Menu
Log ind

Emne

klima og miljø

»Vi har brug for en regering, der træder et niveau op og ser klimapolitikken ud fra det overordnede mål. Og det har regeringen i dens tilgang en tendens til at hænge meget fast i sektorerne,« siger Connie Hedegaard.

Connie Hedegaard: »Vi mangler en regering, der har det store klimaoverblik«

Regeringens nye klimaudspil er en positiv begyndelse. Men det er også et eksempel på, at vi stadig mangler et opgør med silotænkningen i klimapolitik, mener Connie Hedegaard, som i sommer rådgav Mette Frederiksen om den grønne dagsorden. Dermed risikerer vi ikke at få taget livtag med de største knaster i omstillingen, siger hun
Planen om at udlede 290.000 kubikmeter urenset spildevand i forbindelse med med nybbyggeri på Østerbro i København fik søndag flere borgere til at demonstrere på Skovshoved Havn.

Udledning af 290.000 kubikmeter spildevand er intet i forhold til landbrugets udledninger

Det er ganske vist ulækkert at tænke på, at hovedstadens forsyningsselskab vil udlede spildevand direkte i Øresund. Men den virkelige miljøsynder er vores fødevareproduktion, som i de senere år har fået lov at forurene endnu mere
’I årevis har en lang række forskere advaret om, at jo mere af verdens skovareal, der ryddes, des større er risikoen for, at mennesker kommer i kontakt med virusser, som vores immunforsvar ikke har erfaring med, fordi disse virusser har været lukket inde i skovene i århundreder. I første omgang gør det lokalbefolkningerne nær skovene særligt sårbare. Men med den globale økonomi, vi befinder os i, kan rydning af regnskov ikke blot få lokale konsekvenser, men hurtigt blive et verdensomspændende problem,’ skriver Enhedslistens Mai Villadsen.

Enhedslisten: Vores rovdrift på naturen er medskyldig i coronapandemien

Det er på tide, vi indser, at vi selv er skyldige i coronakrisen. Og sådan som vi stuver mennesker og dyr tættere og tættere sammen, bliver fremtidige pandemier kun mere sandsynlige, skriver klima- og naturordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, i dette debatindlæg
Omfattende beregninger viser, at de samlede danske udledninger i dag påfører det danske samfund sundhedsrelaterede udgifter på omkring 20 milliarder kroner årligt. De to kilder til luftforurening, der giver langt de største omkostninger, er vejtrafikken – primært dieselkøretøjer – samt brændeovne og biomassefyr i de private husholdninger.

Ny analyse: Når vi de danske klimamål, kan vi spare 10-20 milliarder om året på sundhed

Et hold forskere har regnet på, hvad renere luft efter en grøn omstilling kan betyde i form af sparede dødsfald og sygdomstilfælde. Besparelsen tåler sammenligning med selve prisen for omstillingen, siger de

Alle burde kende kulstofkredsløbet mindst lige så godt som Shakespeare

Pandemien giver barsk anskuelsesundervisning i, hvordan naturen også kan ramme os. Det bør give anledning til, at gentænke hele vores uddannelsessystem, så det fokuserer mere på den naturlige verden og vores egen plads i denne, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg
Når vi skal genopbygge samfundet efter coronakrisens nedlukning, skal vi ikke fokusere på vækst, men i stedet værdier som bæredygtighed og retfærdighed, skriver over 1.100 forskere, akademikere og aktivister samt omkring 70 internationale organisationer i dette fælles debatindlæg

Over 1.100 har skrevet under på fem grønne principper for verden efter corona. Læs dem her

Når vi skal genopbygge samfundet efter coronakrisens nedlukning, skal vi ikke fokusere på vækst, men i stedet værdier som bæredygtighed og retfærdighed, skriver over 1.100 forskere, akademikere og aktivister samt omkring 70 internationale organisationer i dette fælles debatindlæg
Forud for økonomiens genåbning anfægter forskere og aktivister i appeller og rapporter vækstens genkomst og efterlyser en radikal grøn omstilling. Tidligere overvismand og økologisk økonom er enige om, at BNP-vækst ikke er særlig interessant

Efter pandemien: »Det er ligegyldigt, hvad der sker med BNP«

Forud for økonomiens genåbning anfægter forskere og aktivister i appeller og rapporter vækstens genkomst og efterlyser en radikal grøn omstilling. Tidligere overvismand og økologisk økonom er enige om, at BNP-vækst ikke er særlig interessant
Podcast
Danmark importerer årligt godt én million ton soja, der bruges som foderprotein til svin og kyllinger. Men rundt om i verden skader sojaproduktion både miljø og klima. Heldigvis har danske forskere et grønnere alternativ klar: græsprotein. Det fortæller Morten Ambye-Jensen fra Aarhus Universitet om i ugens afsnit

Græsprotein kan både gavne klima, regnskov og dansk natur

Danmark importerer årligt godt én million ton soja, der bruges som foderprotein til svin og kyllinger. Men rundt om i verden skader sojaproduktion både miljø og klima. Heldigvis har danske forskere et grønnere alternativ klar: græsprotein. Det fortæller Morten Ambye-Jensen fra Aarhus Universitet om i ugens afsnit
Christian Kaarup Baron forsøger på baggrund af spinkle præmisser at spå om kommende kriser og krige. Desværre risikerer vi, at hans forsimplede, pessimistiske forudsigelser bliver selvopfyldende, skriver postdoc Tobias Liebetrau og professor i international politik Ole Wæver i dette debatindlæg.

Pas på med spådomme om fremtidens krige. Vi risikerer, at de går i opfyldelse

Christian Kaarup Baron forsøger på baggrund af spinkle præmisser at spå om kommende kriser og krige. Desværre risikerer vi, at hans forsimplede, pessimistiske forudsigelser bliver selvopfyldende, skriver postdoc Tobias Liebetrau og professor i international politik Ole Wæver i dette debatindlæg.
Dele af klimabevægelsen har i årtier talt om lavvækst som en strategi mod klimaforandringerne. Nu viser coronakrisen, at det hverken er en effektiv eller en retfærdig løsning. Heldigvis viser krisen også en anden vej, skriver europakorrespondent Christian Bennike

Vi kan ikke redde klimaet med lav vækst. Der er brug for grønne investeringer

Dele af klimabevægelsen har i årtier talt om lavvækst som en strategi mod klimaforandringerne. Nu viser coronakrisen, at det hverken er en effektiv eller en retfærdig løsning. Heldigvis viser krisen også en anden vej, skriver europakorrespondent Christian Bennike

Sider

Mest læste

  1. Connie Hedegaard: »Vi mangler en regering, der har det store klimaoverblik«
    Regeringens nye klimaudspil er en positiv begyndelse. Men det er også et eksempel på, at vi stadig mangler et opgør med silotænkningen i klimapolitik, mener Connie Hedegaard, som i sommer rådgav Mette Frederiksen om den grønne dagsorden. Dermed risikerer vi ikke at få taget livtag med de største knaster i omstillingen, siger hun
  2. Over 1.100 har skrevet under på fem grønne principper for verden efter corona. Læs dem her
    Når vi skal genopbygge samfundet efter coronakrisens nedlukning, skal vi ikke fokusere på vækst, men i stedet værdier som bæredygtighed og retfærdighed, skriver over 1.100 forskere, akademikere og aktivister samt omkring 70 internationale organisationer i dette fælles debatindlæg
  3. Udledning af 290.000 kubikmeter spildevand er intet i forhold til landbrugets udledninger
    Det er ganske vist ulækkert at tænke på, at hovedstadens forsyningsselskab vil udlede spildevand direkte i Øresund. Men den virkelige miljøsynder er vores fødevareproduktion, som i de senere år har fået lov at forurene endnu mere
  4. Ny analyse: Når vi de danske klimamål, kan vi spare 10-20 milliarder om året på sundhed
    Et hold forskere har regnet på, hvad renere luft efter en grøn omstilling kan betyde i form af sparede dødsfald og sygdomstilfælde. Besparelsen tåler sammenligning med selve prisen for omstillingen, siger de
  5. Efter pandemien: »Det er ligegyldigt, hvad der sker med BNP«
    Forud for økonomiens genåbning anfægter forskere og aktivister i appeller og rapporter vækstens genkomst og efterlyser en radikal grøn omstilling. Tidligere overvismand og økologisk økonom er enige om, at BNP-vækst ikke er særlig interessant
  6. Enhedslisten: Vores rovdrift på naturen er medskyldig i coronapandemien
    Det er på tide, vi indser, at vi selv er skyldige i coronakrisen. Og sådan som vi stuver mennesker og dyr tættere og tættere sammen, bliver fremtidige pandemier kun mere sandsynlige, skriver klima- og naturordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, i dette debatindlæg
  7. Græsprotein kan både gavne klima, regnskov og dansk natur
    Danmark importerer årligt godt én million ton soja, der bruges som foderprotein til svin og kyllinger. Men rundt om i verden skader sojaproduktion både miljø og klima. Heldigvis har danske forskere et grønnere alternativ klar: græsprotein. Det fortæller Morten Ambye-Jensen fra Aarhus Universitet om i ugens afsnit
  8. Alle burde kende kulstofkredsløbet mindst lige så godt som Shakespeare
    Pandemien giver barsk anskuelsesundervisning i, hvordan naturen også kan ramme os. Det bør give anledning til, at gentænke hele vores uddannelsessystem, så det fokuserer mere på den naturlige verden og vores egen plads i denne, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg