Emne

karaktergivning

Gymnasiet er et spil, der handler om at få gode årskarakterer. Og det er spild af tid

Er man dårlig til et fag, handler det om ikke at blive opdaget, mere end det handler om at lære noget – læreren skal jo give årskarakterer. Årskaraktererne kommer i vejen for læringen, fordi man ikke kan stille dumme spørgsmål eller lave fejl i afleveringer, skriver gymnasieelev Nohr Knudsen i dette debatindlæg

At fjerne vores eksaminer på HF er ikke en hjælp - tværtimod stiller det os ringere

Det er ikke en hjælp til HF-elever, at vi skal til færre eksaminer. Tværtimod betyder det, at vi bliver taget med bukserne nede og nu bliver bedømt på en helt uretfærdig baggrund, skriver elevrådsrepræsentanter fra Frederiksberg HF-Kursus Cecilie Sita Stern og Sofie de Bretteville Olsen i dette debatindlæg

Ny karakterskala skal løse et problem, der ikke eksisterer

Det eneste problem med den nuværende karakterskala er tilsyneladende, at de studerende er for dygtige. Hvis politikerne insisterer på at lave skalaen om, risikerer man at ødelægge alt det, der fungerer godt, skriver statskundskabsstuderende Frederik Ambjørn i dette debatindlæg

Jeg finder aldrig ud af, hvilke fejl jeg lavede i min bacheloropgave

Mit universitet har sparet feedback på selv bacheloropgaven væk. Det kan ikke være rigtigt, at det er op til min fremtidige arbejdsgiver at informere mig om, hvor mine mangler findes, når jeg gentager de fejl, jeg aldrig fik at vide, jeg lavede, på studiet, skriver studerende Katrine Iven Strømsted i dette debatindlæg

Karakterskalaen passer ikke til erhvervsskolerne

Vi råber og skriger til de unge, at de skal tage på erhvervsskole. Alligevel er den skole, de møder, så bogligt tilrettelagt, at den ikke fordrer andet end boglighed. Vi glemmer erhvervsskolerne i karakterdebatten, skriver Kasper Philbert i dette debatindlæg

Mange gymnasielærere er for farvede af elevers køn og opførsel, når de giver karakterer

I gymnasiet betyder næsten identiske afleveringer ikke nødvendigvis identiske karakterer, for alt for mange lærere er farvet af deres elevers køn og opførsel. Derfor er det mest retfærdigt at anonymisere alle afleveringer og prøver, skriver gymnasieelev i dette debatindlæg
Portræt

Tommy Ahlers er en anderledes minister: De studerende skal vide, at meget viden er foreløbig

Mange var skeptiske, da Tommy Ahlers blev uddannelses- og forskningsminister. Men i dag – knap et år senere – er den tidligere iværksætter med den anderledes facon populær blandt forskere, studerende og politiske modstandere. Han forstår området og virker oprigtigt interesseret, siger de. Hans udfordring bliver at skaffe penge

En ny karakterskala løser ikke de problemer, Tommy Ahlers har fået øje på

Det ville være pragtfuldt, hvis man kunne afvikle den destruktive nulfejlskultur og samtidig få dygtigere studerende ved at justere karakterskalaen. Det er bare ikke tilfældet

Det er slet ikke nok at genindføre 13-tallet, hvis vi vil have dygtigere studerende

Uddannelsesministeren og DF ønsker sig 13-skalaen tilbage, men undervisning og evaluering bliver ikke bedre af, at vi skifter skalaen ud. I stedet skal vi have færre eksamener, mere præcise og velvalgte kriterier for karaktergivning og fuld åbenhed om begrundelserne bag tallet

Mest læste

  1. Er man dårlig til et fag, handler det om ikke at blive opdaget, mere end det handler om at lære noget – læreren skal jo give årskarakterer. Årskaraktererne kommer i vejen for læringen, fordi man ikke kan stille dumme spørgsmål eller lave fejl i afleveringer, skriver gymnasieelev Nohr Knudsen i dette debatindlæg
  2. Mange var skeptiske, da Tommy Ahlers blev uddannelses- og forskningsminister. Men i dag – knap et år senere – er den tidligere iværksætter med den anderledes facon populær blandt forskere, studerende og politiske modstandere. Han forstår området og virker oprigtigt interesseret, siger de. Hans udfordring bliver at skaffe penge
  3. Det er ikke en hjælp til HF-elever, at vi skal til færre eksaminer. Tværtimod betyder det, at vi bliver taget med bukserne nede og nu bliver bedømt på en helt uretfærdig baggrund, skriver elevrådsrepræsentanter fra Frederiksberg HF-Kursus Cecilie Sita Stern og Sofie de Bretteville Olsen i dette debatindlæg
  4. I gymnasiet betyder næsten identiske afleveringer ikke nødvendigvis identiske karakterer, for alt for mange lærere er farvet af deres elevers køn og opførsel. Derfor er det mest retfærdigt at anonymisere alle afleveringer og prøver, skriver gymnasieelev i dette debatindlæg
  5. Mit universitet har sparet feedback på selv bacheloropgaven væk. Det kan ikke være rigtigt, at det er op til min fremtidige arbejdsgiver at informere mig om, hvor mine mangler findes, når jeg gentager de fejl, jeg aldrig fik at vide, jeg lavede, på studiet, skriver studerende Katrine Iven Strømsted i dette debatindlæg
  6. Det eneste problem med den nuværende karakterskala er tilsyneladende, at de studerende er for dygtige. Hvis politikerne insisterer på at lave skalaen om, risikerer man at ødelægge alt det, der fungerer godt, skriver statskundskabsstuderende Frederik Ambjørn i dette debatindlæg
  7. Vi råber og skriger til de unge, at de skal tage på erhvervsskole. Alligevel er den skole, de møder, så bogligt tilrettelagt, at den ikke fordrer andet end boglighed. Vi glemmer erhvervsskolerne i karakterdebatten, skriver Kasper Philbert i dette debatindlæg
  8. Uddannelsesministeren og DF ønsker sig 13-skalaen tilbage, men undervisning og evaluering bliver ikke bedre af, at vi skifter skalaen ud. I stedet skal vi have færre eksamener, mere præcise og velvalgte kriterier for karaktergivning og fuld åbenhed om begrundelserne bag tallet