Regeringens udflytningsplan betyder, at Aarhus Universitet vil lukke syv uddannelser og reducere studiepladser på en lang række andre. Især humaniora skal skære ned. Det vil øge presset på de unge, mener studerende, fordi færre studiepladser vil føre til højere adgangskrav
Karakterer fylder mere og mere i vores samfund. Efter en stor opgave er folk mere nysgerrige på karakteren end på emnet og skriveprocessen. Dette overdrevne karakterfokus øger præstationspresset på de unge, skriver forfatter Lone Elmstedt Bild i dette debatindlæg
Naturligvis er der unge kvinder og mænd med tocifrede karaktergennemsnit, der bukker under for præstationspres. Det skal bare ikke udråbes til det primære problem, skriver Line Vaaben i denne leder
Frem for at sygeliggøre fagligt dygtige piger bør samfundet rette sin bekymring mod de ressourcesvage unge, som har et væsentligt større forbrug af psykiatriske ydelser. Det viser et studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed
Er man dårlig til et fag, handler det om ikke at blive opdaget, mere end det handler om at lære noget – læreren skal jo give årskarakterer. Årskaraktererne kommer i vejen for læringen, fordi man ikke kan stille dumme spørgsmål eller lave fejl i afleveringer, skriver gymnasieelev Nohr Knudsen i dette debatindlæg
Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Karakterræset på gymnasierne er ødelæggende for elevernes trivsel og lyst til læring. Med forslag om optagelsesprøver forsøger vi både at give eleverne mere ro og samtidig undgå at favorisere de ressourcestærke i klassen, skriver SF’s uddannelsesordfører i dette debatindlæg
Politikerne vil ændre karakterskalaen for at lægge en dæmper på nulfejlskulturen og karakterræset. Uddannelseseksperter og kilder i uddannelsessystemet mener dog, der skal mere til end at ændre et par tal på skalaen, hvis der skal gøres op med ræset
Den nuværende optagelsesproces på universiteterne medvirker til karakterræs på gymnasierne, og den sikrer ikke et godt match mellem studerende og studie. Optagelse på baggrund af en vægtning af karakterer ud fra studierelevans kan være løsningen, skriver uddannelsesordfører for Radikal Ungdom Andreas Lohmann i dette debatindlæg
Regeringens udflytningsplan betyder, at Aarhus Universitet vil lukke syv uddannelser og reducere studiepladser på en lang række andre. Især humaniora skal skære ned. Det vil øge presset på de unge, mener studerende, fordi færre studiepladser vil føre til højere adgangskrav
Gymnasieelever er altid blevet bedømt med et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved
Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til øget frafald og psykisk sygdom
Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Karakterer fylder mere og mere i vores samfund. Efter en stor opgave er folk mere nysgerrige på karakteren end på emnet og skriveprocessen. Dette overdrevne karakterfokus øger præstationspresset på de unge, skriver forfatter Lone Elmstedt Bild i dette debatindlæg
Jeg er en 12-talspige. Når jeg bliver voksen, risikerer jeg at ende som supermor med karriere, speltboller, yoga-enetimer, pletfrie unger … og stress i det skjulte. For supermødre er bare 12-talspiger, der er blevet ældre. Men ikke spor klogere
Den dovne læsning af filosoffen Nietzsche gør ham til kynisk nihilist. Men hans værker kan også læses som selvhjælpsagtige anvisninger, der er tiltrængt i en kultur gennemsyret af mindreværd og utilstrækkelighed
Intet tyder på, at karakterer gavner folkeskoleelevers læring. Tværtimod gør de små tal de fleste elever pressede og umotiverede, og en ny undersøgelse peger på, at børn fra karakterfri skoler klarer sig lige så godt som andre elever. Alligevel er karakterer mere i fokus end nogensinde. Information har besøgt en af landets 31 karakterfri skoler
