Emne

klassesamfund

Elitens pauseklovn fra proletariatet

Jeg voksede op som buschaufførens søn. Nutiden drejer om sig selv på universitetet. Jeg har vænnet mig til at spise oliven, forsøger at tale med om smalle film og skyller nederlagene i Trivial ned med Ceres på toilettet for ikke at dø af skræk

Brune mennesker camperer ikke

Der er stort set kun hvide amerikanere, der camperer, vandrer og sover i telt. De sorte holder sig langt væk. Selv i fritidslivet skinner hudfarven igennem i USA

Det år kvinderne (og en masse mænd) fik valgret

I det nye år køres kulturinstitutionerne i stilling for at fejre 100-året for kvinders valgret, men mange fattige mænd havde heller ikke stemmeret før 1915, og det er gået i glemmebogen. Sådan siger forfatter Pia Fris Laneth, som mener, at det manglende blik for klasseforhold forplumrer ligestillingsdebatten – også i dag

Fattigdom er blevet hverdag

Det er sæson for julehjælp til fattige familier og donationer til hjemløse. Problemerne er ikke sæsonafhængige, men resten af året er indignationen sværere at spore. Fattigdom opfattes nemlig i stigende grad som et permanent individuelt vilkår og ikke som udtryk for samfundskrise

Bagsiden: Sshh, ikke et ord om klasse!

Storbritannien har de seneste 25 år forsøgt at overbevise sig selv om, at klassetilhørsforhold ikke længere har nogen betydning i landet. Men det har det – hvad flere britiske politikere har måttet sande den seneste tid

Borgerskabets børn har sat sig på tysk litteratur

I Danmark omtales en række yngre forfattere som Generation Etik. I Tyskland har middelklassens lægesønner og lærerdøtre sat sig på forfatterskolerne og bogmarkedet med en konform og uinteressant samtidslitteratur, mener en tysk professorsøn, der forgæves spejder efter politisk litteratur

Bosat ulighed

En ny, social apartheid trænger sig på. Når rige og fattige bor hver for sig, møder de ikke hinanden, når de handler, holder gadefest, lufter hund eller går i kirke

De nye klassefjender

Politikerne har længe talt om det klasseløse samfund, og sociologien har ikke haft et klart modsvar. I en ny bog redegør Gitte Sommer Harrits for et udvidet klassebegreb, der aflyser klassesamfundets død og i stedet introducerer nye klassefjender

Bodil og samfundskritikken

Når vi har succes, er vi overbevist om, at det er vores egen fortjeneste. Det er kun, når vi ikke har succes, men tværtimod fiasko, vi godt kan se, at det må være de andres skyld

Arbejderen – hvem er han i dag?

Den traditionelle opfattelse af arbejderen som klassisk industriarbejder er forældet. Men der er ingen klar definition. Derimod peger forfatteren, historikeren, forskeren og socialdemokraten på det faktum, at definitionen af arbejderen anno 2013 ikke ligger ligefor

Sider

Mest læste

  1. Vi er en nation, der holder af og med taberne og udskuddene – både dem fra kulturens fortællinger og fra virkeligheden. Lige fra H.C. Andersen til Olsen Banden er det en dansk værdi at holde med de små mod de magtfulde, skriver Rasmus Arbirk Larsen i dette debatindlæg
  2. Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
  3. Efter 10 måneder i en lille hvid flække i Arkansas kunne jeg pludselig ikke gå forbi en sort person på gaden uden at få sved på panden og hjertebanken
  4. Den traditionelle opfattelse af arbejderen som klassisk industriarbejder er forældet. Men der er ingen klar definition. Derimod peger forfatteren, historikeren, forskeren og socialdemokraten på det faktum, at definitionen af arbejderen anno 2013 ikke ligger ligefor
  5. Det er ikke kun under-, men også arbejderklassen, som den kulturelle overklasse har ondt af og ringeagter. For hvem kan dog forestille sig at være glad for at være graver, skraldemand eller buschauffør? Risikoen er, at nødvendige job bliver svære at besætte, fordi de ikke giver status og er ringeagtede
  6. Mødregrupper blev oprindeligt sammensat af kvinder fra alle sociale lag, så de kunne lære af hinandens forskelligheder. I dag består mødregrupper af kvinder med samme sociale baggrund, uddannelsesniveau og etnicitet. Mødre grupperes i stereotyper, og det fastholder klassesamfundet
  7. I det nye år køres kulturinstitutionerne i stilling for at fejre 100-året for kvinders valgret, men mange fattige mænd havde heller ikke stemmeret før 1915, og det er gået i glemmebogen. Sådan siger forfatter Pia Fris Laneth, som mener, at det manglende blik for klasseforhold forplumrer ligestillingsdebatten – også i dag
  8. Ikke kun individet men også økonomien hungrer efter selviscenesættelse af det unikke. Det kendetegner afskeden med moderniteten, som vi først nu begynder at kunne overskue de voldsomme samfundsmæssige konsekvenser af, mener den tyske sociolog Andreas Reckwitz, der har skrevet en gennemført og skamrost analyse af ’singulariteternes samfund’