Emne: kapitalisme

Seneste artikler

Det er driften mod vores selvdestruktion, der gør kapitalismen så succesrig

Med kapitalismen undgår mennesket at konfrontere sig selv. Der er brug for indvortes revolution, skriver forfatteren bag den politisk-psykologiske bog ’Capitalism and Desire’, som også leverer en skarp kritik af hidtidige forsøg på livtag med kapitalismen

Babyer som samfundsøkonomisk profit

Måske er den allerstørste skadevirkning af, at vi italesætter hinanden, inklusiv nyfødte babyer, som samfundsøkonomiske profitobjekter, at vi mister evnen til at elske det, der er

Det er ikke et oprør mod konkurrencestaten at flytte på landet

Når ét forbrugerfår skærper konkurrencen, må vi andre jo følge trop, ellers går der inflation i vores statusmæssige, hierarkiske placeringer. Den dag måtte jeg således give lidt ekstra til velgørenhed. Altid er der en eller anden, der skal presse os andre med sin mere effektive eller rigtige livsstil! ’Ej, det er altså bare det, der virker for mig.’ Men hvorfor pokker skal du så i avisen med det!?
Kronik
Pelle Dragsted m.fl. lider af den vrangforestilling, at vi med vores stemmesedler en skønne dag kan få noget, der minder om socialismen. Problemet er, at de ikke har fattet den enorme økonomiske og politiske magt, vi er underlagt.

Enhedslistens yngre generation er endt i en socialdemokratisk blindgyde

Pelle Dragsted overser, at kapitalismen ikke kan tæmmes med fordelingspolitiske reformer og lidt keynesiansk økonomisk politik. Kapitalen er mobil, og prøver man at presse den, flytter den sig. Derfor er det umuligt at vende tilbage til den rare socialdemokratiske fordelingspolitik
Kronik
Hvis socialistiske partier skal ændre samfundet, skal de forene det parlamentarisk arbejde og folkelig bevægelse; reformkamp og samfundsomvæltende kamp

Det er folket selv, der skal skabe socialismen – politikerne kan ikke alene

Hvis socialistiske partier skal ændre samfundet, skal de forene det parlamentarisk arbejde og folkelig bevægelse; reformkamp og samfundsomvæltende kamp
Hvis man vil forstå verdens ulighed, må man ifølge økonomen Ha-Joon Chang både tage historiske, geografiske, demografiske og især politiske faktorer i betragtning.

Engang talte man også om tyskere som dovne og tyvagtige

At bruge kulturforskelle til at forklare global ulighed er at vende op og ned på årsag og virkning, siger den sydkoreanske stjerneøkonom Ha-Joon Chang. Det er bedre materielle forhold, der ændrer vores kultur – ikke omvendt
Hvad har Legoland til fælles med Grenfell Tower?

Brændt barn skyr Legoland

Hvad har Legoland til fælles med Grenfell Tower?
Indhegningen af fællederne har altid været et illustrativt eksempel på kapitalismens universelle tendens til privatisering: Alt skal kunne forvandles til privat ejendom, der kan købes og sælges på markedet. ’Fællederne’ er derfor også et oplagt begreb at kondensere antikapitalistiske visioner omkring.

Fælledernes genkomst

Begrebet ’fælleder’ er de seneste årtier blevet mere og mere populært blandt venstrefløjstænkere. I en ny bog forsøger den italienske tænker Massimo De Angelis at bygge en systematisk teori op omkring begrebet, der ifølge ham kan udgøre horisonten for overgangen til et postkapitalistisk samfund
Anmeldelse
Ifølge Liveley vil en øget grad af automatisering gøre det mindre attraktivt for virksomheden at centralisere produktionen i lavtslønslande.

Globaliseringen er forbi. Fremtidens økonomi er lokal

Ifølge en ny bog vil teknologisk udvikling og ustabile transportpriser ændre produktionens geografi, for fremover vil det blive vigtigere at være tæt på forbrugerne end at være tæt på den billige arbejdskraft

Mørkepenge udhuler demokratiet

Uden fuldstændig gennemsigtighed om, hvem der finansierer valgkampagner, pressionsgrupper og tænketanke, må vi frygte, at magtfulde og pengestærke interesser kaprer den politiske proces – eksempler fra Storbritannien skræmmer

Sider

Mest læste

  1. Enhedslistens yngre generation er endt i en socialdemokratisk blindgyde
    Pelle Dragsted overser, at kapitalismen ikke kan tæmmes med fordelingspolitiske reformer og lidt keynesiansk økonomisk politik. Kapitalen er mobil, og prøver man at presse den, flytter den sig. Derfor er det umuligt at vende tilbage til den rare socialdemokratiske fordelingspolitik
  2. Globaliseringen er forbi. Fremtidens økonomi er lokal
    Ifølge en ny bog vil teknologisk udvikling og ustabile transportpriser ændre produktionens geografi, for fremover vil det blive vigtigere at være tæt på forbrugerne end at være tæt på den billige arbejdskraft
  3. Engang talte man også om tyskere som dovne og tyvagtige
    At bruge kulturforskelle til at forklare global ulighed er at vende op og ned på årsag og virkning, siger den sydkoreanske stjerneøkonom Ha-Joon Chang. Det er bedre materielle forhold, der ændrer vores kultur – ikke omvendt
  4. Det er folket selv, der skal skabe socialismen – politikerne kan ikke alene
    Hvis socialistiske partier skal ændre samfundet, skal de forene det parlamentarisk arbejde og folkelig bevægelse; reformkamp og samfundsomvæltende kamp
  5. Brændt barn skyr Legoland
    Hvad har Legoland til fælles med Grenfell Tower?
  6. Det er driften mod vores selvdestruktion, der gør kapitalismen så succesrig
    Med kapitalismen undgår mennesket at konfrontere sig selv. Der er brug for indvortes revolution, skriver forfatteren bag den politisk-psykologiske bog ’Capitalism and Desire’, som også leverer en skarp kritik af hidtidige forsøg på livtag med kapitalismen
  7. De superrige efterlader tomme luksuslejligheder i storbyerne
    Klodens ufatteligt rige superelite køber i stigende grad luksusboliger til over en halv milliard kr. i verdens millionbyer; ikke for at bo i dem, men som rene investeringsobjekter og statussymboler. I visse områder af New York står halvdelen af de solgte ejendomme tomme
  8. Det er ikke et oprør mod konkurrencestaten at flytte på landet
    Jeg græd efter at have læst en kronik i Information om en familie, der var flyttet på landet. For når ét forbrugerfår skærper konkurrencen, må vi andre jo følge trop, ellers går der inflation i vores statusmæssige, hierarkiske placeringer