Nye tal viser, at arbejdsløshedskasserne prøver på at oppe sig. Alligevel svinger beskæftigelsesministeren fortsat pisken over dem for at få dem til at blive mere effektive
Helle Thorning-Schmidt kom til som S-formand båret frem af især fagbevægelsen. Derfor er der heller ikke krav og paroler i oplægget til demonstrationerne, som Socialdemokraterne ikke kan skrive under på. 'Nej til regeringens efterlønsforringelser, bevar SU'en, nej til forringelser af dagpenge, praktikpladser til alle, afskaf starthjælpen', lyder slagordene fra initiativtagerne bag demonstrationen. Bemærk at den retter sig mod "regeringens forringelser af efterlønnen". Det betyder, at Helle Thorning-Schmidt, hvis hun får betydelige indrømmelser på de fem områder, vil komme styrket ud af forhandlingerne. Og det er der god grund til at forvente.
Derfor er demonstrationerne på en snørklet vis en del af den store drejebog til et forlig om velfærdsreformer, men også et forsøg på at definere vindere og tabere, når forliget formentlig om kort tid er i hus. Linedansen er dog svær, og meget afhænger af, hvor mange der møder op på Christiansborg Slotsplads i morgen. Kommer der 20.000 mennesker, vil det demonstrere fagbevægelsens og Socialdemokraternes magtesløshed over for regeringen. Kommer der 100.000 eller flere, vil det give partiet og venstrefløjen ny styrke og blod på tanden.
Velfærdsforliget, som nok desværre var sidste chance for grundlæggende reformer i mange, mange år, tager ikke bare antydningsvist fat på de grundlæggende strukturer på arbejdsmarkedet, som betyder, at mange arbejder for meget og endnu flere for lidt.
Til trods for tusindvis af ledige danskere, bliver budjob besat af polakker. Misforholdet sætter gang i et spil Sorteper mellem regering, fagforbund og AF
q Akademikere har godt af at få lidt sværte under neglene og stå tidligt op om morgenen for at dele aviser ud. Sådan lyder svadaen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og regeringspartiet Venstre til de akademiske fagforeninger og a-kasser...
Beskæftigelsesminister Hjort vil fjerne flaskehalsene på arbejdsmarkedet, må han have fodfolket til at arbejde med. Det kan f.eks. ske ved at afbureaukratisere og øge medarbejdernes kontakt til erhvervslivet. Eller ved at give flere penge til efteruddannelse og omskoling.
Når man vender blikket væk fra systemfejlene, kan man glæde sig over, at de polske avisbude samt alle andre østarbejdere er med til at sikre vores velstand. At nogle af dem trykker vores lønninger, er en faglig kamp, som vi må tage. Alt i alt skal polakkerne have tak for at bringe aviser ud og problemer op til overfladen.
Medlemmerne strømmer fortsat til de nye, tværfaglige a-Kasser, mens de gamle forbund svigtes. Mens KristeligFagbevægelses A-Kasse i perioden 1. januar til 1. juni i år fik godt 6...
Den meget roste, danske indretning af arbejds-markedet er truet, mener en række eksperter. De peger på, at bl.a. faldende medlemskab af a-kasser og stigende mobilitet kan undergrave flexicurity-modellen
Alle skifter ikke til tværfaglige A-kasser, som kun har fået 23.783 ny medlemmer, mens tilgangen til AC-området tæller 4.038 nye ansigter. Hvis udviklingen fortsætter, er medlemstallet halveret på 10 år...
Kampen mellem røde og gule fagforeninger handler om mere end prisen på et medlemskontingent. Det er selve indretningen af det danske samfund, der er på spil
Mursten. Det har taget lang tid at lave denne anmeldelse. Jeg håber imidlertid, at De, kære læser, vil bære over med mig, for det drejer sig immervæk om et værk på hele 23.675 sider
I Danmark er prostitution lovlig, men ikke legal. Det er tilladt at købe og sælge sex, men prostitution bliver juridisk ikke anerkendt som erhverv, og det efterlader de prostituerede i en gråzone - de bidrager økonomisk til samfundet, men har ingen rettigheder på arbejdsmarkedet
Selv om hensigten med rufferiparagrafferne er at beskytte sexarbejdere, er resultatet det modsatte. Sexarbejdere har hverken ret til hjælp fra fagforeningen eller a-kassen, og de tvinges til at arbejde i det skjulte. Lovgivningen må ændres, skriver repræsentanter fra otte ungdomspartier i dette debatindlæg
Jurist Ea Meyer fik skåret i sine dagpenge, da hun blev fyret, fordi hun havde haft en kontrakt på at arbejde 40 timer om ugen. Hun blev ramt af de såkaldte ’regler for overskydende timer’, som a-kasserne i årevis har forsøgt at få afskaffet, og som kan fjerne incitamentet til at arbejde ekstra ifølge arbejdsmarkedsforsker
LO og Socialdemokratiet huggede de formelle bånd over i 1995 og 1996. Det blev LO ikke mindre socialdemokratisk af
DANSK PRAGMATISME
Hug, hug. Først LO i 1995, så Socialdemokratiet i 1996...
Da coronakrisen ramte Danmark, tilsidesatte jeg mit fuldtidsstudie og stod klar på hospitalet for at kæmpe mod virussen. Som tak for min indsats har jeg fået en regning på et årskontingent fra min a-kasse, da min indkomst oversteg dagpengesatsen, skriver kandidatstuderende i sygepleje Nanna Vendelboe i dette debatindlæg
