Emne

klimakrisen

Håb er ikke lalleglad optimisme, men grundlaget for politik, siger forfatter til bog om EU’s kriser

Fra klimakrise over finanskrise til coronakrise. De seneste årtiers kriser har ført til en »frygtens politik« i mange lande, siger tidligere direktør for Tænketanken EUROPA Bjarke Møller, som i en ny bog prøver at formulere en »håbets politik«. Det kræver mere EU, men er europæerne interesserede i det?

Tænk, hvor lys fremtiden så ud, hvis klimakrisen fik samme særstatus som coronakrisen

Klimaeksperterne har intet at skulle have sagt i politik, men epidemiologer tør ingen lægge sig ud med. CO2-reduktioner må ikke koste for mange penge, men nedlukningen er uden regning. Regeringen må snart indse dens hykleri og skifte fokus, skriver højskoleelev Freja Nordenhof Gammelgaard i dette debatindlæg.

Vores adfærd er langt vigtigere end teknologi, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling

Hvis vi vil lykkes med den grønne omstilling, skal der ikke kun forskes i teknologiske løsninger, men også i den mentale omstilling i os alle: Hvorfor gør vi modstand, hvordan spiller vores drømme og interesser ind, og hvordan ændrer vi adfærd, spørger sociolog Pil Christensen i denne klumme

Vi mangler ikke flere grønne partier, vi mangler en forenet grøn blok

Det er ikke oprettelsen af endnu et grønt parti, der vil hjælpe os ud af klimakrisen. Det er i stedet en samlet grøn blok i vores folketing, der skal til, skriver researcher på klima Anne-Sofie Henningsen i dette debatindlæg.

Ny forskning: Klimaforandringerne rammer de fattigste lande hårdest

Klimaforandringerne rammer skævt, viser dansk forskerholds gennemgang af 15 års satellitbilleder

Der kommer ikke en stærk mand og redder os

I går eftermiddags faldt min søn på gaden, han blødte fra læben, og da han væltede ind ad døren til vores lejlighed, råbte han grædende: »Faaar, hvor er du faaar?!« Jeg tror, vi alle har det lidt som ham lige nu. Men der kommer ikke en far, der gør alt godt igen, skriver Christian Bennike i denne klumme

Til træning i civil ulydighed: Sådan forbereder Extinction Rebellion et fredeligt oprør

Efter et halvt års nedlukning er klimabevægelsen Extinction Rebellion i denne uge igen begyndt at demonstrere i en række lande i Europa, herunder i Danmark. Information har været med til træning i ikkevoldelig civil ulydighed forud for demonstrationerne og tegner her et portræt af organisationen

Den danske ungdom er ikke fortabt. Men økonomiske kriser har givet den skrammer

Finanskrisen og coronakrisen har efterladt en fortabt generation af amerikanske unge uden chancer for at skabe økonomisk tryghed, lyder det i USA. Så slemt er det ikke gået i Danmark. Men kriserne har kastet lange skygger over ungdommen – økonomisk og eksistentielt. Samtidig truer den største krise et sted ude i fremtiden: klimakrisen

Det er ikke nok at frygte klimakatastrofer— vi må også elske verden for at beskytte den

Ønsket om overlevelse kan bringe os et stykke af vejen, hvis vi skal forhindre fremtidens klimakatastrofe. Men konsekvensberegninger alene kan ikke skabe de nødvendige forandringer. Vi må lære at elske verden for at beskytte den, skriver ph.d.-studerende i filosofi Benjamin Christensen i dette debatindlæg

Min generation tror fejlagtigt, at det er de unge, der skal lede verden – og ikke os selv

Mange i min generation føler en vis afmagt over for eksempelvis klimakrisen. Og det giver sig til udtryk i en usund idé om, at det er de helt unge, der skal lede vores verden, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i denne klumme

Sider

Mest læste

  1. Fra klimakrise over finanskrise til coronakrise. De seneste årtiers kriser har ført til en »frygtens politik« i mange lande, siger tidligere direktør for Tænketanken EUROPA Bjarke Møller, som i en ny bog prøver at formulere en »håbets politik«. Det kræver mere EU, men er europæerne interesserede i det?
  2. Klimaeksperterne har intet at skulle have sagt i politik, men epidemiologer tør ingen lægge sig ud med. CO2-reduktioner må ikke koste for mange penge, men nedlukningen er uden regning. Regeringen må snart indse dens hykleri og skifte fokus, skriver højskoleelev Freja Nordenhof Gammelgaard i dette debatindlæg.
  3. Hvis vi vil lykkes med den grønne omstilling, skal der ikke kun forskes i teknologiske løsninger, men også i den mentale omstilling i os alle: Hvorfor gør vi modstand, hvordan spiller vores drømme og interesser ind, og hvordan ændrer vi adfærd, spørger sociolog Pil Christensen i denne klumme
  4. I USA åbner Trump kulminerne igen, i Norge vil de ledende politikere åbne nye oliefelter. Det er skamfuldt for politikerne, og det er skamfuldt for Norge, sagde forfatteren Karl Ove Knausgård, da han midt under den norske valgkamp talte foran det norske Stortinget
  5. Finanskrisen og coronakrisen har efterladt en fortabt generation af amerikanske unge uden chancer for at skabe økonomisk tryghed, lyder det i USA. Så slemt er det ikke gået i Danmark. Men kriserne har kastet lange skygger over ungdommen – økonomisk og eksistentielt. Samtidig truer den største krise et sted ude i fremtiden: klimakrisen
  6. Med flere folkeafstemninger, permanent borgerting og borgerstyrede budgetter kan vi både styrke vores hensygnende demokrati og gøre vores samfund bedre i stand til at løse klimakrisen, skriver Alternativets politiske, leder Uffe Elbæk, i dette debatindlæg
  7. Sociologen Rasmus Willig og filosoffen Arne Johan Vetlesen har skrevet en nådesløs bog om, hvad vi skal sige til vore børn, når de spørger, hvad vi egentlig gjorde for at redde den verden, de skal arve. Der er ikke brug for letkøbt optimisme – situationen kalder på modstand, mener de
  8. Den britiske avis The Guardian har besluttet at benytte de ord, der mest korrekt udtrykker vores klimas alvorlige tilstand. Dette eksempel burde især en klimaseriøs avis som Information følge, skriver Adam Paaske i dette debatindlæg