Menu
Log ind

Emne

klima og miljø

Ligesom de andre brandmænd ser Lars Damkjær (th.) klimaforandringerne som et problem, der lurer i horisonten, men som det er svært at forholde sig til nu og her – og som det helst ikke må koste for meget at fikse.

Klimaet truer, men i Gram er der også en hverdag, der skal fungere

Klimaforandringer står ikke øverst på dagsordenen blandt de vælgere, Information møder i den sønderjyske by Gram. Det er ganske vist ikke så godt med tørke og oversvømmelser. Men det er velfærden, der betyder mest. Gram har faktisk forsøgt sig med flere grønne energiprojekter. Men der kommer altid noget i vejen

EU sætter økonomiske interesser over grøn omstilling

Der er mange eksempler på, at EU hæmmer den grønne omstilling. Unionen lever ikke engang op til Parisaftalen. Derfor er det ikke nok, at Jakob Ellemann (V) bare tror, at EU er godt, skriver to kandidater til EP-valget for Folkebevægelsen mod EU i dette debatindlæg
Kina indførte etbarnspolitikken i 1980. Et kvart århundrede senere blev den erstattet af en tobarnspolitik.

Der er mindst tre årsager til, at etbarnspolitik ikke kan løse klimakrisen

Det er ikke de unge og de kommende generationer, der bidrager til den globale klimakrise, og slet ikke dem i den tredje verden
Klimakrisen er ikke kun en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag, det er også en nødstilstand i vores demokratier. Derfor skal vi øge den demokratiske handlekraft og styrke folkestyret med et permanent klima-borgerting

Vi skal kunne handle politisk nu: Giv Danmark et klima-borgerting

Klimakrisen er ikke kun en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag, det er også en nødstilstand i vores demokratier. Derfor skal vi øge den demokratiske handlekraft og styrke folkestyret med et permanent klima-borgerting

Klaus Riskær Pedersen: Vi vil lave en klimapakke til landbruget og satse på biobrændsel og elbiler

Der skal øjeblikkeligt vedtages en lov, der giver alle benzin- og olieselskaber, der driver benzinstationer her i landet, en frist på 24-48 måneder til at opsætte og begynde at drive ladestandere til brug for elbiler.

Politiske partier er positivt stemte for ideen om at oprette et klima-borgerting

Venstrefløjen ønsker at inddrage borgerne i udformningen af dansk klimapolitik ved hjælp af et borgerting, mens Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er åbne for mere borgerinddragelse, men endnu ikke vil lægge sig fast på, om netop borgerting er den rigtige løsning. »Vanvittigt dårlig idé,« siger De Konservative
Christoph Ellersgaard har sammen med Andreas Mulvad har udarbejdet et forslag om et borgerting på klimaområdet.

’Politikerne svigter klimaet – giv os et borgerting til at sætte kursen’

Hvis Danmark skal opnå en klimapolitik, der er i pagt med Parisaftalen, socialt retfærdig og demokratisk legitim, så må man bede borgerne lave den, siger demokratiforskere

DTU-beregning: Ingen partiers klimapolitik lever lige nu op til Parisaftalens 1,5-gradersmål

11 ud af 13 partiledere mener selv, at de har landets mest ambitiøse klimapolitik. Men hvem er reelt grønnest? Det giver DTU-forskere nu et muligt svar på. Svaret omfatter også helt nye tal om effekterne af klimatiltag i landbruget

Kampen for klimaet uge 19: England klarer en uge udelukkende med grøn strøm

Hvis alle i verden levede, som vi gør i EU, var klodens ressourcer for i år allerede opbrugt
19-årige Oliver Theodoor Feldvoss (t.h.) fra Alternativet Unge og 22-årige Ivan Al-Hilali fra Venstres Ungdom har begge blik for trafik- og miljøtiltagene på Nørrebro. For Oliver Theodoor Feldvoss er de et bevis på, at regulering virker; for Ivan Al-Hilali på, at man netop skal gå andre veje end reguleringsvejen.

På Nørrebro udkæmpes slaget mellem klima- og udlændingepolitik

Bliver 2019 valget, hvor klimakrisen trumfer truslen fra udlændinge? Information inviterede 19-årige Oliver Theodoor Feldvoss fra Alternativet Unge og 22-årige Ivan Al-Hilali fra Venstres Ungdom til at udpege steder på Nørrebro, der repræsenterer løsninger og udfordringer – for at teste valgkampens to definerende dagsordner

Sider

Mest læste

  1. DTU-beregning: Ingen partiers klimapolitik lever lige nu op til Parisaftalens 1,5-gradersmål
    11 ud af 13 partiledere mener selv, at de har landets mest ambitiøse klimapolitik. Men hvem er reelt grønnest? Det giver DTU-forskere nu et muligt svar på. Svaret omfatter også helt nye tal om effekterne af klimatiltag i landbruget
  2. Den grønne omstilling kan kun betales ved, at staten skaber penge
    Det fremstilles ofte som uansvarligt, hvis staten skaber penge til at finansiere sine betalinger, eksempelvis for en mere ambitiøs grøn omstilling. Den økonomiske skole Modern Monetary Theory viser dog, at staten altid skaber penge, når den betaler, og vi derfor må gentænke finanspolitikken, skriver ph.d.-studerende i dette debatindlæg
  3. Klimaet truer, men i Gram er der også en hverdag, der skal fungere
    Klimaforandringer står ikke øverst på dagsordenen blandt de vælgere, Information møder i den sønderjyske by Gram. Det er ganske vist ikke så godt med tørke og oversvømmelser. Men det er velfærden, der betyder mest. Gram har faktisk forsøgt sig med flere grønne energiprojekter. Men der kommer altid noget i vejen
  4. S og V’s velfærdsløfter efterlader næsten ingen penge til klimaet
    Stort set hele det økonomiske råderum skal ifølge både V og S bruges på velfærd. Det efterlader ikke meget til at finansiere den grønne omstilling. Pengene kan skaffes gennem afgifter, besparelser eller lån, men partierne mangler at fortælle, hvad de konkret vil gøre, siger ekspert
  5. Vi skal kunne handle politisk nu: Giv Danmark et klima-borgerting
    Klimakrisen er ikke kun en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag, det er også en nødstilstand i vores demokratier. Derfor skal vi øge den demokratiske handlekraft og styrke folkestyret med et permanent klima-borgerting
  6. ’Politikerne svigter klimaet – giv os et borgerting til at sætte kursen’
    Hvis Danmark skal opnå en klimapolitik, der er i pagt med Parisaftalen, socialt retfærdig og demokratisk legitim, så må man bede borgerne lave den, siger demokratiforskere
  7. Hvis du stemmer på Alternativet til EP-valget, er det usikkert, hvor din stemme ender
    Hvis man stemmer på Alternativet til europaparlamentsvalget, giver man måske sin stemme til Europæisk Forår, måske giver man sin stemme til den liberale gruppe i Europa-Parlamentet – ALDE. Hvad det ender med, ved vi først efter valget
  8. På Nørrebro udkæmpes slaget mellem klima- og udlændingepolitik
    Bliver 2019 valget, hvor klimakrisen trumfer truslen fra udlændinge? Information inviterede 19-årige Oliver Theodoor Feldvoss fra Alternativet Unge og 22-årige Ivan Al-Hilali fra Venstres Ungdom til at udpege steder på Nørrebro, der repræsenterer løsninger og udfordringer – for at teste valgkampens to definerende dagsordner