Emne

klimakrisen

Klimakrisen er ikke som atombomben: Frygten er en helt ny erkendelse

Naturen er triviel, gennemskuelig og forudsigelig, og mennesket er dramatisk og interessant. Det har vi lært af vores filosofi. Men det passer ikke, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg

Dansk klimaindsats tales ned, selv om vi allerede er forrest i feltet

Det stigende klimaengagement har fået os til at blive lige vel kritiske over for den danske klimaindsats. Klimakampen er dog for vigtig til, at vi mister blikket for fakta og glemmer, at vi allerede er et grønt foregangsland, skriver André Thormann i dette debatindlæg

Kære nye regering, hvor længe skal jeg stå alene med ansvaret for klimaet?

Det er nemmere fortsat at flyve og købe nyt, nyt, nyt, fordi det er nemmere at forestille sig jordens undergang, end at vi skal sænke vores levestandard. Men det virker ikke længere for mig at drukne min bekymring i kødsovs, rejser og rosé, skriver landskabsarkitekt Ziff V. Hansen i dette debatindlæg

Hundredevis af nye forsamlingshuse skal danne ramme om et stærkere lokalt klimaengagement

Klimakrisen stod øverst på dagsordenen i valgkampen, nu skal vi have den på finansloven, og så skal vi skabe lokale rammer for, at danskerne kan samles om krisens problemstillinger, skriver Niels Johan Juhl-Nielsen i dette debatindlæg

EU-Kommissionen tilbageholdt rapport og modtager kritik fra klimaorganisationer

Nyt forskningscenter skal forudsige, hvornår klimaet løber løbsk, og EU-Kommissionens beskyldes for bevist at have forsinket kontroversiel landbrugsrapport

Et borgerting er ikke nok – lav et suverænt klimaministerium

Det kræver en ny, upolitisk instans at afværge det kommende klima- og miljøsammenbrud. Det kan ikke lade sig gøre inden for rammerne af det demokrati, vi kender, skriver forfatter Bo Thyge Bisgaard i dette debatindlæg

Uffe Elbæk: Jeg er den eneste statsministerkandidat, der ser klimakrisen som den vigtigste opgave

Klimakrisen er vor tids største udfordring, og dens konsekvenser vil ramme mennesker, dyr og planter overalt på kloden. Alternativet vil omfordele i alt 238 mia. kr. fra sort til grøn og fra rig til fattig for at løfte opgaven, skriver Uffe Elbæk i dette debatindlæg

Væksten driver verdens CO2-udledning til nye højder

Efter tre år uden vækst i de globale CO2-udledninger håbede mange, at kurven omsider var knækket. Men ny prognose for 2018 viser, at udledningerne igen stiger markant og aldrig har været højere. Det risikerer at gøre det umuligt at realisere Parisaftalens mål

Andrea Hejlskov: Jeg havde egentligt været imod håbet i lang tid

Jeg har tænkt, at positivitetsfascimen havde kapret håbet, hvorpå jeg naturligvis måtte være imod det. Jeg betragtede håbet som et udslag af et krav om optimering. Men håbet har sneget sig ind på mig. Uden at jeg helt har bemærket det

Sider

Mest læste

  1. Naturen er triviel, gennemskuelig og forudsigelig, og mennesket er dramatisk og interessant. Det har vi lært af vores filosofi. Men det passer ikke, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
  2. Det er nemmere fortsat at flyve og købe nyt, nyt, nyt, fordi det er nemmere at forestille sig jordens undergang, end at vi skal sænke vores levestandard. Men det virker ikke længere for mig at drukne min bekymring i kødsovs, rejser og rosé, skriver landskabsarkitekt Ziff V. Hansen i dette debatindlæg
  3. Klimakrisen er vor tids største udfordring, og dens konsekvenser vil ramme mennesker, dyr og planter overalt på kloden. Alternativet vil omfordele i alt 238 mia. kr. fra sort til grøn og fra rig til fattig for at løfte opgaven, skriver Uffe Elbæk i dette debatindlæg
  4. Efter tre år uden vækst i de globale CO2-udledninger håbede mange, at kurven omsider var knækket. Men ny prognose for 2018 viser, at udledningerne igen stiger markant og aldrig har været højere. Det risikerer at gøre det umuligt at realisere Parisaftalens mål
  5. Ny parallelbiografi redegør for to mulige, men væsensforskellige udveje
  6. Når intet andet hjælper, kan det måske gøre en forskel, hvis klimaforskerne krænger deres følelser ud og i stedet for tal og fakta fortæller om, hvordan de selv bliver påvirket af klimaforandringerne
  7. Sociologen Rasmus Willig og filosoffen Arne Johan Vetlesen har skrevet en nådesløs bog om, hvad vi skal sige til vore børn, når de spørger, hvad vi egentlig gjorde for at redde den verden, de skal arve. Der er ikke brug for letkøbt optimisme – situationen kalder på modstand, mener de
  8. Som måske er arvtagere til 68’ernes blomsterbørn – noget så resiliensk