Emne

klassekamp

Dele af arbejderklassen har altid været konservative. Men det skifter hvilke dele

Vi hører ofte, at arbejderklasserne i Vesten er blevet mere konservative, og at højrefløjspartierne er blevet ’de nye arbejderpartier’. Men det overses, at de konservative partier kun appellerer til bestemte og skiftende dele af arbejderklassen, skriver ph.d. i engelsksproget litteratur Mathies Græsborg Aarhus i denne kronik

Læs efterårets fem bedste amerikanske bøger og bliv klogere på racespændinger, klasseskel og køn

Amerikansk litteratur har aldrig været bange for at tage temperaturen på samfundet. Det gælder også flere af efterårets nye titler, der afspejler en fragmenteret verden og belyser vægtige emner som racespændinger, klasseskel og kønspolitik. Her er fem nye bøger, der taler til en spændt og skræmt nation, og som kan gøre os klogere på USA

Rune Lykkeberg: #MeToo er en arbejdskamp

Efterårets vidnesbyrd om overgreb på arbejdsmarkedet afslører en krise for den danske model og kammeratskabet på de danske arbejdspladser. De demonstrerer også, at fælles regler og organisering er en forudsætning for personlig frihed, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme

Annie Ernaux forvandler det private til den store europæiske fortælling

Med kortromanerne ’Min far’ og ’Kvinden’, der lige er udkommet på dansk, befæster franske Annie Ernaux, at hun transformerer sit eget liv til stor, europæisk litteratur om klassesamfund, modernitet og tab

Hvis man tror, repræsentation er løsningen på racismen, bør man studere Malcolm X

Malcolm X kæmpede i begyndelsen for sort separatisme: At USA skulle deles op mellem racer. Men senere forstod han vigtigheden af samarbejde mellem racerne og begyndte at tale om klasse og kapitalisme, skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg

Klassekampen er ikke forbi: Bertel Haarder og Emma Holten læser ’Stolthed og Fordom’

Jane Austens roman fra 1813 handler om Elizabeth, der til sidst får sin Mr. Darcy. Dens kvindeskæbner er ikke fortidslevn, men spejlinger af nutidens diskussioner om hævnporno og skrøbelig maskulinitet. Det mener Bertel Haarder og Emma Holten, som i det første afsnit af Informations sommerlæseklub sætter gang i snakken om klassekamp og kærlighed

Ingen klassekamp uden madkamp

Venstreorienteret kritik har altid haft en urban bias. Det var fabrikken, byen, arbejderen. Ny bog argumenterer veloplagt for, at de revolutionære skal en tur på landet, genopdage naturen og smøre bedre madpakker

Corona har delt os i nye klasser: Fjernarbejderne, de livsvigtige, de ulønnede og de glemte

Det amerikanske samfund har delt sig i fire klasser. Og tre af dem får ikke den nødvendige hjælp til at klare sig godt igennem krisen. Det bør bekymre de bedst stillede, skriver den forhenværende arbejdsminister i USA Robert Reich i dette debatindlæg

Læst udefra: Utopisk socialisme til en dystopisk tid

Et anonymt forfatterkollektiv i Berlin har skrevet en bog om klassesamfundet, om finanskrisen og om fællesskabet på den anden side af kapitalismen. Den byder på både bidende kritik og højtflyvende forhåbninger

Lad OK20 være startskuddet på en ny lighedsdoktrin

Alt for længe har arbejdsgiverne profiteret af en kynisk klassekamp fra oven. Nu er det lønmodtagernes tur til at kæmpe for sig selv, skriver Jakob Nerup, fagligt aktiv i HK og arbejdsmarkedspolitisk rådgiver hos Enhedslisten, i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Vi hører ofte, at arbejderklasserne i Vesten er blevet mere konservative, og at højrefløjspartierne er blevet ’de nye arbejderpartier’. Men det overses, at de konservative partier kun appellerer til bestemte og skiftende dele af arbejderklassen, skriver ph.d. i engelsksproget litteratur Mathies Græsborg Aarhus i denne kronik
  2. På tre årtier er briternes sociale mobilitet hverken blevet bedre eller ringere, viser ny undersøgelse
  3. Den svenske elite er ramt af ny skandale, efter at flere yngre elever på Lundsberg kostskole er blevet brændemærket af de ældre. Men episoderne er ikke enkeltstående uheld – de markerer adgangen til den svenske overklasse. Et overgangsritual, man kender fra alle kulturer, og som nødvendigvis må bestå af vold, tortur og ydmygelser
  4. Venstreorienteret kritik har altid haft en urban bias. Det var fabrikken, byen, arbejderen. Ny bog argumenterer veloplagt for, at de revolutionære skal en tur på landet, genopdage naturen og smøre bedre madpakker
  5. Engang tog kvinder livet af sig selv i desperation over deres stilling i samfundet. Det gør de ikke længere. Men måske burde kvinder og mænd læse Gretelise Holms nye bog, hvor hun tilbageviser 30 gængse argumenter mod ligestilling, der på mange måder lignende dem, man brugte for at holde kvinder nede for hundrede år siden
  6. Verdens overklasser er både dem, som skaber mest global opvarmning, og som bliver ramt sidst og mindst af den. Det forhold skal gøres klart på arbejdernes internationale kampdag. Og det skal laves om
  7. Med kortromanerne ’Min far’ og ’Kvinden’, der lige er udkommet på dansk, befæster franske Annie Ernaux, at hun transformerer sit eget liv til stor, europæisk litteratur om klassesamfund, modernitet og tab
  8. I mere end hundrede år har samfundsforskere og historikere undret sig over, hvorfor der ikke udviklede sig en slagkraftig arbejderbevægelse i USA, da det skete i Europa. Spørgsmålet er, hvorfor venstrefløjen aldrig for alvor bed sig fast i Amerika – og hvordan den er i gang med at gøre det nu