Emne

Karakterræs

Jeg er glad og gennemsnitlig

Jeg er overbevist om, at jeg godt kan få en fremragende uddannelse, selvom 12-taller ikke ligefrem har præget min gymnasietid

Det perfekte helvede

Som vejleder er jeg træt af at være vidne til unges angst og succesorienterede læringsstrategier. Hvad skal der til for at få 12? Er det bedre, hvis vi gør ditten eller datten? Kære unge mennesker, prøv med lidt nysgerrighed

Duellen: ’De har ingen glæde ved at få 12’

For 12-talspigerne er ikke engang det bedste godt nok. Hos Studenterrådgivningen hjælper psykolog Anna Sillemann de piger, der ikke kan klare presset

Duellen: ’Det perfekte er blevet normalt’

Unge er ikke længere dygtige, hvis de får 12-taller, de er normale. De gennemsnitlige er blevet tabere i et samfund, hvor alle er ansvarlige for deres egen succes, mener forskningsleder på Center for Ungdomsforskning (Cefu) ved Aalborg Universitet Niels Ulrik Sørensen

Kun hvis jeg får 12, er jeg god nok

Jeg er en 12-talspige. Når jeg bliver voksen, risikerer jeg at ende som supermor med karriere, speltboller, yoga-enetimer, pletfrie unger … og stress i det skjulte. For supermødre er bare 12-talspiger, der er blevet ældre. Men ikke spor klogere

Karakterer er for de dovne og umotiverede

Mangler man som jeg oprigtig motivation til at studere, er karakterer et håndgribeligt pejlemærke i den akademiske tåge. Men de fremmer hverken læreiver eller nysgerrighed. Derfor giver KU’s øgede fokus på karakter-gennemsnit som optagelseskrav ingen mening

Ingen bliver motiveret af at få 02

Politikerne diskuterer ivrigt, om der skal stilles karakterkrav til unge, der søger optagelse på erhvervsuddannelserne. Men hvad hvis karaktergivning i grundskolen netop er en vigtig kilde til ungdomsuddannelsernes problemer?

Karakterræs på nedslidte dæk

Der gik inflation i karaktererne med 13-skalaen. Nu er det samme ved at gentage sig med 7-trinsskalaen, fordi man ikke har lært af fortidens fejl

Sider

Mest læste

  1. Uddannelsesministeren vil lave et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, hvor karakterer skal betyde mindre, og flere får lyst til at søge velfærdsuddannelserne. Ambitionerne er gode, men de indfries ikke gennem et nyt optagelsessystem
  2. Gymnasieelever er altid blevet bedømt med et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved
  3. Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til øget frafald og psykisk sygdom
  4. Jeg er en 12-talspige. Når jeg bliver voksen, risikerer jeg at ende som supermor med karriere, speltboller, yoga-enetimer, pletfrie unger … og stress i det skjulte. For supermødre er bare 12-talspiger, der er blevet ældre. Men ikke spor klogere
  5. Det kan godt være, at folk synes, jeg er skør, fordi et enkelt 7-tal kan slå mig helt ud. Men sandheden er, at jeg har brug for de gode karakterer. De definerer mig
  6. Den dovne læsning af filosoffen Nietzsche gør ham til kynisk nihilist. Men hans værker kan også læses som selvhjælpsagtige anvisninger, der er tiltrængt i en kultur gennemsyret af mindreværd og utilstrækkelighed
  7. Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
  8. Mangler man som jeg oprigtig motivation til at studere, er karakterer et håndgribeligt pejlemærke i den akademiske tåge. Men de fremmer hverken læreiver eller nysgerrighed. Derfor giver KU’s øgede fokus på karakter-gennemsnit som optagelseskrav ingen mening