Menu
Log ind

Emne

køn

Det er sikker underholdning og et værk valgt til tiden, når Grønnegårds Teatret i år påkalder Shakespeares komedie ’Helligtrekongersaften’, der trods sine 400 år på bagen besidder en overraskende modernitet med sin frisættelse af både køn og kærlighed. Alligevel savner man nytænkning i instruktionen

Traditionelt regnbueknald

Det er sikker underholdning og et værk valgt til tiden, når Grønnegårds Teatret i år påkalder Shakespeares komedie ’Helligtrekongersaften’, der trods sine 400 år på bagen besidder en overraskende modernitet med sin frisættelse af både køn og kærlighed. Alligevel savner man nytænkning i instruktionen
På museer, på tv, i podcasts og i bøger skyder nye kusse-relaterede projekter frem. Fælles for dem er et ønske om at gøre op med al skam, som omgiver kvindekroppen, og kæmpe for en ny og åben samtale, skriver kulturjournalist Fiona Sturges i dette debatindlæg

Vi skal tale meget mere om kussen – uden skam

På museer, på tv, i podcasts og i bøger skyder nye kusse-relaterede projekter frem. Fælles for dem er et ønske om at gøre op med al skam, som omgiver kvindekroppen, og kæmpe for en ny og åben samtale, skriver kulturjournalist Fiona Sturges i dette debatindlæg
»Min fornemmelse er ikke grebet ud af det blå,« skriver Sille Kirketerp Berthelsen og henviser til, at Aarhus Universitet i januar offentliggjorde en undersøgelse, som viste, at de ni største danske mediers dækning af #MeToo på Facebook i overvejende grad var negativ.

Jeg krænker den gode stemning, indtil jeg får anerkendt de overgreb, mænd begår mod mig

Folk har svært ved at unde overgrebsramte kvinder offerrollen. De er trætte af #MeToo og orker ikke at få spoleret den gode stemning. Men jeg vil ikke tie om de overgreb, mænd har begået mod mig. Jeg vil krænke den gode stemning med detaljer om overgrebene, skriver forfatter Sille Kirketerp Berthelsen i dette debatindlæg

Kvinders ret til egen krop betyder ikke ret til statsfinansieret reproduktionsbehandling

Mænd har ikke ret til kvinder. Men kvinder har heller ikke ret til børn, og det standpunkt har intet med kvindehad at gøre, skriver Morten Schütt i dette debatindlæg
Kvinders ret til at blive solomødre er baseret på en forældet forestilling om kvinder som mindre kompetente til at styre deres eget liv end mænd. Samtidig er det til skade for børnene, der vokser op uden en faderfigur, skriver ph.d.-studerende Morten Schütt i dette debatindlæg

Statsbetalt solomoderskab er ikke kvindefrigørelse, det er skadeligt for barnet

Kvinders ret til at blive solomødre er baseret på en forældet forestilling om kvinder som mindre kompetente til at styre deres eget liv end mænd. Samtidig er det til skade for børnene, der vokser op uden en faderfigur, skriver ph.d.-studerende Morten Schütt i dette debatindlæg

»Vi bør ikke have så travlt med at formode folks seksualitet«

Det kan være en kamp at springe ud som ikke-hetero i Danmark, men det ville lette byrden, hvis vi ikke lod seksualitet fylde så meget, som vi gør, skriver Camilla Lise Løvgren i dette debatindlæg
Den indiske filosof Gayatri Chakravorty Spivak har siden 1960’erne kæmpet for at sætte det postkoloniale og de undertryktes vilkår på dagsordenen. Som en del af særmagasinet Videnskapløb tegner Information en række miniportrætter af indiske videnskabsfolk. Spivak er den første i en rækken

Gayatri Chakravorty Spivak giver de overhørte minoriteter en stemme

Den indiske filosof Gayatri Chakravorty Spivak har siden 1960’erne kæmpet for at sætte det postkoloniale og de undertryktes vilkår på dagsordenen. Som en del af særmagasinet Videnskapløb tegner Information en række miniportrætter af indiske videnskabsfolk. Spivak er den første i en rækken
Geir Gulliksen.

’Se på os nu’ grænser til kønspolitisk parodi

Selvparodi på godt og ondt
’The Emilia Rapport’ dokumenterer, at kun meget lidt har forandret sig for kvindelige forfattere, siden Emilia Bassano første gang blev publiceret i 1611: Den hvide mand opfattes stadig som standardmennesket

Det er stadig nemmere at være forfatter, hvis man har en penis

’The Emilia Rapport’ dokumenterer, at kun meget lidt har forandret sig for kvindelige forfattere, siden Emilia Bassano første gang blev publiceret i 1611: Den hvide mand opfattes stadig som standardmennesket
Vores anmelder havde forventet en samtidskritik af vores nypuritanisme og narcissistiske behov for ’perfekte poseringer’ på Glyptotekets nye udstilling. I stedet mødte hun 1900-tallets marmorkroppe en til en. Men både den og Sidsel Meineche Hansens værker på SMK om en ny posthuman sexindustri vidner fra hvert sit sted om, at særligt den kvindelige krop stadig er en kampzone

Glyptotekets bronzemanderøve og SMK’s silikonesexdukker minder om, at kampen om kroppen langtfra er slut

Vores anmelder havde forventet en samtidskritik af vores nypuritanisme og narcissistiske behov for ’perfekte poseringer’ på Glyptotekets nye udstilling. I stedet mødte hun 1900-tallets marmorkroppe en til en. Men både den og Sidsel Meineche Hansens værker på SMK om en ny posthuman sexindustri vidner fra hvert sit sted om, at særligt den kvindelige krop stadig er en kampzone

Sider

Mest læste

  1. Vi skal tale meget mere om kussen – uden skam
    På museer, på tv, i podcasts og i bøger skyder nye kusse-relaterede projekter frem. Fælles for dem er et ønske om at gøre op med al skam, som omgiver kvindekroppen, og kæmpe for en ny og åben samtale, skriver kulturjournalist Fiona Sturges i dette debatindlæg
  2. Jeg krænker den gode stemning, indtil jeg får anerkendt de overgreb, mænd begår mod mig
    Folk har svært ved at unde overgrebsramte kvinder offerrollen. De er trætte af #MeToo og orker ikke at få spoleret den gode stemning. Men jeg vil ikke tie om de overgreb, mænd har begået mod mig. Jeg vil krænke den gode stemning med detaljer om overgrebene, skriver forfatter Sille Kirketerp Berthelsen i dette debatindlæg
  3. Traditionelt regnbueknald
    Det er sikker underholdning og et værk valgt til tiden, når Grønnegårds Teatret i år påkalder Shakespeares komedie ’Helligtrekongersaften’, der trods sine 400 år på bagen besidder en overraskende modernitet med sin frisættelse af både køn og kærlighed. Alligevel savner man nytænkning i instruktionen
  4. Du kan selv vælge dit barns køn
    Teorierne er mange, og meget forskellige, og går lige fra den mest avancerede teknologi med at sortere de enkelte sædceller efter det køn, de bærer, til spørgsmålet om, hvorvidt indtagelsen af rødt kød giver bedre chancer for at få en dreng
  5. Den omsorg, der kvæler
    ‘Min kone er meget bedre til det sociale’, kan man høre mænd påstå. Problemet kan være, at de selv som mænd og fædre aldrig har forladt sønne-rollen. Dermed afskærer de både sig selv samt deres kone og børn fra mange udviklingsmuligheder
  6. Kvinder har en kusse – mænd får fisse
    Klitoris, kønskrans og konstruktion var flittigt brugte ord, da KVINFO afholdt Tabusalon #4 om ’Kussens hemmeligheder’ i et fyldt LiteraturHaus på Nørrebro i København
  7. Overtossen Ovartaci
    Uprætentiøst filmportræt af en eventyrlig dansk skæbne, den psykiatriske patient Louis Marcussen- efter eget udsagn kunstner, kineser og kvinde NY FILM På Psykiatrisk Hospital i Århus findes et museum over en af de mest besynderlige skæbner i dansk kunst: Louis Marcussen, bedre kendt under det indianske navn Ovartaci, der betyder noget i retning af Overtossen...
  8. Statsbetalt solomoderskab er ikke kvindefrigørelse, det er skadeligt for barnet
    Kvinders ret til at blive solomødre er baseret på en forældet forestilling om kvinder som mindre kompetente til at styre deres eget liv end mænd. Samtidig er det til skade for børnene, der vokser op uden en faderfigur, skriver ph.d.-studerende Morten Schütt i dette debatindlæg