Emne

Karakterræs

Uddannelsessystemet er den store mønsterbryder

’Det var langt bedre, hvis de var kommet ind på den rette hylde fra starten,’ har den ny undervisningsminister forklaret om forslaget med at indføre ’adgangskrav’ til de gymnasiale uddannelser. Men hvem kender fra starten deres rette hylde?

Stop karakterræset

I en tid med meget fokus på gymnasieelever, der knækker sammen af stress, må det undre, at uddannelsessystemet på det nærmeste er designet til at fremme de unge menneskers præstationsangst. Desuden er det åbenlyst, at man ikke nødvendigvis får de bedste akademikere ud af de gymnasieelever, der har været dygtige generalister og scoret høje karakterer på tværs af alle fag.

Er det okay, at jeg stopper op og trækker vejret?

Jeg er ubeslutsom, ambitiøs og nysgerrig på verden. Jeg er dygtig og har med et gymnasiekaraktergennemsnit på 10 knoklet de seneste år. Det vil jeg fortsat gøre. Men jeg vil også ud i den virkelige verden. Jeg har ret til tid til at finde mig selv. Blive dannet. Det skal ingen ’hurtigt igennem’-reformer forhindre

Karakterræset giver os angst

Vi skal se på hinanden som mennesker i stedet for maskiner, der skal præstere og kunne gøre alting rigtigt i første hug

Afskaf karakterer i folkeskolen

Hvor er den evidensbaserede forskning, der siger, at karakterer hjælper børn til at bliver »så dygtige, de kan«? Mange studier viser tværtimod det modsatte

’Grisen bliver jo ikke tungere af at blive vejet’

Intet tyder på, at karakterer gavner folkeskoleelevers læring. Tværtimod gør de små tal de fleste elever pressede og umotiverede, og en ny undersøgelse peger på, at børn fra karakterfri skoler klarer sig lige så godt som andre elever. Alligevel er karakterer mere i fokus end nogensinde. Information har besøgt en af landets 31 karakterfri skoler

Min generation lider af karakter-forstyrrelse

Det kan godt være, at folk synes, jeg er skør, fordi et enkelt 7-tal kan slå mig helt ud. Men sandheden er, at jeg har brug for de gode karakterer. De definerer mig

Social salgside i gymnasiereform

En undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at karakterkrav vil betyde skævvridning i samfundet og en øget betydning af negativ social arv

Lad os stoppe karakterkrigen

Jeg er virkelig ked af at sige det, men for dælen da, nogen er jo nødt til det: Gymnasiet er en fadæse. Her handler det ikke om at lære, men kun om at snyde læreren til at tro, at man ved noget

Jeg er glad og gennemsnitlig

Jeg er overbevist om, at jeg godt kan få en fremragende uddannelse, selvom 12-taller ikke ligefrem har præget min gymnasietid

Sider

Mest læste

  1. Politikerne vil ændre karakterskalaen for at lægge en dæmper på nulfejlskulturen og karakterræset. Uddannelseseksperter og kilder i uddannelsessystemet mener dog, der skal mere til end at ændre et par tal på skalaen, hvis der skal gøres op med ræset
  2. Gymnasieelever er altid blevet bedømt med et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved
  3. Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til øget frafald og psykisk sygdom
  4. Det kan godt være, at folk synes, jeg er skør, fordi et enkelt 7-tal kan slå mig helt ud. Men sandheden er, at jeg har brug for de gode karakterer. De definerer mig
  5. Karakterræset på gymnasierne er ødelæggende for elevernes trivsel og lyst til læring. Med forslag om optagelsesprøver forsøger vi både at give eleverne mere ro og samtidig undgå at favorisere de ressourcestærke i klassen, skriver SF’s uddannelsesordfører i dette debatindlæg
  6. Jeg er en 12-talspige. Når jeg bliver voksen, risikerer jeg at ende som supermor med karriere, speltboller, yoga-enetimer, pletfrie unger … og stress i det skjulte. For supermødre er bare 12-talspiger, der er blevet ældre. Men ikke spor klogere
  7. Hvor er den evidensbaserede forskning, der siger, at karakterer hjælper børn til at bliver »så dygtige, de kan«? Mange studier viser tværtimod det modsatte
  8. Mangler man som jeg oprigtig motivation til at studere, er karakterer et håndgribeligt pejlemærke i den akademiske tåge. Men de fremmer hverken læreiver eller nysgerrighed. Derfor giver KU’s øgede fokus på karakter-gennemsnit som optagelseskrav ingen mening