Emne

karikaturtegning

1.100 sider om dansk bladtegning skulle have været samlet af en mere uvildig fagperson

Kæmpeværk om danske bladtegnere ­– i mangelfuld præsentation

Bitre grin over EU-kampagne

Den britiske valgkamp om folkeafstemningen om EU har fokuseret mere på partipolitik end på det, briterne skal stemme om den 23. juni. Vælgerne er ikke imponerede, og tilliden er røget

Splinten i andres øjne og bjælken i vort eget

Det med spidsvinklingen og håret i suppen er ikke bare gængs praksis i nyhedsmedierne. Det er en praksis, som flere ledende danske politikere i øvrigt hengiver sig til, når de taler om politiske modstandere i almindelighed eller flygtninge og indvandrere i særdeleshed.

Nogle egyptiske satiretegnere er også Charlie

Doaa Eladl, satiretegner for den egyptiske avis Al Masry, har forsvaret sine dræbte franske kolleger og har ingen problemer med deres profetkarikaturer: De forestiller nemlig ikke den virkelige profet, påpeger hun

Historien om Muhammed som hund

I vinteren 2006-2007 skete der noget højst mærkværdigt i Sverige. Fra den ene dag til den anden begyndte almindelige borgere at placere håndlavede hunde i træ og metal i diverse rundkørsler landet over. Rondell-hunde, blev de kaldt. Fænomenet udviklede sig hurtigt til en mindre folkelig bevægelse. Lige indtil en svensk kunstner besluttede sig for at lege med

»Hvordan kan man ødelægge et symbol, man selv er?«

For Luz, tegneren bag Charlie Hebdos forside i både denne og forrige uge, handler Charlie Hebdo om at tegne små, skikkelige mennesker og ikke store, prangende symboler. Det fortæller han her i sit første interview efter det blodige angreb mod bladets redaktion

Profetens tårer

Alle de myrdede tegnere medvirker med sprælske tegninger i den seneste udgave af Charlie Hebdo-magasinet, der udkom onsdag

’Muhammed fremstilles tolerant og menneskelig’

Forsiden på Charlie Hebdo, der udkommer i dag, rummer både forsoning og subtil satire, fordi tegneren gør Profeten Muhammed til Charlie-sympatisør og forsvarer for ytringsfriheden. Tre tegneserie-eksperter fortolker forsiden, der vil gå over i historien

Efter Charlie Hebdo

Det ville være opbyggeligt, hvis et forsvar for ytringsfrihed fremover ikke alene reduceres til spørgsmålet om, hvem der trykker hvilke tegninger eller karikaturer hvornår

Selv hans streg var et autoritetsopgør

Georges Wolinskis henkastede streg fik i 1980’erne den danske venstrefløj til at trække på det smilebånd, som ellers ikke var overbelastet. Rablende anarkist, hensynsløs humorist og radikal humanist, siger de, der mødte ham dengang, om ham. Ingen gik fri for hans satire – heller ikke den venstrefløj, der omfavnede ham, eller den kvindekamp, han ellers støttede. Selvhøjtidelighed og hykleri alle steder var til grin. Der var brug for ham dengang – og det er der stadig

Sider

Mest læste

  1. Hvis alle publicerer islamkritiske tegninger, er der ikke nogen at udpege for voldsmændene. Og hvis avisredaktører og journalister ikke forstår det, bør de søge over i andre brancher
  2. Kæmpeværk om danske bladtegnere ­– i mangelfuld præsentation
  3. Hvis vi vil præge nydanskerne med ny dannelse på højskolerne, er det nødvendigt, at højskolen også kritiserer dansk kultur og sig selv
  4. Den satiriske bladtegning er en samfundsaktør, der presser grænserne for, hvad der ytres i den offentlige debat. Det har Blæksprutten gjort i 125 år. Nu udkommer årshæftet for sidste gang
  5. Magasinet The New Yorker udkom i går med en forsidetegning, som har bragt det liberale Amerika tæt på kogepunktet: En karikaturtegning, som gør grin med alle fordommene om 'det muslimske terroristægtepar Obama'. 'Det er politisk satire,' svarer både magasinets redaktør og tegneren bag
  6. I vinteren 2006-2007 skete der noget højst mærkværdigt i Sverige. Fra den ene dag til den anden begyndte almindelige borgere at placere håndlavede hunde i træ og metal i diverse rundkørsler landet over. Rondell-hunde, blev de kaldt. Fænomenet udviklede sig hurtigt til en mindre folkelig bevægelse. Lige indtil en svensk kunstner besluttede sig for at lege med
  7. Reaktionen på Guardians tegning af vores statsminister er et godt eksempel på, at splinten i de andres øjne synes større end bjælken i vores
  8. Det ville være opbyggeligt, hvis et forsvar for ytringsfrihed fremover ikke alene reduceres til spørgsmålet om, hvem der trykker hvilke tegninger eller karikaturer hvornår