sløve, mener kandidaterne, mens fagforeningerne skyder skylden på de offentlige arbejdsgivere
    Katrine Cortnum-Fly har en kandidatgrad, men hører stadig under Sundhedskartellets overenskomst, fordi hun oprindelig er uddannet ergoterapeut.
  • 28. januar 2009

    En professionsbachelor er ikke ligeså fin som en fra universitetet

    Ren diskrimination kalder kandidatstuderende Ulla Skovsbøl Aarhus Universitets beslutning om, at hun ikke kan få en ulovlig indbetalt studieafgift tilbage. Årsagen er, at hun oprindeligt er uddannet fra fra Danmarks Journalisthøjskole
    Ulla Skovbøl er ikke berretiget til at få penge tilbage, fordi hun har taget en professionsbachelor på Danmarks Journalisthøjskole og ikke en bachelor på et universitet.
  • Kronik
    7. september 2018

    Vismænd: Det vil hverken øge uligheden eller få folk til at droppe ud, hvis dele af SU’en omlægges til lån

    SU’en til kandidatstuderende kan omlægges, så lån fylder mere, uden at det vil få de store konsekvenser for hverken antallet, der tager en uddannelse, for den sociale mobilitet eller for den generelle indkomstfordeling set over et livsforløb
    Det vil kun i beskedent omfang påvirke, hvor mange studerende der gennemfører en videregående uddannelse, hvis SU-stipendiet nedsættes med ti procent og omlægges til lån, viser beregningen.
  • Interview
    30. marts 2009

    Det koster at blive kandidat

    At få en kandidatgrad er langt fra gratis, hvis bachelorgraden ikke er taget på universitetet. Professionsbachelor i sygepleje, Henriette Andersen, undrer sig over, hvorfor hun skal betale 15.000 kroner for at blive optaget på en kandidatuddannelse, når det hedder sig, at uddannelse er gratis i Danmark
    Henriette Andersen blev uddannet professionsbachelor i sygepleje og søgte derefter ind på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Optagelsen kræver et suppleringskursus, og det skal den studerende selv betale for. Henriette Andersen forstår ikke, hvorfor hun selv skal betale for et kursus, der heller ikke berettiger hende til SU.
  • Kommentar
    30. oktober 2018

    Kandidatuddannelserne virker som spild af tid, når arbejdsgiverne er ligeglade med viden

    Der er et misforhold mellem arbejdsgivernes krav om en kandidatuddannelse og manglen på interesse i de egenskaber, en kandidatuddannet har
    »Jeg ved, hvad jeg vil og kan, og tager derfor rundt til forskellige virksomheder for at forklare dem, hvordan jeg kan bruge den nyeste viden til at gentænke deres forretning. Men ak, ligegyldigt hvor spændende de synes, mine ideer er, så kan jeg ikke blive ansat, før jeg har noget mere erhvervserfaring.«
  • 11. februar 2004

    Noget ved musikken

    Unge med en drøm om optagelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har cirka en halv time til at overbevise censorerne om deres talent
  • 14. maj 2007

    Indre Mission uddanner egne bachelorer

    De teologiske fakulteter i Århus og København har fået konkurrence fra to private bachelor-uddannelser, der tilbyder teologistudier med bøn og trosbekendelse. De private uddannelser reklamerer med, at uddannelsen kvalificerer til at komme ind på de teologiske kandidatuddannelser, men det er langt fra sikkert, vurderer teologi-dekaner