Menu
Log ind

Emne

klassesamfund

Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, vil have en høring om Facebook, når politikerne samles igen på den anden side af sommerferien. Han mener blandt andet, at nogle af det sociale medies politikker harmonerer dårligt med danske værdier – og fordi Facebook er så stort i Danmark, bør det tjekkes.

Sociale medier er ikke en demokratisk klasseknuser

Da de sociale medier slog igennem, tændte det for mange en drøm om, at direkte adgang til den offentlige debat og til politikerne ville mindske uligheden i borgernes politiske deltagelse. Men på trods af internettets flade struktur, og at alle er velkomne på Facebook, er den politiske debat stadig for eliten, viser ny afhandling

Du er, hvad du hedder

Mens min bonusdatter med flid læser til studentereksamen, kan jeg i en ny sociologisk undersøgelse læse, at alene hendes fornavn prædestinerer hende til at klare sig godt
Journalisten Harry Wallop tager turen fra sin egen overklasseopvækst til frostretter og dåsemad i en farverig analyse af de sociale strukturers snørklede og fintmaskede net i bogen ’Consumed’

Klasse handler ikke om, hvordan du tjener penge. Det handler om, hvordan du bruger dem

Journalisten Harry Wallop tager turen fra sin egen overklasseopvækst til frostretter og dåsemad i en farverig analyse af de sociale strukturers snørklede og fintmaskede net i bogen ’Consumed’
Når det gælder flytrafik, har det længe været muligt at flyve på automat, uden at piloten griber ind i flyets manøvrer – et eksempel på, at ’menneskelige’ tjenesteydelser indbygges i maskiner og udstyr.

På vej mod et industrialiseret servicesamfund

I 40 år har vi talt om det postindustrielle samfund. Men vi er snarere på vej mod et industrialiseret servicesamfund, hvor robotter og anden teknologi overtager simple servicefunktioner som rengøring, plæneklipning, men også mere komplicerede såsom vurderinger af prisen på et industrianlæg. Det forandrer arbejdsmarkedet og fører på sigt til et større skel mellem dem, der er ude, og dem, der er inde
På grund af politifusk tog det 23 år at få sandheden frem om katastrofen på Hillborough Stadion, hvor 93 mennesker primært fra arbejderklassen blev dræbt. Efter ulykken noterede en overordnet politimand på en betjents vidneudsagn: ’De sidste to sider … oplyser, at politifolk sad ned og græd, mens fans bar de døde og sårede. Det viser, at de var organiserede, og at vi ikke var.’ Derpå pålagde han betjenten at ‘omskrive de sidste to sider’. Arkiv

Britisk retssystem er ’gennemsyret af klassehad’

Afsløringen af Jimmy Saviles sexovergreb er blot den seneste i en række skandaler, der inden for et år har blotlagt et omfattende svigt fra britisk politi og retssystems side over for samfundets svageste. Social klasse var – og er – stadig afgørende for, om en anmeldelse tages alvorligt, siger ekspert
Den kloge klasse lever dybest set på en illusion om, at alle på et tidspunkt skal og vil bæres ind i den kreative klasse. Billede af en skraldemand fra Nakskov Renovation.

Har du ondt af din buschauffør?

Det er ikke kun under-, men også arbejderklassen, som den kulturelle overklasse har ondt af og ringeagter. For hvem kan dog forestille sig at være glad for at være graver, skraldemand eller buschauffør? Risikoen er, at nødvendige job bliver svære at besætte, fordi de ikke giver status og er ringeagtede
Arbejderklassen er ikke væk. Og den har både dårligere uddannelse, hårdere arbejdsmiljø og mindre frihed på arbejdsmarkedet, siger Lars Olsen. Arkiv

Politikerne må ikke glemme arbejderklassen

Er arbejderklassen i det store og hele blevet en del af middelklassen? Ja, mener socialdemokraten Henrik Sass Larsen. Men han lukker øjnene for de stadig store forskelle i uddannelse, muligheder og risici, skriver Lars Olsen – en af forfatterne til bogen ’Det danske klassesamfund’
Danmark er stadig et klassesamfund med store forskelle i levevilkår, magt og muligheder. Og nok så bekymrende: Klasseskellene vokser.

Klassesamfundet lever i bedste velgående

Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
Pilou Asbæk som Rune i ’R’.

Klassesamfundet lever i kunsten

Har Danmark en underklasse? En ny bog med titlen ’Det danske klassesamfund’ har igen sat gang i debatten med påstanden om, at det danske klassesamfund lever i bedste velgående. En ting er sikkert: I kunsten spiller arbejder- og underklassen en rolle. Information har talt med fire fagpersoner om, hvordan den nederste halvdel af samfundet skildres i film, musik, scenekunst og litteratur i 2012
»Næsten tre gange så mange børn fra overklassen går i privatskoler som børn af arbejderklassen og underklassen. Og andelen er steget de sidste 25 år. Spørgsmålet er, hvor meget det offentlige skal understøtte den udvikling ...«

Læserne Spørger: Jonas Schytz Juul

»Næsten tre gange så mange børn fra overklassen går i privatskoler som børn af arbejderklassen og underklassen. Og andelen er steget de sidste 25 år. Spørgsmålet er, hvor meget det offentlige skal understøtte den udvikling ...«

Sider

Mest læste

  1. I Danmark hylder vi taberne
    Vi er en nation, der holder af og med taberne og udskuddene – både dem fra kulturens fortællinger og fra virkeligheden. Lige fra H.C. Andersen til Olsen Banden er det en dansk værdi at holde med de små mod de magtfulde, skriver Rasmus Arbirk Larsen i dette debatindlæg
  2. Klassesamfundet lever i bedste velgående
    Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
  3. Det tog mig 10 måneder at blive racist
    Efter 10 måneder i en lille hvid flække i Arkansas kunne jeg pludselig ikke gå forbi en sort person på gaden uden at få sved på panden og hjertebanken
  4. Arbejderen – hvem er han i dag?
    Den traditionelle opfattelse af arbejderen som klassisk industriarbejder er forældet. Men der er ingen klar definition. Derimod peger forfatteren, historikeren, forskeren og socialdemokraten på det faktum, at definitionen af arbejderen anno 2013 ikke ligger ligefor
  5. Har du ondt af din buschauffør?
    Det er ikke kun under-, men også arbejderklassen, som den kulturelle overklasse har ondt af og ringeagter. For hvem kan dog forestille sig at være glad for at være graver, skraldemand eller buschauffør? Risikoen er, at nødvendige job bliver svære at besætte, fordi de ikke giver status og er ringeagtede
  6. Du er unik, du er unik, du er unik
    Ikke kun individet men også økonomien hungrer efter selviscenesættelse af det unikke. Det kendetegner afskeden med moderniteten, som vi først nu begynder at kunne overskue de voldsomme samfundsmæssige konsekvenser af, mener den tyske sociolog Andreas Reckwitz, der har skrevet en gennemført og skamrost analyse af ’singulariteternes samfund’
  7. Det år kvinderne (og en masse mænd) fik valgret
    I det nye år køres kulturinstitutionerne i stilling for at fejre 100-året for kvinders valgret, men mange fattige mænd havde heller ikke stemmeret før 1915, og det er gået i glemmebogen. Sådan siger forfatter Pia Fris Laneth, som mener, at det manglende blik for klasseforhold forplumrer ligestillingsdebatten – også i dag
  8. Mødregrupper fastholder klassesamfundet
    Mødregrupper blev oprindeligt sammensat af kvinder fra alle sociale lag, så de kunne lære af hinandens forskelligheder. I dag består mødregrupper af kvinder med samme sociale baggrund, uddannelsesniveau og etnicitet. Mødre grupperes i stereotyper, og det fastholder klassesamfundet