Emne

klagesager

Vejledning er et vildnis

Vejledere på universiteterne giver karakterer til de studerende og de opgaver, de selv har været vejleder på. Det giver problemer med kammerateri, klager og forhåndsudsagn om karakterer, mener universitetspædagoger, der foreslår systemet lavet om

Skil ikke vejledning og evaluering ad

Den er gal med specialevejledningen på universiteterne, hvis man skal tro artiklen "Vejledning er et vildnis," bragt her i avisen den 17. januar. Udgangspunktet for alarmen er hovedsagelig beretninger fra en analyse af klagesager, fortrinsvis fra det humanistiske område...

Juridisk førstehjælp på gadeplan

Nanna W. Gotfredsen er gadejurist på Vesterbro. Hun hjælper narkomaner med juridisk rådgivning

Haarder opfordrer studerende til at klage

Uddannelsesinstitutionerne gør ikke nok for at vejlede de studerende, der har fået afslag på merit, viser ny undersøgelse. Undervisningsministeren retter nu en direkte opfordring til de studerende: Klag noget mere!

Til ansvar, til ansvar

<p>Det er rigtigt, hvad beskæftigelsesministeren siger: Vi kunne godt tage mere ansvar. </p> <p>Små problemer bliver i den store offentlighed gjort til de andres ansvar. </p>

Midt i en klagetid

En nation af utilfredse klagere er, hvad Danmark har forvandlet sig til. Vi har fået en kundeholdning til samfundet, og har ændret os fra borgere til brugere. Og så kræver vi valuta for pengene. Med det stigende antal klager har vi mentalt privatiseret den offentlige sektor

Betjente vil give os bedre klagemulighed

Borgerne vil få en dårligere behandling, når de fremover skal klage over politiet. Sagerne vil blive vurderet i et system, der opleves som lukket og indspist. Kritikken af et element i regeringens politireform kommer fra betjentenes eget forbund, Politiforbundet...

Hurtigere behandling af sociale klagesager

De sociale nævn i statsamterne har forsøgt at nedbringe mængden af ophobede klagesager fra borgerne, og i gennemsnit blev klagerne over kommunernes afgørelser i 2004 på landsplan behandlet en lille uge hurtigere, end det var tilfældet i 2001, viser en ny statistik fra Ankestyrelsen...

AF anklages for misbrug af løntilskud

Arbejdsformidlingen henvender sig til virksomheder for at lave reelle job om til tilskudsjob, lyder anklagen fra fagforeninger

Sider

Mest læste

  1. En afgrundsdyb kløft er ved at åbne sig mellem USA og Europa, siger den kontroversielle forsker Francis Fukuyama, der forudså ’historiens endeligt’
  2. For det store antal klagesager over fejlbehandling er det ikke særligt indlysende, hvor skylden ligger. Men hvorfor er det så svært at få medhold? RET BESET Patientklagenævnet finder at overlæge XX ikke har overtrådt lægelovens paragraf 6, stk 1 ved sin behandling af YY...
  3. Et nyt klageorgan vedtaget af Folketinget skal sikre, at ingen diskrimineres på grund af deres køn eller race, handicap eller seksuelle orientering. Men homoseksuelle står svagt i retten med anti-diskriminationsloven
  4. Jurist Ea Meyer fik skåret i sine dagpenge, da hun blev fyret, fordi hun havde haft en kontrakt på at arbejde 40 timer om ugen. Hun blev ramt af de såkaldte ’regler for overskydende timer’, som a-kasserne i årevis har forsøgt at få afskaffet, og som kan fjerne incitamentet til at arbejde ekstra ifølge arbejdsmarkedsforsker
  5. Norge og Sverige har en homo-ombudsmand, der beskytter homoseksuelles rettigheder, mens Danmark ingen ombud eller minister har, som beskytter bøsser og lesbiskes rettigheder. For svagt at der ikke findes en instans, der tager hånd om diskrimination af minoriteter, mener professor i kønsforskning, Drude Dahlerup
  6. MENS DEN politiske debat i Danmark dvæler ved de samme emner – økonomi, fremmede, velfærd og nu kommunal struktur – er det svært at få vælgere til at hidse sig op over ét af dette lands åbenlyse skavanker: Den notoriske mangel på åbenhed, i staten, i kommunerne, overalt...
  7. De er overalt og holder øje med alt. De er med til at præge vores holdninger og verdensopfattelse, og de påvirker, hvilke historier der er oppe i tiden, og hvilke samfundsforhold, der skal debatteres. Medierne har stor indflydelse på danskernes hverdag, da medierne i høj grad bestemmer, hvad eller hvem der skal være genstand for den offentlige debat
  8. Fattigdom. Ministre, embedsmænd, fagforeninger eller medierne... Ingen ønsker længere at beskæftige sig med vilkårene for Danmarks voksende underklasse, der udgøres af de mange tusinde borgere, der i kortere eller længere tid er på kontant- eller starthjælp. Det må Erling Frederiksen sande efter ti års indsats