Menu
Log ind

Emne

kandidatuddannelser

En kandidatgrad i Gasolin?

Det er staten selv, der har skabt konkurrence om de studerende. Men når universiteterne vil udvide biksen, tvinger staten dem samtidig til at finde på helt nye uddannelser og titler. Det er ikke altid så hensigtsmæssigt

Lærerstuderende lever i et krydspres mellem teori og praksis

Uddannelsesministeren vil optage professionsbachelorer direkte på universiteterne. Sigtet er rigtigt, men det forstærker kun det krydspres, som lærer- og sygeplejerskestuderende lever i, når de både skal lære teori og praksis

DF kræver stramninger af SU-regler

Efter hollandsk forbillede kræver DF nu SU'en ændret, så støtten på kandidatuddannelser bliver lånefinansieret, og udenlandske studerende får sværere adgang til SU. Forslaget kommer som en af flere udlændingestramninger, som partiet præsenterer i dag. Konservative spænder ben
Det er et problem for det danske uddannelsessystem, at mange kurser koster tusindvis af kroner.

Gratis optag på uddannelser

I Danmark har vi et princip om gratis uddannelse til alle. Det skal sikre, at alle, der evner og lyster, får en videregående uddannelse. Desværre vil videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen ikke sikre gratisprincippet ved at lukke for brugerbetalingen, der opkræves for supplerende kurser mellem bachelor- og kandidatuddannelser.

RUC-studerende protesterer mod betalingskurser

Studenterrådets repræsentanter i Akademisk Råd har indgivet protest til RUC's rektor over bruger-betalingen på de supplerende kurser. SF vil af med bruger- betalingen

Tværdisciplin findes skam

Mandag den 14. marts bragte Dagbladet Information et suk fra Claus Holm, prodekan for formidling på DPU, Aarhus Universitet. Tværdisciplinære uddannelser ønskes, skrev han
Dagens kronikør levede sin ungdom i en 'kristelig boble' og fravalgte en videregående uddannelse på trods af, at hun var indehaver af det højeste gennemsnit i sin gymnasieklasse. Sidenhen er glansen gået af forestillingen om et lykkeligt liv som husmor, der hengivent underordner sig sin mand. At begynde at gøre noget for sig selv har ikke været omkostningsfrit, men til gengæld det hele værd

Kronikkonkurrence: Bort fra fortrydelsens vej

Dagens kronikør levede sin ungdom i en 'kristelig boble' og fravalgte en videregående uddannelse på trods af, at hun var indehaver af det højeste gennemsnit i sin gymnasieklasse. Sidenhen er glansen gået af forestillingen om et lykkeligt liv som husmor, der hengivent underordner sig sin mand. At begynde at gøre noget for sig selv har ikke været omkostningsfrit, men til gengæld det hele værd

Kandidatuddannelsernes forsvinden?

Globaliseringen og politikernes krav om, at flere skal have en universitetsuddannelse og helst på kortere tid, kan på sigt betyde, at de fem-årige kandidatuddannelser forsvinder, for det bliver sværere at opretholde et dansk uddannelsessystem, der markant adskiller sig fra systemet uden for landets grænser
Henriette Andersen blev uddannet professionsbachelor i sygepleje og søgte derefter ind på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Optagelsen kræver et suppleringskursus, og det skal den studerende selv betale for. Henriette Andersen forstår ikke, hvorfor hun selv skal betale for et kursus, der heller ikke berettiger hende til SU.

Det koster at blive kandidat

At få en kandidatgrad er langt fra gratis, hvis bachelorgraden ikke er taget på universitetet. Professionsbachelor i sygepleje, Henriette Andersen, undrer sig over, hvorfor hun skal betale 15.000 kroner for at blive optaget på en kandidatuddannelse, når det hedder sig, at uddannelse er gratis i Danmark
Ulla Skovbøl er ikke berretiget til at få penge tilbage, fordi hun har taget en professionsbachelor på Danmarks Journalisthøjskole og ikke en bachelor på et universitet.

En professionsbachelor er ikke ligeså fin som en fra universitetet

Ren diskrimination kalder kandidatstuderende Ulla Skovsbøl Aarhus Universitets beslutning om, at hun ikke kan få en ulovlig indbetalt studieafgift tilbage. Årsagen er, at hun oprindeligt er uddannet fra fra Danmarks Journalisthøjskole

Sider

Mest læste

  1. En professionsbachelor er ikke ligeså fin som en fra universitetet
    Ren diskrimination kalder kandidatstuderende Ulla Skovsbøl Aarhus Universitets beslutning om, at hun ikke kan få en ulovlig indbetalt studieafgift tilbage. Årsagen er, at hun oprindeligt er uddannet fra fra Danmarks Journalisthøjskole
  2. Noget ved musikken
    Unge med en drøm om optagelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har cirka en halv time til at overbevise censorerne om deres talent
  3. Vismænd: Det vil hverken øge uligheden eller få folk til at droppe ud, hvis dele af SU’en omlægges til lån
    SU’en til kandidatstuderende kan omlægges, så lån fylder mere, uden at det vil få de store konsekvenser for hverken antallet, der tager en uddannelse, for den sociale mobilitet eller for den generelle indkomstfordeling set over et livsforløb
  4. Kandidatuddannelserne virker som spild af tid, når arbejdsgiverne er ligeglade med viden
    Der er et misforhold mellem arbejdsgivernes krav om en kandidatuddannelse og manglen på interesse i de egenskaber, en kandidatuddannet har
  5. Det koster at blive kandidat
    At få en kandidatgrad er langt fra gratis, hvis bachelorgraden ikke er taget på universitetet. Professionsbachelor i sygepleje, Henriette Andersen, undrer sig over, hvorfor hun skal betale 15.000 kroner for at blive optaget på en kandidatuddannelse, når det hedder sig, at uddannelse er gratis i Danmark
  6. Højtuddannede med professionsbaggrund forskelsbehandles
    Kandidatuddannede med en professionsbachelor kæmper for at få det samme i løn som andre højtuddannede. Fagforeningerne har været for sløve, mener kandidaterne, mens fagforeningerne skyder skylden på de offentlige arbejdsgivere
  7. Kinas statskontrollerede nationalisme
    Samtidig med at det kinesiske lederskab har forankret sit styre i nationalismen, kæmper det for at holde den under kontrol. Det er hidtil lykkedes, men den folkelige nationalisme simrer under overfladen, viser nyt speciale
  8. Studiepoint hæmmer de dygtigste studerende
    Regeringen vil satse på eliteuddannelse, men de bedste hoveder bliver holdt nede af et stramt system af ECTS-points, der ikke gør det muligt at tage ekstra fag, mener studieledere og studerende. Hvis man vil vide mere, må man selv betale