Emne

Karakterræs

Uddannelser
23. november 2021

Regeringens udflytningsplan kan lukke syv uddannelser på Aarhus Universitet

Regeringens udflytningsplan betyder, at Aarhus Universitet vil lukke syv uddannelser og reducere studiepladser på en lang række andre. Især humaniora skal skære ned. Det vil øge presset på de unge, mener studerende, fordi færre studiepladser vil føre til højere adgangskrav
Olav W. Bertelsen, der er tillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere på Aarhus Universitet, frygter, at nedlægningen af studiepladser vil føre til endnu mere karakterpres blandt de kommende studerende.
Læserbrev
23. juli 2021

Vi er mere interesserede i karakterer end i, hvad elever lærer og interesserer sig for

Karakterer fylder mere og mere i vores samfund. Efter en stor opgave er folk mere nysgerrige på karakteren end på emnet og skriveprocessen. Dette overdrevne karakterfokus øger præstationspresset på de unge, skriver forfatter Lone Elmstedt Bild i dette debatindlæg
Karakterer fylder mere og mere i vores samfund. Efter en stor opgave er folk mere nysgerrige på karakteren end på emnet og skriveprocessen. Dette overdrevne karakterfokus øger præstationspresset på de unge, skriver forfatter Lone Elmstedt Bild i dette debatindlæg
Leder
23. november 2020

Stop det ensidige fokus på mentale lidelser hos flittige piger

Naturligvis er der unge kvinder og mænd med tocifrede karaktergennemsnit, der bukker under for præstationspres. Det skal bare ikke udråbes til det primære problem, skriver Line Vaaben i denne leder
Når vi møder komplekse problemer, finder vi ofte letforståelige svar: Det handler om de flittige piger. Det er de sociale mediers skyld. Konkurrencestatens. Curlingforældrenes, skriver Line Vaaben i denne leder.
Baggrund
21. november 2020

Måske har 12-talspigerne det ikke så slemt, som mange tror

Frem for at sygeliggøre fagligt dygtige piger bør samfundet rette sin bekymring mod de ressourcesvage unge, som har et væsentligt større forbrug af psykiatriske ydelser. Det viser et studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed
Når fokus igen og igen bliver rettet mod de ressourcestærke piger, skyldes det mediernes og meningsdannernes trang lette svar på komplekse problemer, mener Noemi Katznelson. Arkivfoto fra programmeringskursus for kvinder på IT-Universitetet.
Læserbrev
26. maj 2020

Gymnasiet er et spil, der handler om at få gode årskarakterer. Og det er spild af tid

Er man dårlig til et fag, handler det om ikke at blive opdaget, mere end det handler om at lære noget – læreren skal jo give årskarakterer. Årskaraktererne kommer i vejen for læringen, fordi man ikke kan stille dumme spørgsmål eller lave fejl i afleveringer, skriver gymnasieelev Nohr Knudsen i dette debatindlæg
Leder
14. februar 2020

Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i

Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
De studerende, der kommer ud af gymnasiet med høje karakterer, klumper sig sammen på få prestigeuddannelser med høje adgangskvotienter.  Det, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), er problematisk. Og ifølge hende skal løsningen findes i et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser.
Klumme
21. januar 2020

Det er da for trist, hvis man kun går i skole for at få gode karakterer

Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
’De unge er blevet gode til at lægge strategier og regne ud, hvad der skal til for at få gode karakterer,’ skriver journalist Lise Richter.
Læserbrev
20. januar 2020

Optagelsesprøver på uddannelser bekæmper karakterræset og er mere retfærdigt

Karakterræset på gymnasierne er ødelæggende for elevernes trivsel og lyst til læring. Med forslag om optagelsesprøver forsøger vi både at give eleverne mere ro og samtidig undgå at favorisere de ressourcestærke i klassen, skriver SF’s uddannelsesordfører i dette debatindlæg
Baggrund
13. januar 2020

Uddannelsesfolk: At ændre på karakterskalaen dæmper ikke karakterræset

Politikerne vil ændre karakterskalaen for at lægge en dæmper på nulfejlskulturen og karakterræset. Uddannelseseksperter og kilder i uddannelsessystemet mener dog, der skal mere til end at ændre et par tal på skalaen, hvis der skal gøres op med ræset
Der er meget at kritisere 7-skalaen for, mener eksperter og andre aktører på uddannelsesområdet. Men man kan ikke komme problemerne med nulfejlskultur og præstationspres til livs bare ved at ændre skalaen – der skal mere til, siger de.
Læserbrev
19. september 2019

De relevante karakterer bør vægte mest, når unge søger uddannelse

Den nuværende optagelsesproces på universiteterne medvirker til karakterræs på gymnasierne, og den sikrer ikke et godt match mellem studerende og studie. Optagelse på baggrund af en vægtning af karakterer ud fra studierelevans kan være løsningen, skriver uddannelsesordfører for Radikal Ungdom Andreas Lohmann i dette debatindlæg

Sider

  • Uddannelser
    23. november 2021

    Regeringens udflytningsplan kan lukke syv uddannelser på Aarhus Universitet

    Regeringens udflytningsplan betyder, at Aarhus Universitet vil lukke syv uddannelser og reducere studiepladser på en lang række andre. Især humaniora skal skære ned. Det vil øge presset på de unge, mener studerende, fordi færre studiepladser vil føre til højere adgangskrav
    Olav W. Bertelsen, der er tillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere på Aarhus Universitet, frygter, at nedlægningen af studiepladser vil føre til endnu mere karakterpres blandt de kommende studerende.
  • Leder
    25. januar 2017

    Når karakterer knækker unge

    Gymnasieelever er altid blevet bedømt med et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved
    Gymnasieelever er altid blevet bedømt med et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved
  • Nyhed
    23. januar 2017

    Gymnasieelever er lige så stressede som de 20 pct. mest stressede voksne

    Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til øget frafald og psykisk sygdom
    Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til øget frafald og psykisk sygdom
  • Klumme
    21. januar 2020

    Det er da for trist, hvis man kun går i skole for at få gode karakterer

    Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
    ’De unge er blevet gode til at lægge strategier og regne ud, hvad der skal til for at få gode karakterer,’ skriver journalist Lise Richter.
  • Læserbrev
    23. juli 2021

    Vi er mere interesserede i karakterer end i, hvad elever lærer og interesserer sig for

    Karakterer fylder mere og mere i vores samfund. Efter en stor opgave er folk mere nysgerrige på karakteren end på emnet og skriveprocessen. Dette overdrevne karakterfokus øger præstationspresset på de unge, skriver forfatter Lone Elmstedt Bild i dette debatindlæg
    Karakterer fylder mere og mere i vores samfund. Efter en stor opgave er folk mere nysgerrige på karakteren end på emnet og skriveprocessen. Dette overdrevne karakterfokus øger præstationspresset på de unge, skriver forfatter Lone Elmstedt Bild i dette debatindlæg
  • Kronik
    5. juli 2014

    Kun hvis jeg får 12, er jeg god nok

    Jeg er en 12-talspige. Når jeg bliver voksen, risikerer jeg at ende som supermor med karriere, speltboller, yoga-enetimer, pletfrie unger … og stress i det skjulte. For supermødre er bare 12-talspiger, der er blevet ældre. Men ikke spor klogere
    Jeg skal have en superkarriere, super-velklædte børn, supermadpakker og en superglad mig. For hele min lykke afhænger jo af, at jeg kan leve op til det hele. Men der er en tøven i dette pastelfarvede glansbillede. For jeg bliver helt træt ved tanken, skriver Anna Torp-Pedersen
  • Klumme
    23. august 2018

    Nietzsche kan befri de unge fra deres slavemoral

    Den dovne læsning af filosoffen Nietzsche gør ham til kynisk nihilist. Men hans værker kan også læses som selvhjælpsagtige anvisninger, der er tiltrængt i en kultur gennemsyret af mindreværd og utilstrækkelighed
    Nok er gud død, men det er Nietzsche ikke. Derfor burde gymnasierne introducere andre Nietzschetekster for deres elever, end det typiske udsnit fra ’Den muntre videnskab’.
  • Baggrund
    26. januar 2015

    ’Grisen bliver jo ikke tungere af at blive vejet’

    Intet tyder på, at karakterer gavner folkeskoleelevers læring. Tværtimod gør de små tal de fleste elever pressede og umotiverede, og en ny undersøgelse peger på, at børn fra karakterfri skoler klarer sig lige så godt som andre elever. Alligevel er karakterer mere i fokus end nogensinde. Information har besøgt en af landets 31 karakterfri skoler
    ’Hvis en elev, der har det rigtig svært, udvikler sig og gør det bedste, han kan, så kan han jo ikke gøre det bedre. Hvorfor så sammenligne ham med andre, der klarer sig rigtig godt? Hvorfor rangliste dem?,’ spørger klasselærer Malene Georgi Sloth (th.).