Emne

karakterkrav

De relevante karakterer bør vægte mest, når unge søger uddannelse

Den nuværende optagelsesproces på universiteterne medvirker til karakterræs på gymnasierne, og den sikrer ikke et godt match mellem studerende og studie. Optagelse på baggrund af en vægtning af karakterer ud fra studierelevans kan være løsningen, skriver uddannelsesordfører for Radikal Ungdom Andreas Lohmann i dette debatindlæg

Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter

Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg

De nye karakterkrav til gymnasiet er så uforståelige, at de må laves om

Undervisningsministerens lynindgreb i forhold til optag i gymnasiet er endnu et tegn på, at der er noget helt galt med de nye karakterkrav. Reglerne er lige nu så kringlede, at det tenderer lovsjusk. Det skal laves om så hurtigt som muligt

Slut med sløseri i gymnasiet – hæv karakterkravet til seks

Der mangler en anerkendelse af, at man ikke længere er gymnasieelev, som går ud og drikker hver weekend, men en som skal passe sit studie

Det er usolidarisk at købe sig til et 12-tal

Læserbrev

Det ensidige fokus på karakterer står for fald. Nu kommer karakterdannelsen i centrum

Nye krav til samfundet og den enkelte betyder efterspørgsel efter andet end læring i børnehaver og skoler. Hvis vi skal kunne håndtere stress og globale kriser, skal børn opdrages til ansvar og til dedikerede sociale væsner

Uddannelsespolitisk U-vending?

Der er næppe tale om en U-vending i forhold til den højhastigheds- og effektivitetstænkning, der har præget uddannelsespolitikken i mange år, men snarere en omdirigering

Fixminopgave er ikke elevernes opfindelse

Læserbrev

Ghettoens børn bryder den sociale arv i gymnasiet. Nye karakterkrav vil forhindre dem i at komme ind

Det er især unge fra de udsatte boligområder på regeringens ghettoliste, som vil blive ramt af de nye karakterkrav til gymnasiet, viser ny analyse fra tænketanken Kraka. Det er problematisk både for samfundets sammenhængskraft og økonomien, vurderer eksperter

Indsatsen for unge uden uddannelse halter

Knap hver tredje i en ungdomsårgang gennemfører ikke en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De risikerer at blive tabt, fordi de forskellige systemer omkring dem ikke taler sammen, viser ny rapport

Sider

Mest læste

  1. Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  2. På Øregård Gymnasium nord for København fik en 1.g-klasse sidste år ikke karakterer. Nu i 2.g, hvor karakterer er blevet indført, har klassen gymnasiets bedste trivsel, selvom eleverne så småt er begyndt at stresse over eksamener og drømmen om et højt gennemsnit
  3. Knap hver tredje i en ungdomsårgang gennemfører ikke en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De risikerer at blive tabt, fordi de forskellige systemer omkring dem ikke taler sammen, viser ny rapport
  4. Undervisningsministerens lynindgreb i forhold til optag i gymnasiet er endnu et tegn på, at der er noget helt galt med de nye karakterkrav. Reglerne er lige nu så kringlede, at det tenderer lovsjusk. Det skal laves om så hurtigt som muligt
  5. Den nuværende optagelsesproces på universiteterne medvirker til karakterræs på gymnasierne, og den sikrer ikke et godt match mellem studerende og studie. Optagelse på baggrund af en vægtning af karakterer ud fra studierelevans kan være løsningen, skriver uddannelsesordfører for Radikal Ungdom Andreas Lohmann i dette debatindlæg
  6. Det er især unge fra de udsatte boligområder på regeringens ghettoliste, som vil blive ramt af de nye karakterkrav til gymnasiet, viser ny analyse fra tænketanken Kraka. Det er problematisk både for samfundets sammenhængskraft og økonomien, vurderer eksperter
  7. Nye krav til samfundet og den enkelte betyder efterspørgsel efter andet end læring i børnehaver og skoler. Hvis vi skal kunne håndtere stress og globale kriser, skal børn opdrages til ansvar og til dedikerede sociale væsner
  8. I stedet for karakterkrav bør vi skabe en gymnasiekultur, der er så tydelig, at den i sig selv fortæller eleverne, om det er en god idé at fortsætte. Men kulturel fornyelse rimer desværre ikke på gymnasium