Menu
Log ind

Emne

klima og miljø

Befolkning, flybranche og erhvervsliv er indstillet på det– det er politkerne, der er bagud, siger Jonas Holm.

Nyt borgerligt grønt parti: »Ærgerligt, at man ikke har tænkt i flyafgifter«

Årets finanslov er alt for uambitiøs, når det gælder grøn omstilling. Det mener Jonas Holm, stifter og partiformand i det nye liberale parti Grøn Kurs
Boguddrag
Har du lagt mærke til, hvor tit samtaler om klimaforandringer ender ud i spørgsmålet om håb, spørger Jonathan Safran Foers sjæl i dette uddrag fra hans bog ’Vi er vejret – At redde planeten begynder ved morgenmaden’, som udkommer på dansk i foråret. Hvis du var læge, ville du så spørge en kræftpatient, om han følte sig håbefuld, uden samtidig at spørge, hvilken behandlingsplan han ville følge?

At redde planeten begynder ved morgenmaden. Læs uddrag fra Jonathan Safran Foers nye bog

Har du lagt mærke til, hvor tit samtaler om klimaforandringer ender ud i spørgsmålet om håb, spørger Jonathan Safran Foers sjæl i dette uddrag fra hans bog ’Vi er vejret – At redde planeten begynder ved morgenmaden’, som udkommer på dansk i foråret. Hvis du var læge, ville du så spørge en kræftpatient, om han følte sig håbefuld, uden samtidig at spørge, hvilken behandlingsplan han ville følge?

Her er tre bud på, hvordan EU’s finanssektor kan gå forrest i klimakampen

Vi befinder os i en klimanødsituation, og i EU har vi en forpligtelse til at gå forrest i kampen for klimaet. Her er tre bud på, hvordan vi kan udnytte finanssektorens økonomiske muskler til at bekæmpe klimaforandringerne, skriver europaparlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) i dette debatindlæg
Der er flere grønne fremskridt i den finanslov, som regeringen præsenterede mandag aften. Men det er blot små skridt i forhold til den omstilling, der er brug for. Det øger presset på den kommende klimahandlingsplan. Samtidig lever finansloven ikke op til Danmarks globale forpligtelser for klimabistand, lyder kritikken fra grønne organisationer

Finansloven for 2020 er historisk grøn. Den er bare ikke grøn nok

Der er flere grønne fremskridt i den finanslov, som regeringen præsenterede mandag aften. Men det er blot små skridt i forhold til den omstilling, der er brug for. Det øger presset på den kommende klimahandlingsplan. Samtidig lever finansloven ikke op til Danmarks globale forpligtelser for klimabistand, lyder kritikken fra grønne organisationer
Finansloven for 2020 er blevet bedre end det udspil, som Socialdemokratiet lagde frem i begyndelsen af efteråret, skriver Rune Lykkeberg i dagens leder. Danmarks Naturfredningsforening kalder den for »en af de grønneste finanslove nogensinde«. 

Finansloven: Små grønne skridt fremad er ikke nok. Vi kommer længere og længere fra målet

Selv en grøn finanslov er slet ikke nok. Vi bevæger os stadig den forkerte vej. Nu glæder vi os til klimaloven og klimahandlingsplanen
En urørt skov ville binde 1.000 tons CO2 pr. km² om året som en normal dyrket skov. For eksempel ender de fældede træer som planker, brædder, gulve og møbler, hvori kulstoffet er bundet mange år.

Lea Wermelin og Mogens Jensens ønske om mere urørt skov er ikke klimarigtigt

Regeringen vil udlægge mere af de statslige skove til urørt skov, men urørt skov sparer ikke CO2 i samme omfang som produktionsskov. Derfor vil tiltaget potentielt koste os dyrt i CO2-regnskabet, skriver skovforsker Niels Heding i dette debatindlæg

Skrivebordsøvelse til 750 millioner kroner: Danmark risikerer at binde sig til udskældt klimaværktøj

Socialdemokratiet og Venstre vil ikke afvise at gøre brug af kvoteannullering, hvis Danmark om nogle år er bagud i forhold til klimamålene. Men værktøjet skal ifølge EU tages i brug allerede fra næste år, og dermed risikerer man at spilde mange millioner kroner, lyder det fra eksperter
Overskridelsen af et tipping point kan føre til overskridelsen af andre. Afsmeltningen af arktisk havis kan eksempelvis betyde øget regional opvarmning af atmosfæren, hvilket forstærker afsmeltningen af den grønlandske indlandsis. Det tilfører øgede mængder ferskvand til Nordatlanten, som kan medvirke til opbremsningen af Golfstrømmen. De ændrede havstrømme kan så destabilisere den vestafrikanske monsun og forstærke tørken i Afrikas Sahel-region og udtørre Amazonas. Og så videre.

Fristen for at afværge klimaets tipping points er tæt på nul

Ledende forskere udsender uhørt skarp advarsel før FN’s klimamøde COP25 i Madrid: Den ene store klimaforstyrrelse risikerer at udløse den næste i et selvforstærkende kaos, der ikke kan bremses
Grønne obligationer er også en god løsning, fordi vi alle – borgere, forbrugere, pensionsopsparere, bankkunder med videre – i stigende grad kræver, at vores penge forvaltes og investeres bæredygtigt skriver Rasmus Nordquiest.

Alternativet: Grønne obligationer kan skaffe milliarder til grøn omstilling

Der er behov for omfattende pengemidler, hvis vi skal rykke på klimadagsordenen. Derfor bør regeringen udnytte de gunstige økonomiske forhold og udstede grønne statsobligationer, som man har gjort med succes i Holland, skriver Alternativets Rasmus Nordqvist i dette debatindlæg.
Man har hidtil kalkuleret med, at udledning fra lavbundsjorde udgør cirka seks procent af den samlede nationale udledning. Det tal skal nu opjusteres.

Efter klimaregnefejl: Endnu større behov for at udtage landbrugsjord

En regnefejl fra Aarhus Universitet betyder, at Danmarks udledning af drivhusgasser har været vurderet lavere, end den reelt var. Forskerne har nemlig undervurderet arealet af lavbundsjorde. Det understreger kun behovet for, at der bliver sat penge af på finansloven til at udtage dem, mener miljøorganisationer

Sider

Mest læste

  1. Fristen for at afværge klimaets tipping points er tæt på nul
    Ledende forskere udsender uhørt skarp advarsel før FN’s klimamøde COP25 i Madrid: Den ene store klimaforstyrrelse risikerer at udløse den næste i et selvforstærkende kaos, der ikke kan bremses
  2. Grøn energi kan ikke redde os – det kan kun et nyt økonomisk system
    Det er på tide, at vi investerer alle vores kræfter i at udvikle en ny global økonomi, der bryder med den livstruende illusion, at uendelig vækst skulle være mulig
  3. Lea Wermelin og Mogens Jensens ønske om mere urørt skov er ikke klimarigtigt
    Regeringen vil udlægge mere af de statslige skove til urørt skov, men urørt skov sparer ikke CO2 i samme omfang som produktionsskov. Derfor vil tiltaget potentielt koste os dyrt i CO2-regnskabet, skriver skovforsker Niels Heding i dette debatindlæg
  4. Finansloven for 2020 er historisk grøn. Den er bare ikke grøn nok
    Der er flere grønne fremskridt i den finanslov, som regeringen præsenterede mandag aften. Men det er blot små skridt i forhold til den omstilling, der er brug for. Det øger presset på den kommende klimahandlingsplan. Samtidig lever finansloven ikke op til Danmarks globale forpligtelser for klimabistand, lyder kritikken fra grønne organisationer
  5. Finansloven: Små grønne skridt fremad er ikke nok. Vi kommer længere og længere fra målet
    Selv en grøn finanslov er slet ikke nok. Vi bevæger os stadig den forkerte vej. Nu glæder vi os til klimaloven og klimahandlingsplanen
  6. Skrivebordsøvelse til 750 millioner kroner: Danmark risikerer at binde sig til udskældt klimaværktøj
    Socialdemokratiet og Venstre vil ikke afvise at gøre brug af kvoteannullering, hvis Danmark om nogle år er bagud i forhold til klimamålene. Men værktøjet skal ifølge EU tages i brug allerede fra næste år, og dermed risikerer man at spilde mange millioner kroner, lyder det fra eksperter
  7. Alternativet: Grønne obligationer kan skaffe milliarder til grøn omstilling
    Der er behov for omfattende pengemidler, hvis vi skal rykke på klimadagsordenen. Derfor bør regeringen udnytte de gunstige økonomiske forhold og udstede grønne statsobligationer, som man har gjort med succes i Holland, skriver Alternativets Rasmus Nordqvist i dette debatindlæg.
  8. Plant skove på folkekirkens landbrugsjorde
    Folkekirken administrerer i dag store arealer, der bortforpagtes til konventionel landbrugsjord. Da disse arealer i sidste ende tilhører staten, burde man hurtigst muligt omlægge jordene til naturdrift, skriver skov- og landskabsingeniør Klaus Jensen i dette debatindlæg