Menu
Log ind

Emne

Karakterræs

Når vi møder komplekse problemer, finder vi ofte letforståelige svar: Det handler om de flittige piger. Det er de sociale mediers skyld. Konkurrencestatens. Curlingforældrenes, skriver Line Vaaben i denne leder.

Stop det ensidige fokus på mentale lidelser hos flittige piger

Naturligvis er der unge kvinder og mænd med tocifrede karaktergennemsnit, der bukker under for præstationspres. Det skal bare ikke udråbes til det primære problem, skriver Line Vaaben i denne leder

Måske har 12-talspigerne det ikke så slemt, som mange tror

Frem for at sygeliggøre fagligt dygtige piger bør samfundet rette sin bekymring mod de ressourcesvage unge, som har et væsentligt større forbrug af psykiatriske ydelser. Det viser et studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Gymnasiet er et spil, der handler om at få gode årskarakterer. Og det er spild af tid

Er man dårlig til et fag, handler det om ikke at blive opdaget, mere end det handler om at lære noget – læreren skal jo give årskarakterer. Årskaraktererne kommer i vejen for læringen, fordi man ikke kan stille dumme spørgsmål eller lave fejl i afleveringer, skriver gymnasieelev Nohr Knudsen i dette debatindlæg
De studerende, der kommer ud af gymnasiet med høje karakterer, klumper sig sammen på få prestigeuddannelser med høje adgangskvotienter.  Det, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), er problematisk. Og ifølge hende skal løsningen findes i et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser.

Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i

Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
’De unge er blevet gode til at lægge strategier og regne ud, hvad der skal til for at få gode karakterer,’ skriver journalist Lise Richter.

Det er da for trist, hvis man kun går i skole for at få gode karakterer

Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg

Optagelsesprøver på uddannelser bekæmper karakterræset og er mere retfærdigt

Karakterræset på gymnasierne er ødelæggende for elevernes trivsel og lyst til læring. Med forslag om optagelsesprøver forsøger vi både at give eleverne mere ro og samtidig undgå at favorisere de ressourcestærke i klassen, skriver SF’s uddannelsesordfører i dette debatindlæg

Uddannelsesfolk: At ændre på karakterskalaen dæmper ikke karakterræset

Det overdrevne fokus på karakterer er ikke 7-skalaens skyld.

De relevante karakterer bør vægte mest, når unge søger uddannelse

Den nuværende optagelsesproces på universiteterne medvirker til karakterræs på gymnasierne, og den sikrer ikke et godt match mellem studerende og studie. Optagelse på baggrund af en vægtning af karakterer ud fra studierelevans kan være løsningen, skriver uddannelsesordfører for Radikal Ungdom Andreas Lohmann i dette debatindlæg
Koncentrerede studerende på læsesal på Aarhus Universitet. 

Giv os en uddannelsespolitik, der handler om andet og mere end tal

En underviser gav alle sine studerende 12 og blev fyret. Han ville have, at de skulle tænke på at lære i stedet for at tænke på tal. Men det er hele uddannelsessystemet, der trænger til at slippe det ensidige talfokus, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Privat lektiehjælp som fænomen bidrager til et karakterræs, hvor adgangskvotienter på universiteterne stiger og stiger, og presset på gymnasieelever bliver hårdere, mener dagens kronikør.

Privat lektiehjælp kan undergrave det offentlige skolesystem

Gymnasiernes fremherskende konkurrencekultur og samfundets overdrevne fokus på karakterer driver velstillede elever til at købe privat lektiehjælp. Det er problematisk

Sider

Mest læste

  1. Gymnasieelever er lige så stressede som de 20 pct. mest stressede voksne
    Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til øget frafald og psykisk sygdom
  2. Når karakterer knækker unge
    Gymnasieelever er altid blevet bedømt med et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved
  3. Kun hvis jeg får 12, er jeg god nok
    Jeg er en 12-talspige. Når jeg bliver voksen, risikerer jeg at ende som supermor med karriere, speltboller, yoga-enetimer, pletfrie unger … og stress i det skjulte. For supermødre er bare 12-talspiger, der er blevet ældre. Men ikke spor klogere
  4. Nietzsche kan befri de unge fra deres slavemoral
    Den dovne læsning af filosoffen Nietzsche gør ham til kynisk nihilist. Men hans værker kan også læses som selvhjælpsagtige anvisninger, der er tiltrængt i en kultur gennemsyret af mindreværd og utilstrækkelighed
  5. Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i
    Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
  6. Det er da for trist, hvis man kun går i skole for at få gode karakterer
    Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
  7. Stop det ensidige fokus på mentale lidelser hos flittige piger
    Naturligvis er der unge kvinder og mænd med tocifrede karaktergennemsnit, der bukker under for præstationspres. Det skal bare ikke udråbes til det primære problem, skriver Line Vaaben i denne leder
  8. Skolesystemet har givet mig for meget anerkendelse og for lidt kritik
    Hele min skolegang er jeg blevet anerkendt for at være kløgtig. Det har været dejligt, men det har efterladt mig på et skrøbeligt sted, hvor jeg ikke kan tage kritik. Først som 20-årig er jeg ved at forstå, hvor lidt jeg faktisk ved