Emne

klimapolitik

Danmark var klimaforegangsland. Det kan vi faktisk blive igen – hvis vi vil

Det haster med den grønne omstilling, og dette valg er helt afgørende for dansk klimapolitik. Det er nu, vi skal rykke, hvis vi vil tilbageerobre pladsen som grønt foregangsland, og det er nu, vi skal ændre kurs for at nå vores klimamål. Og historien viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilken side af folketingssalen der sætter de klimapolitiske ambitioner

EU bremser klimakampen, da unionen forhindrer lande som Danmark i at føre en strengere grøn politik

EU’s regulering og ensretning mellem medlemslandene skader den grønne omstilling og bremser lande som Danmark i at gennemføre en visionær miljøpolitik. Det skyldes, at konkurrencelighed mellem landene får forrang for miljøet, skriver EU-parlamentskandidaterne Lave K. Broch og Susanne Dyre-Greensite i dette debatindlæg

Lars Christian Lilleholt: »Det er os, der har taget politisk ansvar for hele den grønne omstilling«

Der skal skrues op for tempoet i den grønne omstilling, siger Lars Christian Lilleholt (V), der vil have EU’s reduktionsmål for 2030 hævet og vil bruge mange flere penge på området. Klimaministeren har dog ingen planer om at afvikle olie og gas i Nordsøen og fastholder, at der fortsat ikke findes løsninger i landbruget. Dette er sidste artikel i Informations serie om partiernes klimapolitik

Radikale Venstre står i vejen for grønne ambitioner, når de siger nej til grønt superministerium

Når Radikale Venstre afviser ideen om et grønt superministerium, er det, måske fordi de blot ønsker at underlægge sig finansministeriets nødvendighedslogik som i 2011-2015, skriver historiker i dette debatindlæg

Klimaklamphuggeri skæmmede tv-duellen mellem Løkke og Mette Frederiksen

Den seriøse klimainteresse i befolkningen fortjener at modsvares af en alvor i, hvad journalister spørger om, og hvad statsministerkandidater svarer

Dansk Folkeparti vil investere meget mere i grøn forskning: »Vi ved ikke, hvad der virker endnu«

Det eneste parti på Christiansborg uden en klimapolitik, har ikke konkrete visioner for klimaområdet. Der skal forskes mere, for det er endnu for uvist, hvad »der virkelig batter«, siger Peter Skaarup

I 2015 var LA med til at skære i den grønne forskning. Nu mener de, at forsking er løsningen

Problemet med klimaet er ikke, at vi mangler forskning. Problemet er, at politikere – herunder Liberal Alliance – ikke følger op på sagkundskabens konkrete anbefalinger

De Radikales (nye) klimapolitik: Bygningers klimabelastning skal halveres i 2030

Med et nyt klimaudspil vil De Radikale have meget mere træbyggeri, afgifter på flyvninger og tre ekstra havvindmølleparker. »Hastværket er afgørende,« siger partilederen i dette sjette afsnit af Informations serie om partiernes klimapolitik forud for valget

Radikale kræver ambitiøs klimamålsætning i 2030 for at støtte S-regering

Morten Østergaard stiller nu et ufravigeligt klimakrav til Mette Frederiksen om et mere forpligtende reduktionsmål for Danmark. Hvis ikke kravet bliver indfriet, »vil vi være imod, at hun danner regering«, siger partilederen

De Radikale vil have mere træbyggeri og afgifter på flytrafik i nyt grønt udspil

I et nyt udspil som partier præsenterer lørdag, vil De Radikale have en flyafgift, som skal presse flyselskaberne til at nedbringe deres forbrug af brændstof og tænke i grønnere løsninger. Derudover foreslår partiet, at halvdelen af alt nybyggeri skal opføres i træ

Sider

Mest læste

  1. Det er sidste udkald for at løse klimakrisen, men den grønne omstilling skal være socialt retfærdig. Derfor er den røde tråd for os, at de mange tiltag ikke skal forringe den disponible indkomst for folk med lave indkomster, skriver politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, i dette debatindlæg
  2. Kristendemokraternes konstituerede formand Isabella Arendt kæmper for en ambitiøs klimapolitik og bedre integration. Lars Løkke Rasmussen har de fleste af løsningerne, mener hun – men hun samarbejder også gerne med Enhedslisten eller SF
  3. Det haster med den grønne omstilling, og dette valg er helt afgørende for dansk klimapolitik. Det er nu, vi skal rykke, hvis vi vil tilbageerobre pladsen som grønt foregangsland, og det er nu, vi skal ændre kurs for at nå vores klimamål. Og historien viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilken side af folketingssalen der sætter de klimapolitiske ambitioner
  4. Klimakrisen er ikke kun en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag, det er også en nødstilstand i vores demokratier. Derfor skal vi øge den demokratiske handlekraft og styrke folkestyret med et permanent klima-borgerting
  5. Demokratiaktivisten Brett Hennig mener, at de demokratiske idealer er truet og bedst kan sikres ved at lade borgere – udpeget ved lodtrækning – formulere politikken, f.eks. klimapolitikken
  6. Bliver 2019 valget, hvor klimakrisen trumfer truslen fra udlændinge? Information inviterede 19-årige Oliver Theodoor Feldvoss fra Alternativet Unge og 22-årige Ivan Al-Hilali fra Venstres Ungdom til at udpege steder på Nørrebro, der repræsenterer løsninger og udfordringer – for at teste valgkampens to definerende dagsordner
  7. Den 33-årige Aleksander Nygaard Hansen er bekymret for fremtiden – både for sine børn og for kloden. Derfor stemmer han på et andet parti end ved det seneste folketingsvalg. Men han er splittet mellem to valgmuligheder
  8. Tre meningsmålinger foretaget over de sidste tre måneder tegner ifølge valgforskere en klar tendens: »Vi har aldrig før set, at klima og miljø har været et så væsentligt tema«