Menu
Log ind

Emne

Karakterræs

’De unge er blevet gode til at lægge strategier og regne ud, hvad der skal til for at få gode karakterer,’ skriver journalist Lise Richter.

Det er da for trist, hvis man kun går i skole for at få gode karakterer

Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg

Optagelsesprøver på uddannelser bekæmper karakterræset og er mere retfærdigt

Karakterræset på gymnasierne er ødelæggende for elevernes trivsel og lyst til læring. Med forslag om optagelsesprøver forsøger vi både at give eleverne mere ro og samtidig undgå at favorisere de ressourcestærke i klassen, skriver SF’s uddannelsesordfører i dette debatindlæg

Uddannelsesfolk: At ændre på karakterskalaen dæmper ikke karakterræset

Det overdrevne fokus på karakterer er ikke 7-skalaens skyld.

De relevante karakterer bør vægte mest, når unge søger uddannelse

Den nuværende optagelsesproces på universiteterne medvirker til karakterræs på gymnasierne, og den sikrer ikke et godt match mellem studerende og studie. Optagelse på baggrund af en vægtning af karakterer ud fra studierelevans kan være løsningen, skriver uddannelsesordfører for Radikal Ungdom Andreas Lohmann i dette debatindlæg
Koncentrerede studerende på læsesal på Aarhus Universitet. 

Giv os en uddannelsespolitik, der handler om andet og mere end tal

En underviser gav alle sine studerende 12 og blev fyret. Han ville have, at de skulle tænke på at lære i stedet for at tænke på tal. Men det er hele uddannelsessystemet, der trænger til at slippe det ensidige talfokus, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Privat lektiehjælp som fænomen bidrager til et karakterræs, hvor adgangskvotienter på universiteterne stiger og stiger, og presset på gymnasieelever bliver hårdere, mener dagens kronikør.

Privat lektiehjælp kan undergrave det offentlige skolesystem

Gymnasiernes fremherskende konkurrencekultur og samfundets overdrevne fokus på karakterer driver velstillede elever til at købe privat lektiehjælp. Det er problematisk
Forsvar for produktionsskolerne
Produktionsskoleelev Emma Leonora Heide savner et pusterum fra det faglige pres.

Jeg har fået proppet så mange skolebøger ned i halsen, at jeg snart brækker tal og bogstaver op

Det er dumt at nedlægge produktionsskolerne, for i stedet at presse unge til at tage en uddannelse gennem den Forberedende Grunduddannelse, der lanceres næste år. Man kan nemlig ikke tvinges til at være uddannelsesparat, mener en førsteårselev fra en produktionsskole
Nok er gud død, men det er Nietzsche ikke. Derfor burde gymnasierne introducere andre Nietzschetekster for deres elever, end det typiske udsnit fra ’Den muntre videnskab’.

Nietzsche kan befri de unge fra deres slavemoral

Den dovne læsning af filosoffen Nietzsche gør ham til kynisk nihilist. Men hans værker kan også læses som selvhjælpsagtige anvisninger, der er tiltrængt i en kultur gennemsyret af mindreværd og utilstrækkelighed
»Sagen er, at vi forbereder os alt rigeligt, damer. Vi læser, forstår og repeterer. Vi klarer dem formidabelt, eksamenerne, og så godt at vi på karakterer overhaler mændene indenom, og har gjort det i mange år,« skriver lingvistik-studerende Agnes Aggergaard Mikkelsen i sin kommentar. 

Vi unge kvinder skal lære at sige pyt og blive glade for et 4-tal

Der er en enorm drivkraft i at bevise, at vi kan gøre lige dét, vi sætter os for, men selv om den drivkraft i sig selv er positiv og befriende, er det som om vi ikke helt har lært at styre den

Det er usolidarisk at købe sig til et 12-tal

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Uddannelsesfolk: At ændre på karakterskalaen dæmper ikke karakterræset
    Politikerne vil ændre karakterskalaen for at lægge en dæmper på nulfejlskulturen og karakterræset. Uddannelseseksperter og kilder i uddannelsessystemet mener dog, der skal mere til end at ændre et par tal på skalaen, hvis der skal gøres op med ræset
  2. Det er da for trist, hvis man kun går i skole for at få gode karakterer
    Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
  3. Når karakterer knækker unge
    Gymnasieelever er altid blevet bedømt med et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved
  4. Gymnasieelever er lige så stressede som de 20 pct. mest stressede voksne
    Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til øget frafald og psykisk sygdom
  5. Min generation lider af karakter-forstyrrelse
    Det kan godt være, at folk synes, jeg er skør, fordi et enkelt 7-tal kan slå mig helt ud. Men sandheden er, at jeg har brug for de gode karakterer. De definerer mig
  6. Optagelsesprøver på uddannelser bekæmper karakterræset og er mere retfærdigt
    Karakterræset på gymnasierne er ødelæggende for elevernes trivsel og lyst til læring. Med forslag om optagelsesprøver forsøger vi både at give eleverne mere ro og samtidig undgå at favorisere de ressourcestærke i klassen, skriver SF’s uddannelsesordfører i dette debatindlæg
  7. Afskaf karakterer i folkeskolen
    Hvor er den evidensbaserede forskning, der siger, at karakterer hjælper børn til at bliver »så dygtige, de kan«? Mange studier viser tværtimod det modsatte
  8. Kun hvis jeg får 12, er jeg god nok
    Jeg er en 12-talspige. Når jeg bliver voksen, risikerer jeg at ende som supermor med karriere, speltboller, yoga-enetimer, pletfrie unger … og stress i det skjulte. For supermødre er bare 12-talspiger, der er blevet ældre. Men ikke spor klogere