Menu
Log ind

Emne

klima og miljø

Det er en god idé at tænke over sit forbrug på nettet, siger Tarjei Haaland fra Greenpeace. Behøver man lægge så mange billeder op? Og hvad er de mest bæredygtige måder at gøre det på? Men: »For de fleste almindelige mennesker, som bare bruger deres computere og er på internettet, er det nok så kompliceret, at man ville skulle investere meget tid på at finde bedre alternativer til opbevaring af ens data. Så det mest effektive er nok at engagere sig politisk og lægge pres på vores regering og direkte på de store it-firmaer.«

Ugens klimaråd: »Det bedste er at engagere sig politisk og presse de store it-firmaer«

Det er ekstremt kompliceret at være politisk miljøbevidst internetforbruger, forklarer Tarjei Haaland, som er klima- og energirådgiver i Greenpeace. Faktisk er det nærmest nemmere at engagere sig politisk
Grundfos vil halvere sin CO2-udledning i 2025 og efterlade et positivt aftryk på kloden fra 2030. Bæredygtighed er gjort til selve kernen i virksomhedens forretning. Men der mangler udenlandsk arbejdskraft og incitamenter til at investere i forskning og innovation, siger Grundfos-direktør Peter Trillingsgaard i denne serie om erhvervslivets rolle i klimakampen

Grundfos skar 31% af sit CO2-udslip på ti år. Nye pumper skal gøre virksomheden klimapositiv i 2030

Grundfos vil halvere sin CO2-udledning i 2025 og efterlade et positivt aftryk på kloden fra 2030. Bæredygtighed er gjort til selve kernen i virksomhedens forretning. Men der mangler udenlandsk arbejdskraft og incitamenter til at investere i forskning og innovation, siger Grundfos-direktør Peter Trillingsgaard i denne serie om erhvervslivets rolle i klimakampen
Ursula von der Leyen lover en ny EU-klimalov, der forpligter unionen til at blive klimaneutral i 2050. Hun lover en CO2-skat på importvarer, der modsvarer deres klimafodaftryk – så vi europæere ikke bare skubber vores klimaaftryk til Asien eller USA ved at købe en masse CO2-tunge varer. Et politisk program med klima som den absolutte topprioritet.

Europa kan få en mere offensiv klimapolitik, end vi troede for en uge siden

Hvem skulle have troet, at en 60-årig tysk konservativ ville fremlægge et politisk program med klimaet som den absolutte topprioritet? De skete tirsdag aften, da Ursula von der Leyen blev valgt til ny formand for EU-Kommissionen

Det burde ikke gavne vores CO2-regnskab at udnytte klimabelastende produktion i andre lande

Det er godt at høre regeringens ambitiøse mål for at sænke CO2-udledningen, men det er bekymrende, at der så ensidigt bliver fokuseret på vores egen udledning. Vi burde medregne klimaaftrykket fra vores importerede varer i CO2-regnskabet, skriver Finn Verner Jensen i dette debatindlæg
»Allah, Jesus, Flyvende Spaghetti Monster og så videre. I kan godt pakke sammen, for verdenssamfundet har fået en ny messias, og hendes navn er Greta Thunberg – Halleluja!« Det skriver bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparties Ungdom Lolland-Falster/Vordingborg i dette læserbrev. 

Klimabevægelsen minder efterhånden om en religiøs sekt

Klimaalarmismen er nærmest blevet religiøs til et punkt, hvor klimakritiske forskere bliver betragtet som kættere. Men vi er nødt til at turde stille spørgsmålstegn ved forskningen, skriver medlem af DFU Simon Hampe i dette debatindlæg.
Jeg er vokset op på landet, hvilket i sig selv betyder, at ukrudt naturnødvendigt(!) er ledsaget af skyld – eller i det mindste skamfølelse. Ukrudt i bedene står og råber op om dovenskab, sløseri, udygtighed og almindelig laden stå til. Det er kort sagt flovt. Nu er skyldfølelsen pist væk, og nye anvendelses- og oplevelsesmuligheder åbner sig, skriver Karen Syberg.

Før var ukrudt ledsaget af skyld og skam, men nu får skvalderkålen lov at blive stående

Jeg er vokset op på landet, hvilket betyder, at ukrudt er lig med dovenskab, sløseri, udygtighed og almindelig laden stå til. Det er kort sagt flovt. Men i dag ved jeg, at der skal være plads til vild natur i haven, skriver journalist Karen Syberg i dette debatindlæg
For en generation siden var det atombomben, vi frygtede. I dag er det så klimakrisen, som gør de unge usikre på jorden, skriver Rune Lykkeberg.

Klimakrisen er ikke som atombomben: Frygten er en helt ny erkendelse

Naturen er triviel, gennemskuelig og forudsigelig, og mennesket er dramatisk og interessant. Det har vi lært af vores filosofi. Men det passer ikke, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
Al Gore forlod politik for at forandre verden. Og hans klassiker ’En ubekvem sandhed’ fra 2006 blev et pædagogisk opråb

Al Gore gjorde en ubekvem sandhed til et populært budskab

Al Gore forlod politik for at forandre verden. Og hans klassiker ’En ubekvem sandhed’ fra 2006 blev et pædagogisk opråb
Antallet af insekter falder. Derfor fortæller entomologer, biologer og entusiaster i løbet af sommeren om deres yndlingsinsekter. Mens de stadig kan findes i naturen. Seniorforsker Beate Strandbergs yndlingsinsekt er pragtbuksebien

»Der findes nogle fantastiske videoer af pragtbuksebien på YouTube. Prøv at søge på det«

Antallet af insekter falder. Derfor fortæller entomologer, biologer og entusiaster i løbet af sommeren om deres yndlingsinsekter. Mens de stadig kan findes i naturen. Seniorforsker Beate Strandbergs yndlingsinsekt er pragtbuksebien
Hvis S ikke mener, at vi har råd til at hjælpe verdens fattigste mennesker med at forberede sig på de oversvømmelser og hedebølger, der kommer som konsekvens af en klimakrise, vi selv har været med til at skabe, fortsætter de den historiske ansvarsfralæggelse, som finder sted nu.

Danmark skal leve op til sine forpligtelser på klimabistand

Når vi forpligter os til at hjælpe sårbare lande, skal man kunne regne med os. Hvis det skal være meningsfuldt at indgå i internationale samarbejder om klima og udvikling, skal vi kunne regne med, hvad vi lover hinanden, medmindre der er exceptionelle årsager til at løbe fra sit ansvar. Det er ikke tilfældet for Danmark

Sider

Mest læste

  1. I USA kan Donald Trump lyve uden konsekvenser. Nu lyver han om CO2-reduktioner
    I en timelang session hyldede Donald Trump sin regerings enestående indsats for miljøet. Han nævnte ikke klimaændringerne med et ord, men brystede sig ikke desto mindre af at have sikret større amerikanske CO2-reduktioner, end noget andet land har præsteret. Desværre er det løgn
  2. Alexandria Ocasio-Cortez i samtale med Greta Thunberg: ’Håb smitter’
    Den ene er USA’s yngste kongreskvinde nogensinde, den anden en svensk skolepige. To af de mest betydningsfulde stemmer i klimadebatten mødes for første gang
  3. Klimakrisen er ikke som atombomben: Frygten er en helt ny erkendelse
    Naturen er triviel, gennemskuelig og forudsigelig, og mennesket er dramatisk og interessant. Det har vi lært af vores filosofi. Men det passer ikke, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
  4. Mens vi drømmer om klimavenlige fly: Bliv på jorden – og 6 gode råd hvis du alligevel skal flyve
    Der er ingen enkle svar på, hvordan man som rejsende forholder sig til flyvningens klimaudfordring. Det mest enkle svar er: Lad være
  5. Trumps store erkendelse: Du kan ikke blive valgt som præsident, hvis du er klimabenægter
    Sat på spidsen kan Trumps store klimatale, hvor han undlod ordet ’klima’, udlægges som den demokratiske fornufts kollaps i Amerika. Selv om talen var fuld af løgn, afslørede den dog også, at præsidenten ikke længere kan ignorere klimakrisen
  6. Klimaændringernes utilsigtede konsekvenser rækker ud over naturen
    Når vi taler om klimaforandringerne, hæfter vi os ofte ved, hvad de betyder for vores klimatologi og økosystemer. Vi glemmer de utilsigtede konsekvenser såsom krige og eksempelvis bygninger, der vil styrte sammen, skriver forsker på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen i dette debatindlæg
  7. Europa kan få en mere offensiv klimapolitik, end vi troede for en uge siden
    Hvem skulle have troet, at en 60-årig tysk konservativ ville fremlægge et politisk program med klimaet som den absolutte topprioritet? De skete tirsdag aften, da Ursula von der Leyen blev valgt til ny formand for EU-Kommissionen
  8. Vismænd underkender udbredt argument i klimadebatten
    Hvis Danmark bygger flere vindmøller eller indfører en flyafgift, vil det bare betyde, at andre lande kan udlede mere, lyder det ofte i klimadebatten. Men sådan forholder det sig ikke længere, efter EU’s kvotesystem er blevet reformeret