Emne

klassesamfund

Modi vil sikre sig sejren med positiv særbehandling til Indiens fattige højkaster

Oppositionen i Indien prøver som et sidste forsøg i valgkampen at ramme premierminister Modi på hans status som angivelig lavkaste. De siger, at han lyver, og påpeger, hvordan han er begyndt at lefle for de fattige højkaster. Lidt ligesom Trump taler til sine fattige hvide vælgere i USA, siger en indisk kommentator

»Mens du læser på uni/laver [jeg] kassen på rov«: Det tyske rapfænomen Gzuz er i virkeligheden et dannet bæst

I Tyskland har en rapper fået småborgerne godt op af stolene og kulturskribenterne til at vride hænder. Men ungdommen er med ham, og om lidt gæster han Danmark

Indisk studenterpolitik er trusler, sultestrejker og blodig alvor

Studenterpolitik er notorisk højspændt på de indiske universiteter og har altid været en magtfaktor i det indiske samfund. Men siden Modis sejr i 2014 er kampen om, hvad viden er, og hvem der skal have adgang til den, intensiveret. Vi har besøgt den gamle studenterpolitiske højborg Jawaharlal Nehru University

Indien har i 70 år reserveret plads til de fattigste på universiteterne

I mere end 70 år har Indien udført et kæmpe socialt eksperiment. Via kvoteordninger har de fattigste og mest underprivilegerede fået adgang til universiteter og offentlige erhverv. I 90’erne blev kvoterne udvidet til at omfatte næsten halvdelen af befolkningen. Men spørgsmålet er, om kvoterne har ført til mere lighed, eller om de blot har skabt nye klasser?

Det tog mig 10 måneder at blive racist

Efter 10 måneder i en lille hvid flække i Arkansas kunne jeg pludselig ikke gå forbi en sort person på gaden uden at få sved på panden og hjertebanken

'Ved at spise risalamande kunne det frankofile borgerskab distancere sig fra de lavere klassers julemiddag'

Det velbjærgede borgerskab spiste risalamande til dessert, mens bønderne spiste grød til forret, så det kostbare julekød kunne strække lidt længere. Sådan var det i hvert fald engang, forklarer madhistorier Caroline Nyvang

Vi kan ikke tale om indvandring uden også at tale om klasse

Efter bilafbrændingerne er tryghedsdagsordenen blevet altdominerende i den svenske valgkamp. Men det er ikke i ghettoerne, at vi finder den mest antisociale adfærd

Hvem vil dog være bankdirektør?

Hvis min søn spørger mig, om han skal tage arbejde som murerarbejdsmand eller uddanne sig til bankdirektør, vil mit svar være indlysende: murerarbejdsmand

Du er unik, du er unik, du er unik

Ikke kun individet men også økonomien hungrer efter selviscenesættelse af det unikke. Det kendetegner afskeden med moderniteten, som vi først nu begynder at kunne overskue de voldsomme samfundsmæssige konsekvenser af, mener den tyske sociolog Andreas Reckwitz, der har skrevet en gennemført og skamrost analyse af ’singulariteternes samfund’

Der kan ikke blive råd til borgerløn for både rig og fattig

Borgerlønsbevægelsen fastholder, at borgerløn skal være ens for alle. Men skal der betales indkomstskat af det uformelle arbejde? Og er det indkomstskatten, der skal bruges til at finansiere borgerlønnen? Det mangler vi svar på

Sider

Mest læste

  1. Oppositionen i Indien prøver som et sidste forsøg i valgkampen at ramme premierminister Modi på hans status som angivelig lavkaste. De siger, at han lyver, og påpeger, hvordan han er begyndt at lefle for de fattige højkaster. Lidt ligesom Trump taler til sine fattige hvide vælgere i USA, siger en indisk kommentator
  2. Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
  3. Den traditionelle opfattelse af arbejderen som klassisk industriarbejder er forældet. Men der er ingen klar definition. Derimod peger forfatteren, historikeren, forskeren og socialdemokraten på det faktum, at definitionen af arbejderen anno 2013 ikke ligger ligefor
  4. Efter 10 måneder i en lille hvid flække i Arkansas kunne jeg pludselig ikke gå forbi en sort person på gaden uden at få sved på panden og hjertebanken
  5. Ikke kun individet men også økonomien hungrer efter selviscenesættelse af det unikke. Det kendetegner afskeden med moderniteten, som vi først nu begynder at kunne overskue de voldsomme samfundsmæssige konsekvenser af, mener den tyske sociolog Andreas Reckwitz, der har skrevet en gennemført og skamrost analyse af ’singulariteternes samfund’
  6. Det er ikke kun under-, men også arbejderklassen, som den kulturelle overklasse har ondt af og ringeagter. For hvem kan dog forestille sig at være glad for at være graver, skraldemand eller buschauffør? Risikoen er, at nødvendige job bliver svære at besætte, fordi de ikke giver status og er ringeagtede
  7. Borgerlønsbevægelsen fastholder, at borgerløn skal være ens for alle. Men skal der betales indkomstskat af det uformelle arbejde? Og er det indkomstskatten, der skal bruges til at finansiere borgerlønnen? Det mangler vi svar på
  8. De fleste er enige om, at ulighed er et problem. Men for at løse det bliver vi nødt til at tage arbejderklassen alvorligt og anerkende, at vi lever i et klassesamfund