Emne

klassesamfund

Det ordinære kongehus

Kate Middletons bryster er blevet et problem for det britiske kongehus – men ikke på den måde, de royale selv lader til at tro. Det er retssagen, ikke brystsagen, som truer deres status

’Man har altid romantiseret underklassen’

Vi har det dårligt med klasseforskelle. Derfor laver vi en fortælling om et samfund, hvor skellene ikke er så tydelige, siger professor i sociologi Annick Prieur

’Medarbejderne er stolte af mangfoldigheden’

Buschauffører ser ikke deres job som lavstatus. De er stolte både af jobbet og den mangfoldighed, Arrivas kampagner hylder, siger forretningsudvikler, Pernille Kiær

Når det regner på hipsteren, drypper det på Mr. Lee

Når mennesker i lavstatusjob ’rebrandes’ af marketingkampagner og kulturelle frontfigurer, fejres klasseulighed som mangfoldighed. Det skaber en falsk forestilling om fællesskab. I sidste ende går det ud over de buschauffører og grillbarejere, der ikke har overskud til at leve op til den romantiserede stereotypi

Modsvar fra skraldespanden

Vi er på vej mod et samfund, hvor mennesker, som ikke har samme vilkår og kulturelle baggrund som én selv, er legitime mobbeofre og en lovlig skydeskive. I Information bliver disse menneskers hjemsted betegnet som ’affalds-Danmark’ – der, ’hvor der er så grimt, at man ikke kan tage et billede af sine børn’

Mødregrupper fastholder klassesamfundet

Mødregrupper blev oprindeligt sammensat af kvinder fra alle sociale lag, så de kunne lære af hinandens forskelligheder. I dag består mødregrupper af kvinder med samme sociale baggrund, uddannelsesniveau og etnicitet. Mødre grupperes i stereotyper, og det fastholder klassesamfundet

Sider

Mest læste

  1. Vi er en nation, der holder af og med taberne og udskuddene – både dem fra kulturens fortællinger og fra virkeligheden. Lige fra H.C. Andersen til Olsen Banden er det en dansk værdi at holde med de små mod de magtfulde, skriver Rasmus Arbirk Larsen i dette debatindlæg
  2. Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
  3. Efter 10 måneder i en lille hvid flække i Arkansas kunne jeg pludselig ikke gå forbi en sort person på gaden uden at få sved på panden og hjertebanken
  4. Den traditionelle opfattelse af arbejderen som klassisk industriarbejder er forældet. Men der er ingen klar definition. Derimod peger forfatteren, historikeren, forskeren og socialdemokraten på det faktum, at definitionen af arbejderen anno 2013 ikke ligger ligefor
  5. Det er ikke kun under-, men også arbejderklassen, som den kulturelle overklasse har ondt af og ringeagter. For hvem kan dog forestille sig at være glad for at være graver, skraldemand eller buschauffør? Risikoen er, at nødvendige job bliver svære at besætte, fordi de ikke giver status og er ringeagtede
  6. Mødregrupper blev oprindeligt sammensat af kvinder fra alle sociale lag, så de kunne lære af hinandens forskelligheder. I dag består mødregrupper af kvinder med samme sociale baggrund, uddannelsesniveau og etnicitet. Mødre grupperes i stereotyper, og det fastholder klassesamfundet
  7. Ikke kun individet men også økonomien hungrer efter selviscenesættelse af det unikke. Det kendetegner afskeden med moderniteten, som vi først nu begynder at kunne overskue de voldsomme samfundsmæssige konsekvenser af, mener den tyske sociolog Andreas Reckwitz, der har skrevet en gennemført og skamrost analyse af ’singulariteternes samfund’
  8. I det nye år køres kulturinstitutionerne i stilling for at fejre 100-året for kvinders valgret, men mange fattige mænd havde heller ikke stemmeret før 1915, og det er gået i glemmebogen. Sådan siger forfatter Pia Fris Laneth, som mener, at det manglende blik for klasseforhold forplumrer ligestillingsdebatten – også i dag