Emne

klimaloven

Kommentar
11. marts 2021

Nej, Dan Jørgensen. Teknologien kommer ikke til at redde klimaet to minutter i lukketid

Da Klimarådet i forrige uge dømte regeringens klimaindsats utilstrækkelig, gik Dan Jørgensen øjeblikkeligt i gang med at sprede røgslør for sin haltende klimaindsats. Et af dem er, at ny teknologi vil komme og redde os lige inden deadline i 2030, skriver Christian Fromberg fra Den Grønne Studenterbevægelse og Helene Hagel fra Greenpeace
'Regeringen lever ikke op til klimaloven, for den har ikke sansynliggjort, at Danmark er på vej mod det 70 procents reduktionsmål, der står indskrevet i loven,' skriver Christian Fromberg fra Den Grønne Studenterbevægelse og Helene Hagel fra Greenpeace i denne kommentar.
Baggrund
12. december 2020

EU har sjældent stået stærkere end netop nu. Måske aldrig

Fredag morgen kulminerede ni magiske måneder for Europas politiske fællesskab. EU’s 27 statsledere blev både enige om en klimalov, en fælles coronafond, et budget og nye regler mod misbrug af EU-penge. I foråret truede corona ellers med at ødelægge Unionen. Grænserne lukkede, det hele rystede. Det gik modsat: Sjældent har EU stået stærkere end netop nu. Måske aldrig
Det er vanskeligt at overdrive triumfen. Vanskeligt at overdrive, hvor succesfuldt de seneste ni måneder har været for Europas politiske fællesskab. For EU. En epoke i EU’s moderne historie, som kulminerede klokken syv torsdag aften i Bruxelles.
Note
6. oktober 2020

Klimaappel til regeringen: Skriv under her

Flere tusinde mennesker har tilsluttet sig den klimaappel, som 139 erhvervsledere, forskere og institutionsledere på Folketingets åbningsdag retter mod regeringen. Her kan du selv føje dit navn til listen
Flere tusinde mennesker har tilsluttet sig den klimaappel, som 139 erhvervsledere, forskere og institutionsledere på Folketingets åbningsdag retter mod regeringen. Her kan du selv føje dit navn til listen
Leder
14. september 2020

EU må vise vejen og sikre den globale grønne omstilling

Hvis ikke EU-landene viser, at de respekterer Parisaftalen, er der ikke andre til at gøre det
Onsdag leverer EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sin første state of the union-tale. Her ventes hun at bakke op om et reduktionsmål på minimum 55 procent – og ikke det videnskabeligt anbefalede mål på 65 procent.
Kommentar
2. juli 2020

Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
Store oversvømmelser ved Gudenåen i foråret 2020 som følge af klimaforandringerne. ’Lokale borgerting kan være det forum, hvor klimalovens nationale omstillingsmål drøftes åbent i et lokalt perspektiv med henblik på at tilføje dem jordnære nuancer,’ skriver de fire talspersoner for Broen til fremtiden i dette debatindlæg
Læserbrev
14. februar 2020

Det er uansvarligt at rive boliger ned og tvinge folk fra deres hjem - også for klimaet

Ghettoplanens nedrivninger vil have omfattende konsekvenser – både menneskelige og miljømæssige. Det klinger særdeles hult med snakken om et rummeligt og klimaambitiøst Danmark, skriver beboer i Mjølnerparken Lisbeth Saugmann i dette debatindlæg
Baggrund
1. februar 2020

I Danmark ved vi ikke, hvad en ambitiøs klimalov koster. Det gør de i Skotland

Den danske regering har afvist at udlevere foreløbige beregninger af, hvad det vil koste at leve op til målet i den nye klimalov om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Information har gennemgået beregninger fra Skotland og talt med skotske embedsmænd om landets klimalov for at forsøge at finde ud af, om og i så fald hvordan man kan beregne, hvad det koster at lave en klimalov
Der er selvfølgelig forskel på Danmark og Skotland – her Glen More på Isle of Mull. Men et tal på mellem en og to procent af bruttonationalproduktet, som er det, den skotske regering har lænet sig op ad i forbindelse med vedtagelsen af den ambitiøse skotske klimalov, er ikke langt fra nogle af de tal, som tidligere har været nævnt i den danske debat.
Leder
30. december 2019

Hvis det her er Mette Frederiksens svar på klimakrisen, har vi et problem

Med statsministerens seneste udtalelser om dansk klimapolitik er det svært at se, hvorfor de unge skulle have tiltro til, at politikerne kan løse problemerne
Mette Frederiksen sætter sin lid til teknologiske løsninger, for at kunne nå de danske klimamål. »Det ville også være bekvemt, hvis vi kunne opfinde os ud af klimakrisen. Efterfølgende kunne vi så opfinde slik, der er sundt, og en kur mod kræft. Men det er selvfølgelig komplet uansvarligt ikke til fulde at benytte de allerede kendte midler,« skriver Anton Geist i denne leder. 
Læserbrev
16. december 2019

Klimaloven burde medregne indirekte udledning fra import, flyrejser og skibstransport

Det er godt, at regeringen har forpligtet sig på at reducere 70 procent i CO2-udledningen inden 2030, men det er for dårligt, at reduktionsmålet ikke inkluderer alle de indirekte udledninger, vi er ansvarlige for gennem blandt andet import, skriver Anna Bjerre Johansen i dette debatindlæg
Baggrund
27. november 2019

Partierne skal overvinde disse 4 stridspunkter. Forstå kampen om klimaloven

I ugevis har regeringen forhandlet om Danmarks nye klimalov. Den forventes at lande inden for kort tid, men først skal politikerne blive enige om, hvor bindende klimaloven egentlig skal være. Og om en omstridt skrivebordsøvelse skal kunne tages i brug eller ej
Klimaminister Dan Jørgensen og regeringen skal i slutspillet om den nye klimalov blandt andet forsøge at forlige parterne om de bindende delmål, som især Venstre er lorne ved.

Sider

  • Kommentar
    2. juli 2020

    Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

    Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
    Store oversvømmelser ved Gudenåen i foråret 2020 som følge af klimaforandringerne. ’Lokale borgerting kan være det forum, hvor klimalovens nationale omstillingsmål drøftes åbent i et lokalt perspektiv med henblik på at tilføje dem jordnære nuancer,’ skriver de fire talspersoner for Broen til fremtiden i dette debatindlæg
  • Baggrund
    1. februar 2020

    I Danmark ved vi ikke, hvad en ambitiøs klimalov koster. Det gør de i Skotland

    Den danske regering har afvist at udlevere foreløbige beregninger af, hvad det vil koste at leve op til målet i den nye klimalov om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Information har gennemgået beregninger fra Skotland og talt med skotske embedsmænd om landets klimalov for at forsøge at finde ud af, om og i så fald hvordan man kan beregne, hvad det koster at lave en klimalov
    Der er selvfølgelig forskel på Danmark og Skotland – her Glen More på Isle of Mull. Men et tal på mellem en og to procent af bruttonationalproduktet, som er det, den skotske regering har lænet sig op ad i forbindelse med vedtagelsen af den ambitiøse skotske klimalov, er ikke langt fra nogle af de tal, som tidligere har været nævnt i den danske debat.
  • Læserbrev
    16. december 2019

    Klimaloven burde medregne indirekte udledning fra import, flyrejser og skibstransport

    Det er godt, at regeringen har forpligtet sig på at reducere 70 procent i CO2-udledningen inden 2030, men det er for dårligt, at reduktionsmålet ikke inkluderer alle de indirekte udledninger, vi er ansvarlige for gennem blandt andet import, skriver Anna Bjerre Johansen i dette debatindlæg
  • Leder
    14. september 2020

    EU må vise vejen og sikre den globale grønne omstilling

    Hvis ikke EU-landene viser, at de respekterer Parisaftalen, er der ikke andre til at gøre det
    Onsdag leverer EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sin første state of the union-tale. Her ventes hun at bakke op om et reduktionsmål på minimum 55 procent – og ikke det videnskabeligt anbefalede mål på 65 procent.
  • Nyhed
    17. marts 2014

    Grønne organisationer kritiserer klimalov for at være varm luft

    Klimapolitikken har nu endelig fundet sit fremadrettede ståsted, erklærede klimaministeren efter aftalen om klimaloven. Hans lovudkast imponerer nu ikke de grønne organisationer. Langt fra
  • Klima
    4. marts 2019

    Staten tjener 914 mio. kroner på klimakvoter, men Finansministeriet vil ikke øremærke pengene til grøn omstilling

    Når staten tjener store summer på, at virksomheder kan øge deres CO2-udledning, er det ifølge to miljøorganisationer oplagt, at pengene tilbageføres til grøn omstilling. I EU går pengene netop til klimatiltag, hvilket får ros af blandt andre klimaministeren – men i Danmark afviser Finansministeriet en tilsvarende ordning
    Staten tjener 914 mio. kroner på klimakvoter. I det lys er det helt oplagt at bruge provenuet på at støtte omstilling af den CO2-tunge del af økonomien, mener Claus Ekman, direktør i miljøorganisationen Det Økologiske Råd. '914 mio. svarer eksempelvis til den årlige støtte for et par havvindmølleparker,' siger han.
  • Note
    6. oktober 2020

    Klimaappel til regeringen: Skriv under her

    Flere tusinde mennesker har tilsluttet sig den klimaappel, som 139 erhvervsledere, forskere og institutionsledere på Folketingets åbningsdag retter mod regeringen. Her kan du selv føje dit navn til listen
    Flere tusinde mennesker har tilsluttet sig den klimaappel, som 139 erhvervsledere, forskere og institutionsledere på Folketingets åbningsdag retter mod regeringen. Her kan du selv føje dit navn til listen
  • Læserbrev
    14. februar 2020

    Det er uansvarligt at rive boliger ned og tvinge folk fra deres hjem - også for klimaet

    Ghettoplanens nedrivninger vil have omfattende konsekvenser – både menneskelige og miljømæssige. Det klinger særdeles hult med snakken om et rummeligt og klimaambitiøst Danmark, skriver beboer i Mjølnerparken Lisbeth Saugmann i dette debatindlæg