Bedømt ud fra tilslutningen til klimamarchen i København er klimakampen blevet en folkelig sag. 15.000 mennesker i alle aldre dukkede op for sætte fokus på klimaforandringerne. Blandt andre Alfred på ni år, hvis far netop har fortalt ham om de klimaforandringer, der kan få stor betydning for hans fremtid
Hver dag frem til det svenske valg sidder 15-årige Greta Thunberg foran parlamentet og skolestrejker for at vise politikerne, at deres fokus er det forkerte sted, så længe de ikke har klimaet som førsteprioritet. Flere jævnaldrende har de senere dage sluttet sig til strejken
Klimasagen er ikke længere kun et elitært spørgsmål og en modtendens hos venstrefløjen og Greenpeace. Det er en folkelig bevægelse, som også har skubbet industrien mod en mere grøn dagsorden. Nu er udfordringen, at politikerne ikke skal stå i vejen, mener eksperter
Klimaministeren siger, vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at bremse klimaforandringerne. Men hans regering afsætter for få penge til klimaet på finansloven, og regeringens støtteparti har »andre prioriteter«
For fjerde gang siden 2009 har uenighed om Australiens energi- og klimapolitik ført til en partileders fald. Denne gang var det premierminister Malcolm Turnbull fra Det Liberale Parti. I mellemtiden stiger Australiens udledning af drivhusgasser
I Tyskland oplever partiet De Grønne voksende tilslutning efter en sommer med tørke og klimadebat. »Vores dagsorden, den grønne dagsorden, er fremtidens dagsorden,« siger partileder Annalena Baerbock. De Grønnes aktuelle succes skyldes især den tyske regerings krise, en mere pragmatisk politik og et sommertogt med overraskende patriotiske undertoner. Information var med på togtets sidste etape
Tiden arbejder for statsminister Lars Løkke Rasmussen: Fremdrift i økonomien, kaos i den rød-grønne blok og en række nære tiltag på sundhedsområdet giver Venstre håb om at kunne bevare regeringsmagten
Socialdemokratiets seneste finanslovsudspil indeholdte nul kroner til klima, og det er derfor let at forstå Uffe Elbæks (Alt) betænkeligheder ved Socialdemokratiets klimapolitik. Det skriver læserbrevsskribenten Thomas Danielsen (V), der dog stadig ikke bifalder Uffe Elbæk planer om at blive ’klimastatsminister’
Kampen for klimaet uge 31: Den amerikanske regering er anklaget for at føre en forfatningsstridig klimapolitik. Samtidig har den amerikanske præsident udnævnt en ny videnskabsrådgiver, som forventes at være mere moderat end resten af Det Hvide Hus, og verden sveder i fortsatte hedebølger
Til C40-klimatopmødet i København underskrev 14 storbyers borgmestre torsdag en deklaration, der forpligter dem til at nedbringe kød- og mælkeforbruget i de offentlige køkkener. Det kommer til at få reel indflydelse på klimaet, lyder det fra Greenpeace
I sit skøn over, hvad Danmark kan tjene på Nordsøen frem til 2047, går Finansministeriet ud fra, at verden bevæger sig mod mere end tre graders temperaturstigning
Når borgmestrene fra verdens storbyer mødes til klimatopmøde i København i denne uge, har de en oplagt mulighed for at lægge pres på de nationale beslutningstagere. Verdens byer står for 70 procent af de globale udledninger, og det er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen, at byerne for alvor sætter gang i klimaomstillingen – og gør det nu
Ifølge en beregning fra Skatteministeriet kan værdien af en ny udbudsrunde for olie- og gasudvinding i Nordsøen være under to milliarder kroner. Det lave tal understreger, at olie- og gaseventyret snart er slut, mener eksperter
Danskerne kan fra næste år blive mødt af flyafgifter fra 16,5 kroner og 1.000 kroner pr. billet. SF kommer med klimaudspil med flyafgifter, der vil indbringe staten 1,2 mia. kroner. Også regeringens øvrige støttepartier og Dansk Luftfart lægger op til indførsel af flyafgifter. Men S tøver fortsat
Denne uge skal vi runde Naomi Kleins nye bog, Donald Trumps og Boris Johnsons nye politiske udskejelser og Downton Abbey som ny film. Ugens Radio Information er klar til din weekenden
Trods rasende protester vedtager Merkels regering i dag sine udvandede klimamål frem mod 2030. Men den tyske debat undgår fortsat at blive så konkret, at arbejdstagerne, forbrugerne og vælgerne konfronteres med de nødvendige ændringer af forbrug, økonomi og politik
