Emne

klassesamfund

Ikke kun læseglæde i smal litteratur

Læserbrev

Næsten alle læser

Klassesamfundet lever stadig i vores læsevaner, sådan at dem med kortest uddannelse og dårligst økonomi læser mindst og primært for underholdningens skyld

Hellere græde i en cabriolet end i en bus

Jeg kan huske måden, eleverne på overklassegymnasiet stillede sig midt i aulaen på. Hvordan deres latter fyldte rummet. Hvordan de altid så ud, som om de havde ret til at være, hvor de var. Den ret var ikke min

Den britiske elite er kommet ned på jorden

Afternoon Tea, Downton Abbey og dommere med hvide parykker. Omverdenen er frygtelig fascineret af det britiske klassesystem – men sandheden er, at det elitære, klasseopdelte samfund på mange måder er en myte

Arbejderklassen har glemt, hvem der udnytter den

Den borgerlige overklasse elsker at se arbejderen, kontanthjælpsmodtageren og migranten skændes med hinanden. Imens ruller Marx rundt i sin grav over, hvor uorganiserede proletarerne er hele vejen fra Munkebo til Mumbai

Elitens pauseklovn fra proletariatet

Jeg voksede op som buschaufførens søn. Nutiden drejer om sig selv på universitetet. Jeg har vænnet mig til at spise oliven, forsøger at tale med om smalle film og skyller nederlagene i Trivial ned med Ceres på toilettet for ikke at dø af skræk

Brune mennesker camperer ikke

Der er stort set kun hvide amerikanere, der camperer, vandrer og sover i telt. De sorte holder sig langt væk. Selv i fritidslivet skinner hudfarven igennem i USA

Det år kvinderne (og en masse mænd) fik valgret

I det nye år køres kulturinstitutionerne i stilling for at fejre 100-året for kvinders valgret, men mange fattige mænd havde heller ikke stemmeret før 1915, og det er gået i glemmebogen. Sådan siger forfatter Pia Fris Laneth, som mener, at det manglende blik for klasseforhold forplumrer ligestillingsdebatten – også i dag

Fattigdom er blevet hverdag

Det er sæson for julehjælp til fattige familier og donationer til hjemløse. Problemerne er ikke sæsonafhængige, men resten af året er indignationen sværere at spore. Fattigdom opfattes nemlig i stigende grad som et permanent individuelt vilkår og ikke som udtryk for samfundskrise

Bagsiden: Sshh, ikke et ord om klasse!

Storbritannien har de seneste 25 år forsøgt at overbevise sig selv om, at klassetilhørsforhold ikke længere har nogen betydning i landet. Men det har det – hvad flere britiske politikere har måttet sande den seneste tid

Sider

Mest læste

  1. Folk i dyre biler gider ikke holde tilbage for fodgængere, og rige borgere gider ikke betale fly- og kødafgifter. Flere studier viser, at overklassen simpelthen er mindre etisk end resten af samfundet, og denne del af klassesamfundet skal vi kunne tale om, skriver gymnasielærer Jonas Paludan i denne kronik
  2. Kristian Bang Foss’ stort anlagte samtidsroman om et menneskes rejse igennem forskellige danske miljøer og samfundsklasser er sindssygt vellykket
  3. Den traditionelle opfattelse af arbejderen som klassisk industriarbejder er forældet. Men der er ingen klar definition. Derimod peger forfatteren, historikeren, forskeren og socialdemokraten på det faktum, at definitionen af arbejderen anno 2013 ikke ligger ligefor
  4. Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
  5. Erik Jørgen Hansen var et barn af det 20. århundrede og et forbillede for det 21. århundredes samfundsforskere og intellektuelle. Det er ikke hans skyld, at vi har et klassesamfund, men det er hans fortjeneste, at vi kan gennemskue det
  6. Højrefløjen besynger den kapitalistiske økonomi som frihedens arena. Ken Loachs nye film viser, at for dem, der sælger deres arbejdskraft, lurer tvang og ufrihed altid lige under overfladen. Filmen mindede mig om, hvorfor jeg hader kapitalismen, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  7. Storbritannien har altid været stærkt klasseopdelt, men der er gået rod i de gamle sociale koder, når det i dag er middelklassen, der stemmer Labour, og arbejderklassen, der stemmer Konservative. Hvor vi før talte om arbejder-, middel- og overklasse, kan alene arbejderklassen i dag deles op i tre, siger den anerkendte britiske ulighedsforsker Mike Savage
  8. Ikke kun individet men også økonomien hungrer efter selviscenesættelse af det unikke. Det kendetegner afskeden med moderniteten, som vi først nu begynder at kunne overskue de voldsomme samfundsmæssige konsekvenser af, mener den tyske sociolog Andreas Reckwitz, der har skrevet en gennemført og skamrost analyse af ’singulariteternes samfund’