Emne

klassekamp

Klumme
7. september 2021

Hvis kapitalismen går under, vil en mulig kommunisme blive en oprydningsopgave. Et håndværkertilbud

Ifølge den marxistiske fabel ville kapitalismens klassemodsætninger ende med at skabe et enormt menneskeligt fremskridt i form af en kommunistisk revolution. Men undervejs i denne proces er jordkloden blevet ødelagt, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
Hvis klassekampen i lyset af klimakrisen skal give mening, er proletariatets historiske opgave at træde ud af lønarbejdets trummerum, skriver Eskil Halberg.
Kommentar
19. august 2021

Pia Olsen Dyhr: Venstre får de unge til at betale regningen for klimaet, mens landbruget og de ældre generationer putter sig

Venstre vil tørre regningen for de ældre generationers klimasynder af på de nyuddannede, der skal døje med konsekvenserne. Jakob Ellemann-Jensen (V) skulle hellere skæve til vennerne i landbruget, der udleder tæt på en tredjedel af drivhusgasserne, skriver SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, i dette debatindlæg
Vil man tages seriøst, når man påstår, at man har en ambitiøs klimapolitik, så skal man have et svar på, hvad der skal ske med de millioner ton drivhusgasser, som landbruget udleder hvert eneste år, skriver Pia Olsen Dyhr.
Klumme
19. august 2021

Klimakrisen er en ulighedskrise. De rige er hoppet i bådene, mens de fattige holdes væk

Klimakrisen er skabt af ’menneskehedens aktiviteter’, hører vi hele tiden – det var også en hovedkonklusion i den nye rapport fra FN’s klimapanel. Men klimakampen kan ikke meningsfuldt føres, hvis vi ikke indsnævrer ansvaret præcist
Verdens rigeste mænd står bag udledninger, der er mange gange større end de fattigste lande. På billedet er det en mand fra den absolutte pengetop, Amazon-stifteren Jeff Bezos.
Kronik
7. august 2021

De borgerlige taler efterhånden mere om arbejderklassen end venstrefløjen

Venstrefløjens partier er blevet til udelukkende storbypartier. Det er en skam. I stedet bør de fokusere på den arbejderklasse, der findes uden for hovedstadsområdet, og begynde at tale om bæredygtig produktion og beskæftigelse, skriver aktivist for netmediet Solidaritet Steen Gottlieb i dette debatindlæg
Venstrefløjens partier er blevet til udelukkende storbypartier. Det er en skam. I stedet bør de fokusere på den arbejderklasse, der findes uden for hovedstadsområdet, og begynde at tale om bæredygtig produktion og beskæftigelse, skriver aktivist for netmediet Solidaritet Steen Gottlieb i dette debatindlæg
Kommentar
15. juli 2021

Man kan godt flage med Dannebrog om onsdagen og føre klassekamp om mandagen

Under EM har det været diskuteret heftigt, hvorvidt man kan bruge Dannebrog uden at støtte de nationalistiske og reaktionære strømninger, der også bruger det. Vi mennesker er dog ikke endimensionelle, og vi kan sagtens støtte op om klassekampen og flaget samtidig, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
Man kan sagtens hænge Dannebrog ud ad vinduet for at støtte det danske herrelandshold om onsdagen og stå op tidligt om mandagen og slutte op under de røde fagforeningsfaner ved 3F’s blokade mod Nemlig.com.
1. maj
1. maj 2021

Slagsangen til Arbejdernes Internationale Kampdag er bedaget. Så vi har fikset den

Det er Arbejdernes Internationale Kampdag, men der er ikke mange klassiske arbejdere tilbage i Danmark, og det er, som om kampdagens retorik, sange og traditioner hører en anden tid til. Derfor har vi lavet en opdateret version af dagens store sang ’Når jeg ser et rødt flag smælde’. En hymne til nutidens sande arbejder: kontormedarbejderen
Det er Arbejdernes Internationale Kampdag, men der er ikke mange klassiske arbejdere tilbage i Danmark, og det er, som om kampdagens retorik, sange og traditioner hører en anden tid til. Derfor har vi lavet en opdateret version af dagens store sang ’Når jeg ser et rødt flag smælde’. En hymne til nutidens sande arbejder: kontormedarbejderen
Kronik
15. april 2021

Dele af arbejderklassen har altid været konservative. Men det skifter hvilke dele

Vi hører ofte, at arbejderklasserne i Vesten er blevet mere konservative, og at højrefløjspartierne er blevet ’de nye arbejderpartier’. Men det overses, at de konservative partier kun appellerer til bestemte og skiftende dele af arbejderklassen, skriver ph.d. i engelsksproget litteratur Mathies Græsborg Aarhus i denne kronik
Donald Trump rettede i 2016 sin valgkampagne mod »de glemte mænd og kvinder« for at vinde de få tusinde stemmer, han skulle bruge i Rustbæltet for at vinde.
Baggrund
30. oktober 2020

Læs efterårets fem bedste amerikanske bøger og bliv klogere på racespændinger, klasseskel og køn

Amerikansk litteratur har aldrig været bange for at tage temperaturen på samfundet. Det gælder også flere af efterårets nye titler, der afspejler en fragmenteret verden og belyser vægtige emner som racespændinger, klasseskel og kønspolitik. Her er fem nye bøger, der taler til en spændt og skræmt nation, og som kan gøre os klogere på USA
Trump-vælgere venter på at se præsident Donald Trump ved det første vælgermøde, der blev afholdt, efter at han havde haft corona.
Klumme
24. oktober 2020

Rune Lykkeberg: #MeToo er en arbejdskamp

Efterårets vidnesbyrd om overgreb på arbejdsmarkedet afslører en krise for den danske model og kammeratskabet på de danske arbejdspladser. De demonstrerer også, at fælles regler og organisering er en forudsætning for personlig frihed, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme
»Har fagbevægelsen, som traditionelt har været sit eget patriarkat i Danmark, forstået, at deres klassekamp også er en kvindekamp?« skriver Rune Lykkeberg i denne leder.
Anmeldelse
9. oktober 2020

Annie Ernaux forvandler det private til den store europæiske fortælling

Med kortromanerne ’Min far’ og ’Kvinden’, der lige er udkommet på dansk, befæster franske Annie Ernaux, at hun transformerer sit eget liv til stor, europæisk litteratur om klassesamfund, modernitet og tab
Med kortromanerne ’Min far’ og ’Kvinden’, der lige er udkommet på dansk, befæster franske Annie Ernaux, at hun transformerer sit eget liv til stor, europæisk litteratur om klassesamfund, modernitet og tab

Sider

  • Baggrund
    19. december 2007

    Social stilstand i Storbritannien

    På tre årtier er briternes sociale mobilitet hverken blevet bedre eller ringere, viser ny undersøgelse
  • Læseklub
    26. juni 2020

    Klassekampen er ikke forbi: Bertel Haarder og Emma Holten læser ’Stolthed og Fordom’

    Jane Austens roman fra 1813 handler om Elizabeth, der til sidst får sin Mr. Darcy. Dens kvindeskæbner er ikke fortidslevn, men spejlinger af nutidens diskussioner om hævnporno og skrøbelig maskulinitet. Det mener Bertel Haarder og Emma Holten, som i det første afsnit af Informations sommerlæseklub sætter gang i snakken om klassekamp og kærlighed
    Jane Austens roman fra 1813 handler om Elizabeth, der til sidst får sin Mr. Darcy. Dens kvindeskæbner er ikke fortidslevn, men spejlinger af nutidens diskussioner om hævnporno og skrøbelig maskulinitet. Det mener Bertel Haarder og Emma Holten, som i det første afsnit af Informations sommerlæseklub sætter gang i snakken om klassekamp og kærlighed
  • Anmeldelse
    9. oktober 2020

    Annie Ernaux forvandler det private til den store europæiske fortælling

    Med kortromanerne ’Min far’ og ’Kvinden’, der lige er udkommet på dansk, befæster franske Annie Ernaux, at hun transformerer sit eget liv til stor, europæisk litteratur om klassesamfund, modernitet og tab
    Med kortromanerne ’Min far’ og ’Kvinden’, der lige er udkommet på dansk, befæster franske Annie Ernaux, at hun transformerer sit eget liv til stor, europæisk litteratur om klassesamfund, modernitet og tab
  • 3. marts 2006

    I frit fald mellem nye og gamle skillelinjer

    For længe, længe siden lykkedes det et hæderkronet parti at få halvdelen af befolkningen på sin side og forvandle en klassekamp til en velfærdsstat. I dag er det lykkedes Socialdemokraterne at forvandle sig selv til et parti, befolkningen har medlidenhed med...
  • Baggrund
    1. oktober 2018

    Arbejderne i Amerika udviklede aldrig en klassebevidsthed. Det er de i gang med nu

    I mere end hundrede år har samfundsforskere og historikere undret sig over, hvorfor der ikke udviklede sig en slagkraftig arbejderbevægelse i USA, da det skete i Europa. Spørgsmålet er, hvorfor venstrefløjen aldrig for alvor bed sig fast i Amerika – og hvordan den er i gang med at gøre det nu
    Manglende klassebevidsthed og en fragmenteret og internt uenig fagforening var ifølge Robin Archer, der er lektor i sociologi på London School of Economics, årsagen til, at der ikke opstod et arbejderparti i Amerika i slutningen af 1800-tallet. Her er det arbejdere på en skofabrik i Syracuse, New York, i 1920.
  • Kommentar
    15. juli 2021

    Man kan godt flage med Dannebrog om onsdagen og føre klassekamp om mandagen

    Under EM har det været diskuteret heftigt, hvorvidt man kan bruge Dannebrog uden at støtte de nationalistiske og reaktionære strømninger, der også bruger det. Vi mennesker er dog ikke endimensionelle, og vi kan sagtens støtte op om klassekampen og flaget samtidig, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
    Man kan sagtens hænge Dannebrog ud ad vinduet for at støtte det danske herrelandshold om onsdagen og stå op tidligt om mandagen og slutte op under de røde fagforeningsfaner ved 3F’s blokade mod Nemlig.com.
  • Interview
    11. april 2008

    Jo, ligestilling er opstået i hovedet på feministiske rappenskralder

    Engang tog kvinder livet af sig selv i desperation over deres stilling i samfundet. Det gør de ikke længere. Men måske burde kvinder og mænd læse Gretelise Holms nye bog, hvor hun tilbageviser 30 gængse argumenter mod ligestilling, der på mange måder lignende dem, man brugte for at holde kvinder nede for hundrede år siden
    Betænkelighed. Jeg kan være bange for, at de yngre kvinder, der er utrolig pressede af markedets krav om, at de skal ligne fotomodeller og hjemmet en reklame, bukker under og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvor jeg syntes, de burde skære ned på forbruget i stedet for, siger Gretelise Holm.
  • Nyhed
    28. september 2013

    Elitens brutale adgangsritualer

    Den svenske elite er ramt af ny skandale, efter at flere yngre elever på Lundsberg kostskole er blevet brændemærket af de ældre. Men episoderne er ikke enkeltstående uheld – de markerer adgangen til den svenske overklasse. Et overgangsritual, man kender fra alle kulturer, og som nødvendigvis må bestå af vold, tortur og ydmygelser
    Ritual. Eleverne på kostskolen Lundsberg må overleve en nats overgreb for at få adgang til den svenske elites fællesskab. Når de voldelige ritualer en sjælden gang imellem har fundet vej til offentligheden, har de vakt skandale. Men eliten ønsker selv at bevare traditionen, som adskiller overklassen fra masserne.