Menu
Log ind

Emne

Karakterræs

Gymnasiet er et spil, der handler om at få gode årskarakterer. Og det er spild af tid

Er man dårlig til et fag, handler det om ikke at blive opdaget, mere end det handler om at lære noget – læreren skal jo give årskarakterer. Årskaraktererne kommer i vejen for læringen, fordi man ikke kan stille dumme spørgsmål eller lave fejl i afleveringer, skriver gymnasieelev Nohr Knudsen i dette debatindlæg
De studerende, der kommer ud af gymnasiet med høje karakterer, klumper sig sammen på få prestigeuddannelser med høje adgangskvotienter.  Det, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), er problematisk. Og ifølge hende skal løsningen findes i et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser.

Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i

Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
’De unge er blevet gode til at lægge strategier og regne ud, hvad der skal til for at få gode karakterer,’ skriver journalist Lise Richter.

Det er da for trist, hvis man kun går i skole for at få gode karakterer

Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg

Optagelsesprøver på uddannelser bekæmper karakterræset og er mere retfærdigt

Karakterræset på gymnasierne er ødelæggende for elevernes trivsel og lyst til læring. Med forslag om optagelsesprøver forsøger vi både at give eleverne mere ro og samtidig undgå at favorisere de ressourcestærke i klassen, skriver SF’s uddannelsesordfører i dette debatindlæg

Uddannelsesfolk: At ændre på karakterskalaen dæmper ikke karakterræset

Det overdrevne fokus på karakterer er ikke 7-skalaens skyld.

De relevante karakterer bør vægte mest, når unge søger uddannelse

Den nuværende optagelsesproces på universiteterne medvirker til karakterræs på gymnasierne, og den sikrer ikke et godt match mellem studerende og studie. Optagelse på baggrund af en vægtning af karakterer ud fra studierelevans kan være løsningen, skriver uddannelsesordfører for Radikal Ungdom Andreas Lohmann i dette debatindlæg
Koncentrerede studerende på læsesal på Aarhus Universitet. 

Giv os en uddannelsespolitik, der handler om andet og mere end tal

En underviser gav alle sine studerende 12 og blev fyret. Han ville have, at de skulle tænke på at lære i stedet for at tænke på tal. Men det er hele uddannelsessystemet, der trænger til at slippe det ensidige talfokus, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Privat lektiehjælp som fænomen bidrager til et karakterræs, hvor adgangskvotienter på universiteterne stiger og stiger, og presset på gymnasieelever bliver hårdere, mener dagens kronikør.

Privat lektiehjælp kan undergrave det offentlige skolesystem

Gymnasiernes fremherskende konkurrencekultur og samfundets overdrevne fokus på karakterer driver velstillede elever til at købe privat lektiehjælp. Det er problematisk
Forsvar for produktionsskolerne
Produktionsskoleelev Emma Leonora Heide savner et pusterum fra det faglige pres.

Jeg har fået proppet så mange skolebøger ned i halsen, at jeg snart brækker tal og bogstaver op

Det er dumt at nedlægge produktionsskolerne, for i stedet at presse unge til at tage en uddannelse gennem den Forberedende Grunduddannelse, der lanceres næste år. Man kan nemlig ikke tvinges til at være uddannelsesparat, mener en førsteårselev fra en produktionsskole
Nok er gud død, men det er Nietzsche ikke. Derfor burde gymnasierne introducere andre Nietzschetekster for deres elever, end det typiske udsnit fra ’Den muntre videnskab’.

Nietzsche kan befri de unge fra deres slavemoral

Den dovne læsning af filosoffen Nietzsche gør ham til kynisk nihilist. Men hans værker kan også læses som selvhjælpsagtige anvisninger, der er tiltrængt i en kultur gennemsyret af mindreværd og utilstrækkelighed

Sider

Mest læste

  1. Lad os stoppe karakterkrigen
    Jeg er virkelig ked af at sige det, men for dælen da, nogen er jo nødt til det: Gymnasiet er en fadæse. Her handler det ikke om at lære, men kun om at snyde læreren til at tro, at man ved noget
  2. Gymnasieelever er lige så stressede som de 20 pct. mest stressede voksne
    Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til øget frafald og psykisk sygdom
  3. Dygtige studenter søger uddannelser, der giver gode jobs. Det kan man ikke fortænke dem i
    Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
  4. Jeg lod mine høje karakterer styre mit uddannelsesvalg – det blev jeg ikke lykkelig af
    Sørg for at få høje karakterer, så du har frit valg på alle hylder i uddannelsessystemet, lyder rådet til gymnasieeleverne. Men høje karakterer lukker også døre. Med høje karakterer følger nemlig et enormt pres for at søge en uddannelse med et højt adgangskrav
  5. Når karakterer knækker unge
    Gymnasieelever er altid blevet bedømt med et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved
  6. Ingen bliver motiveret af at få 02
    Politikerne diskuterer ivrigt, om der skal stilles karakterkrav til unge, der søger optagelse på erhvervsuddannelserne. Men hvad hvis karaktergivning i grundskolen netop er en vigtig kilde til ungdomsuddannelsernes problemer?
  7. Skolesystemet har givet mig for meget anerkendelse og for lidt kritik
    Hele min skolegang er jeg blevet anerkendt for at være kløgtig. Det har været dejligt, men det har efterladt mig på et skrøbeligt sted, hvor jeg ikke kan tage kritik. Først som 20-årig er jeg ved at forstå, hvor lidt jeg faktisk ved
  8. Nietzsche kan befri de unge fra deres slavemoral
    Den dovne læsning af filosoffen Nietzsche gør ham til kynisk nihilist. Men hans værker kan også læses som selvhjælpsagtige anvisninger, der er tiltrængt i en kultur gennemsyret af mindreværd og utilstrækkelighed