Emne

klassesamfund

»Selvfølgelig bør de tyske socialdemokrater gå den danske vej«

Det er et åbent spørgsmål, om de tyske socialdemokrater kan vinde arbejderklassen tilbage med det planlagte økonomiske venstresving eller med det afviste højresving i migrationspolitikken. For findes arbejderklassen overhovedet?

Bernie Sanders ved det: Arbejderklassen er tilbage som et positivt kollektivt vi

Politikere og medier taler om ’danskerne’ som én stor gruppe, men klasserne forsvandt ikke, da omtalen gjorde. Sanders og Alexandria Ocasio-Cortez har succes med klassepolitik, og den danske venstrefløj bør følge trop, skriver ph.d.-studerende Esben Bøgh Sørensen i dette debatindlæg

Bedragersyndromet er et pseudomedicinsk udtryk for et klasseproblem

Frygten for at blive afsløret i ikke at være god nok skal ikke afhjælpes med selvhjælpsbøger. I stedet bør vi rette et kritisk blik mod den strukturelle uretfærdighed, der forklarer, hvorfor mange med mindre privilegerede baggrunde føler sig forkerte, skriver forfatter Nathalie Olah i dette debatindlæg

Litteratur kan noget, som statistik ikke kan: den kan vise klassesamfundets usynlige markører

Helt nye undersøgelser viser, at børn fra ikkeboglige hjem klarere sig markant dårligere igennem uddannelsessystemet. Socialt bevidst litteratur skaber indsigt, som ikke kommer frem i nogen fattigdomsrapporter eller statistikker. Det danske klassesamfunds skjulte markører males frem i Kristian Bang Foss nye roman 'Frank vender hjem'

Kristian Bang Foss har skrevet et folkeligt og moderne bud på en Lykke-Per

Kristian Bang Foss’ stort anlagte samtidsroman om et menneskes rejse igennem forskellige danske miljøer og samfundsklasser er sindssygt vellykket

I Danmark hylder vi taberne

Vi er en nation, der holder af og med taberne og udskuddene – både dem fra kulturens fortællinger og fra virkeligheden. Lige fra H.C. Andersen til Olsen Banden er det en dansk værdi at holde med de små mod de magtfulde, skriver Rasmus Arbirk Larsen i dette debatindlæg

Modi vil sikre sig sejren med positiv særbehandling til Indiens fattige højkaster

Oppositionen i Indien prøver som et sidste forsøg i valgkampen at ramme premierminister Modi på hans status som angivelig lavkaste. De siger, at han lyver, og påpeger, hvordan han er begyndt at lefle for de fattige højkaster. Lidt ligesom Trump taler til sine fattige hvide vælgere i USA, siger en indisk kommentator

»Mens du læser på uni/laver [jeg] kassen på rov«: Det tyske rapfænomen Gzuz er i virkeligheden et dannet bæst

I Tyskland har en rapper fået småborgerne godt op af stolene og kulturskribenterne til at vride hænder. Men ungdommen er med ham, og om lidt gæster han Danmark

Indisk studenterpolitik er trusler, sultestrejker og blodig alvor

Studenterpolitik er notorisk højspændt på de indiske universiteter og har altid været en magtfaktor i det indiske samfund. Men siden Modis sejr i 2014 er kampen om, hvad viden er, og hvem der skal have adgang til den, intensiveret. Vi har besøgt den gamle studenterpolitiske højborg Jawaharlal Nehru University

Indien har i 70 år reserveret plads til de fattigste på universiteterne

I mere end 70 år har Indien udført et kæmpe socialt eksperiment. Via kvoteordninger har de fattigste og mest underprivilegerede fået adgang til universiteter og offentlige erhverv. I 90’erne blev kvoterne udvidet til at omfatte næsten halvdelen af befolkningen. Men spørgsmålet er, om kvoterne har ført til mere lighed, eller om de blot har skabt nye klasser?

Sider

Mest læste

  1. Folk i dyre biler gider ikke holde tilbage for fodgængere, og rige borgere gider ikke betale fly- og kødafgifter. Flere studier viser, at overklassen simpelthen er mindre etisk end resten af samfundet, og denne del af klassesamfundet skal vi kunne tale om, skriver gymnasielærer Jonas Paludan i denne kronik
  2. Kristian Bang Foss’ stort anlagte samtidsroman om et menneskes rejse igennem forskellige danske miljøer og samfundsklasser er sindssygt vellykket
  3. Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
  4. Den traditionelle opfattelse af arbejderen som klassisk industriarbejder er forældet. Men der er ingen klar definition. Derimod peger forfatteren, historikeren, forskeren og socialdemokraten på det faktum, at definitionen af arbejderen anno 2013 ikke ligger ligefor
  5. Erik Jørgen Hansen var et barn af det 20. århundrede og et forbillede for det 21. århundredes samfundsforskere og intellektuelle. Det er ikke hans skyld, at vi har et klassesamfund, men det er hans fortjeneste, at vi kan gennemskue det
  6. I det nye år køres kulturinstitutionerne i stilling for at fejre 100-året for kvinders valgret, men mange fattige mænd havde heller ikke stemmeret før 1915, og det er gået i glemmebogen. Sådan siger forfatter Pia Fris Laneth, som mener, at det manglende blik for klasseforhold forplumrer ligestillingsdebatten – også i dag
  7. Efter 10 måneder i en lille hvid flække i Arkansas kunne jeg pludselig ikke gå forbi en sort person på gaden uden at få sved på panden og hjertebanken
  8. Ikke kun individet men også økonomien hungrer efter selviscenesættelse af det unikke. Det kendetegner afskeden med moderniteten, som vi først nu begynder at kunne overskue de voldsomme samfundsmæssige konsekvenser af, mener den tyske sociolog Andreas Reckwitz, der har skrevet en gennemført og skamrost analyse af ’singulariteternes samfund’