Menu
Log ind

Emne

klimaforskning

Ambitionen er at etablere et tværfagligt klima- og omstillingsråd, der er forpligtet på at tale på tværs af de natur-, samfunds- og humanvidenskabelige perspektiver, fortæller et af medlemmerne, Anders Blok.

Klima- og Omstillingsrådet vil være folkets klimaråd

Fem klimabevidste forskere er gået sammen om at danne et nyt klima- og omstillingsråd, der skal gå i dialog med befolkningen om de klimapolitiske bevægelser, som er i samfundet i øjeblikket. Information har mødt et af medlemmerne, sociolog Anders Blok
Når medier skriver om FN’s klimapanels rapporter, er otte ud af ti artikler vinklet på de dystre fremtidsudsigter. En dækning, der får borgerne til at vende det døve øre til, siger norsk klimapsykolog. Klimajournalistikken bør i stedet inspirere og give håb

Klimapsykolog: Journalister bør engagere borgerne med håb frem for frygt, når de skriver om klimaet

Når medier skriver om FN’s klimapanels rapporter, er otte ud af ti artikler vinklet på de dystre fremtidsudsigter. En dækning, der får borgerne til at vende det døve øre til, siger norsk klimapsykolog. Klimajournalistikken bør i stedet inspirere og give håb
Kastrup Lufthavn har netop indrettet nye venteområder til det stadigt stigende antal rejsende. Flytrafikkens omfang er én af de tungeste poster i vækstøkonomiens store klimaregning.

De 301 forskere havde ret: Vi bliver ikke grønne nok hurtigt nok

I den polariserede debat om vækst og klima, der har fulgt 301 forskeres nylige klimaopråb, bliver evnen til ’afkobling’ mellem BNP- og CO2-vækst stadig mere central. Ny forskning betvivler, at der kan afkobles hurtigt og dybt nok
Den amerikanske klimaforsker Camille Parmesan mener, at orkanen Harvey åbnede mange menneskers øjne for, at klimaforandringerne også er noget, der vil påvirke dem selv. Parmesan er en af de forskere, der har taget imod Præsident Macrons tilbud om at forske i Frankrig frem for i USA, hvor Præsident Trumps politik ødelægger mulighederne for klimaforskning. Her ses orkanens ødelæggelser i Port Arthur, Texas.

Berømt klimaforsker: ’Trumps ekstremisme styrker klimakampen’

Professor Camille Parmesan er førende ekspert i klimaforandringernes konsekvenser for vilde dyrearter – hun er nu blandt de amerikanske forskere, der har taget imod præsident Macrons invitation om at videreføre deres projekter i Frankrig, for i USA under Trump er klimaforskningsmiljøet under nedbrydelse, fortæller hun

Et juleønske fra den yngre generation

Læserbrev
Det var kun to måneder siden, at orkanen Harvey havde sendt en syndflod af bibelske dimensioner ned over Houstons seks millioner indbyggere. Floder og reservoirer gik over deres bredder. Efter tre dages uafbrudt skybrud var en tredjedel af storbyens areal oversvømmet og 200.000 boliger beskadiget.

’Når man kan få skyer til at regne, hvorfor skubber man så ikke bare orkanerne tilbage i havet?’

Selv efter en voldsom orkan som Harvey, der i nedbør var historisk rekord, stejler mange texanere, når de bliver spurgt til klimaforandringerne. Det overlader jeg til videnskaben, lyder standardsvaret. Ikke desto mindre tror Al Gore – der optrådte med sit nye foredrag i Houston fornylig – og iagttagere i Houston, at opinionen rykker i den rigtige retning
En tidligere beboer kigger på sit tidligere hjem i øsamfundet Bhola i Bangladesh, et af verdens mest klimaramte lande. Immigration fra områder, der er blevet ramt af klimaforandringer, er noget, vestlige politikere i fremtiden vil komme til at forholde sig meget mere til – især hvis de ikke gør noget nu, advarer Hans Joachim Schellnhuber.

Vi kan ikke redde verden i de næste tre år, men vi kan fjerne vores mulighed for at gøre det

Den indflydelsesrige tyske klimaekspert Hans Joachim Schellnhuber har været med til at definere Paris-aftalens grænse på to grader og påvist, at vi ikke bare udskyder, men konstant udhuler vores muligheder for at begrænse uregerlige klimaforandringer. Information har mødt forskeren, der trods sin pessimisme ser klimakampen som en chance for en nødvendig revolution af vores industri, landbrug og trafik
Bjergbonden Saúl Luciano Lliuya fra Peru står sammen med sin far for at indgive en klage mod den tyske energigant RWE i Essen for knap to år siden.

Den peruvianske bjergbondes klimakamp mod den tyske energigigant

En bjergby i Peru er truet af oversvømmelse, fordi gletsjerne smelter som følge af den globale opvarmning. Midt i klimakonferencen stævner bjergbonden Saúl Luciano Lliuya derfor i dag den tyske energikoncern RWE i en opsigtsvækkende retssag. Ngo’en Germanwatch, der står bag den historiske proces, har allerede vundet kampen om opmærksomheden
Analyse

Kina vil bygge kontroversiel forskningsstation i Grønland

Kina føjer Arktis til sit mægtige Silkevejsprojekt. Flere arktiske regeringer byder Kina velkommen om bord, mens Danmark er skeptisk
Nedbrydningen af ozonlaget over Antarktis startede i 1970’erne og tog hastigt til i 1980’erne. Siden er ozonhullet vekslet i størrelse og nu ganske langsomt i bedring. Det ventes ikke lukket før efter 2050.

Manden, der opdagede hullet i ozonlaget: ’Selv når vi handler hurtigt, er naturen længe om at rette op på skaderne’

For 30 år siden præsterede verdenssamfundet på rekordtid en aftale, der afværgede ozonlagets livstruende sammenbrud. Forskeren, der spottede ozonhullet over Antarktis, er bekymret over, at der ikke handles nær så resolut omkring klimaændringerne

Sider

Mest læste

  1. Klima- og Omstillingsrådet vil være folkets klimaråd
    Fem klimabevidste forskere er gået sammen om at danne et nyt klima- og omstillingsråd, der skal gå i dialog med befolkningen om de klimapolitiske bevægelser, som er i samfundet i øjeblikket. Information har mødt et af medlemmerne, sociolog Anders Blok
  2. 24 år efter forbud: Rekordstort ozonhul over Nordpolen
    Klimaforandringer er begyndt at virke sammen med de ozon-ødelæggende CFC-gasser og kan betyde ozonnedbrydning og forhøjet UV-stråling mange årtier endnu
  3. Klimapsykolog: Journalister bør engagere borgerne med håb frem for frygt, når de skriver om klimaet
    Når medier skriver om FN’s klimapanels rapporter, er otte ud af ti artikler vinklet på de dystre fremtidsudsigter. En dækning, der får borgerne til at vende det døve øre til, siger norsk klimapsykolog. Klimajournalistikken bør i stedet inspirere og give håb
  4. 97,1% af de seneste 20 års forskning konkluderer, at klimaforandringer er menneskeskabte
    Ud af flere end 4.000 forskningsartikler publiceret over de seneste 20 år vurderer 97,1 procent, at klimaforandringer er menneskeskabte, viser ny undersøgelse
  5. At være eller ikke være selvdestruktiv det er spørgsmålet
    James Lovelock, videnskabsmanden bag den smukke Gaia-hypotese om livet på Jorden, har næsten afskrevet mennesket som værende i stand til at håndtere de selvskabte klimatrusler. Men så kommer forskerkollegaen Peter Ward med den grumme Medea-hypotese og siger, at mennesket kun mennesket kan redde biosfæren fra selvmordet
  6. Vi kan ikke redde verden i de næste tre år, men vi kan fjerne vores mulighed for at gøre det
    Den indflydelsesrige tyske klimaekspert Hans Joachim Schellnhuber har været med til at definere Paris-aftalens grænse på to grader og påvist, at vi ikke bare udskyder, men konstant udhuler vores muligheder for at begrænse uregerlige klimaforandringer. Information har mødt forskeren, der trods sin pessimisme ser klimakampen som en chance for en nødvendig revolution af vores industri, landbrug og trafik
  7. Klimaændringernes onde cirkel på indlandsisen kan være endnu ondere
    Amerikansk klimaforsker på vej til professorat i Danmark påviser selvforstærkende sammenhæng mellem opvarmning, skovbrande, issmeltning og endnu mere opvarmning. Nu vil han via ’crowdsourcing’ rejse midler til ny grønlandsekspedition, der kan skaffe dokumentation i sagen
  8. 'Det onde gøres altid i det godes navn'
    Kun et lille mindretal lader sig lede af moralisme og idealisme i klimadebatten. Hvis man vil bevare sin optimisme, må man derfor sætte sin lid til andre strategier - og holde igen med forargelsen over Lomborg, skriver dr. phil Jesper Hoffmeyer