Menu
Log ind

Emne

køn

Er identitetspolitik en neutralisering af antiracistiske bevægelser?

Asad Haider forsøger i en ny bog at formulere en strategisk kritik af identitetspolitik, der undgår højrefløjens karikaturer såvel som socialistisk klassereduktionisme. Desværre får han aldrig rigtigt forklaret, hvem han egentlig kritiserer
Gennem identifikationen med fodboldheltene opnår vi den lyksalige indre renselse ’kartasis’ og glemmer for en stund forbrugerræset, konkurrencestaten, terrortruslen og miljøkatastroferne, skriver Stefan Polke. Her spiller Danmark mod Kroatien til VM 2018.

Fodbold er urmandens sidste oase

Når mænd finder fodbold så medrivende, skyldes det, at urmanden er klemt i dagens forbrugssamfund. De primitive anstrengelser for at skyde bolden i mål vækker jægerinstinktet og erindringen om tabte mandlige fællesskaber

Idédebat: Køn og race er ikke adskilte størrelser

Da identitetspolitikken blev reduceret til et spørgsmål om diversitet inden for det bestående, blev den ufarlig og tandløs. Hvis ikke den skal splitte venstrefløjen, er det nødvendigt, at venstrefløjen selv insisterer på, at klasse ikke kan skilles fra køn og race – og omvendt
En aldrende anmelder gør sig tanker om en ny bog om ’Pik, potens og parforhold’

Behøver vi al den snak i parforhold? Elskovs glød kan tales til døde

En aldrende anmelder gør sig tanker om en ny bog om ’Pik, potens og parforhold’
Menneskets forhold til at spise dyr gik først i det 20. århundrede så vidt, at selve dyret nærmest forsvandt. Det er kød fra kølemontrer, vi spiser, ikke dyr. Dette ’kød’ er resultatet af en lang historie om den vestlige verdens metafysik, som især to franske filosoffer, Élisabeth de Fontenay og Florence Burgat, har undersøgt og bragt ind i filosofiens abstrakte templer

Det er humanismen, som har gjort dyr til ting

Menneskets forhold til at spise dyr gik først i det 20. århundrede så vidt, at selve dyret nærmest forsvandt. Det er kød fra kølemontrer, vi spiser, ikke dyr. Dette ’kød’ er resultatet af en lang historie om den vestlige verdens metafysik, som især to franske filosoffer, Élisabeth de Fontenay og Florence Burgat, har undersøgt og bragt ind i filosofiens abstrakte templer
Hvornår er en kritik kønsbaseret, og hvornår er den legitim? Helle Thorning-Schmidt fik masser af ris som statsminister, og mens hun oplevede meget af den som regulær politisk kritik og satire, følte hun også, at hun blev anderledes behandlet end andre – mandlige – forgængere i embeddet. 

Anders Fogh holdt hovedet køligt. Thorning var bare følelseskold

Folk bliver provokerede, når man siger, at kvinder bliver bedømt hårdere end mænd, siger landets første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt, der mener, at nogle mænd føler sig pressede over, at den positive særbehandling af dem op gennem historien er slut
Laura Kingsley maler sine klitorisser om dagen og ikke om natten, fordi hun ønsker, de skal forbindes med nysgerrighed og ikke med skam.

Det kan godt være hårdt at være klitorisaktivist

Nye kunstneriske udtryksformer på Instagram vil oplyse, underholde og bryde tabuer om kroppen på samme tid. Senest er tegnet klitoriskunst blevet et fænomen, der sniger sig udenom censuren, men kan man tale om egentlig oplysning, når det, der deles, er æstetiske efterligninger og ikke ’the real deal’?
Da den belgiske model Hanne Gaby Odiele tidligere på året afslørede, at hun var interkøn, satte hun ord på noget, hun altid har fået besked på at skjule

Modellen Hanne Gaby Odiele sprang ud som interkønnet. Nu fortæller hun åbent om følelsen af at være anderledes

Da den belgiske model Hanne Gaby Odiele tidligere på året afslørede, at hun var interkøn, satte hun ord på noget, hun altid har fået besked på at skjule
Klasseperspektivet er tilbage i dansk samtidslitteratur, der i stigende grad giver stemme til den underklasse, der ikke kan imødekomme konkurrencestatens krav om produktivitet og omstillingsparathed. Men litteraturkritikken overser klasseperspektivet og læser hellere efter køn, identitet, globale kriser og klimaforandringer, lyder en kritik

Underklassen lever igen i samtidslitteraturen – vi overser det bare

Klasseperspektivet er tilbage i dansk samtidslitteratur, der i stigende grad giver stemme til den underklasse, der ikke kan imødekomme konkurrencestatens krav om produktivitet og omstillingsparathed. Men litteraturkritikken overser klasseperspektivet og læser hellere efter køn, identitet, globale kriser og klimaforandringer, lyder en kritik

Underliv er spændende, jomfruhinden er en myte, og ægceller er ikke spor passive

To norske medicinstuderende har med ’Gleden med skjeden’ udgivet en illustreret populærvidenskabelig omhyggelig indføring i skeden. Det er oplysende og tiltrængt, og den er på vej på dansk også

Sider

Mest læste

  1. Fodbold er urmandens sidste oase
    Når mænd finder fodbold så medrivende, skyldes det, at urmanden er klemt i dagens forbrugssamfund. De primitive anstrengelser for at skyde bolden i mål vækker jægerinstinktet og erindringen om tabte mandlige fællesskaber
  2. Den omsorg, der kvæler
    ‘Min kone er meget bedre til det sociale’, kan man høre mænd påstå. Problemet kan være, at de selv som mænd og fædre aldrig har forladt sønne-rollen. Dermed afskærer de både sig selv samt deres kone og børn fra mange udviklingsmuligheder
  3. Kvinder har en kusse – mænd får fisse
    Klitoris, kønskrans og konstruktion var flittigt brugte ord, da KVINFO afholdt Tabusalon #4 om ’Kussens hemmeligheder’ i et fyldt LiteraturHaus på Nørrebro i København
  4. Overtossen Ovartaci
    Uprætentiøst filmportræt af en eventyrlig dansk skæbne, den psykiatriske patient Louis Marcussen- efter eget udsagn kunstner, kineser og kvinde NY FILM På Psykiatrisk Hospital i Århus findes et museum over en af de mest besynderlige skæbner i dansk kunst: Louis Marcussen, bedre kendt under det indianske navn Ovartaci, der betyder noget i retning af Overtossen...
  5. Du kan selv vælge dit barns køn
    Teorierne er mange, og meget forskellige, og går lige fra den mest avancerede teknologi med at sortere de enkelte sædceller efter det køn, de bærer, til spørgsmålet om, hvorvidt indtagelsen af rødt kød giver bedre chancer for at få en dreng
  6. Den forbudte tiltrækning
    Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af den charmerende lærer? Hvor går grænsen for, hvad lærere og elever må med hinanden? (2. SEKTION - Studiestart) Qlummen Hånden op: Hvem har ikke været fascineret af eller måske endda forelsket i en karismatisk lærer? Hvem har ikke lagt sig i selen for at skille sig ud fra massen og blive set af netop den charmerende lærer, som forekommer én at rumme uanede muligheder og betagende åndelige og intellektuelle indsigter? Måske er det blevet ved drømmerierne...
  7. Er identitetspolitik en neutralisering af antiracistiske bevægelser?
    Asad Haider forsøger i en ny bog at formulere en strategisk kritik af identitetspolitik, der undgår højrefløjens karikaturer såvel som socialistisk klassereduktionisme. Desværre får han aldrig rigtigt forklaret, hvem han egentlig kritiserer
  8. 'Du får pik i munden, hvorfor så ikke svin?'
    Klam. Ulækker. Syndig. Sådan følte Eren sig de første gange, han havde haft sex med andre fyre. Han havde jo altid fået at vide, at homoseksualitet er forbudt ifølge islam. Men nu har han fundet fred med sig selv og er sikker på, at det bliver nemmere at være både muslim og homo