Emne

kønsdebat

’Kollektivt hukommelsestab’ er sydafrikansk traumebearbejdelse fra ny afrikansk digterstjerne Koleka Putuma

Koleka Putumas klare og rørende digte om fortællingernes helende kraft

Harry Potter lærte os at være kritiske overfor J.K. Rowling

Harry Potter-forfatteren har mødt modvind på sociale medier. Måske fordi hendes tweet ikke stemmer overens med den identitetspolitik, vi, der er født i 90’erne, har læst ind i bøgerne, skriver Iben Katrine Alminde i denne kommentar

Auður Ava Ólafsdóttirs nye roman spidder snæversynet i 1960’ernes Island

’Miss Island’ er en underholdende, rammende og lidt forceret roman

Kvinden er en seksuel formel 1-bil, manden er en gammel knallert

Mange mænd mangler viden om både deres egen og kvindens krop og psykologi. De er ikke nysgerrige på at lære og udvikle sig, og de nægter at se sammenhængen mellem deres sexliv og deres generelle sundhed, hvor de halter langt efter kvinderne, skriver 57-årige Trine Rytter Andersen i dette debatindlæg.

Det er lige så biologisk korrekt at sige ’hen’ som at sige ’rødhåret’

Biologisk set er det oplagt at have flere begreber for køn end ’han’ og ’hun’. Menneskers biologiske køn varierer langt mere end det. Men det giver slet ikke mening at indrette sproget efter biologien, skriver hjerneforsker Christian L. Ebbesen i dette debatindlæg

Til mandegruppe i Vanløse: »Når jeg bliver spurgt: ’Hvad føler du lige nu,’ så går jeg helt i blank«

Grupper, hvor mænd mødes og snakker om problemer i parforholdet og på jobbet, er populære. Med #MeToo og den øgede opmærksomhed på køn, har mændene brug for et rum, hvor de kan tale frit og uden fordomme. Information har været i mandegruppe i Vanløse

Kritik af kønsneutrale pronominer er verdensfjern

Det er bedrøveligt, at mange danskere råber ’ytringsfrihed’, hver gang nogen forsøger at inkludere minoriteter i samfundet. Det er dem, der tager afstand fra inkluderende pronominer, der er de verdensfjerne, skriver kunsthistoriestuderende i dette debatindlæg

Center for Vild Analyse: Espersen klæder sig ud som det, han er. En hysterisk kælling

Måske er Søren Espersens gimmick ukomisk, fordi den fremstiller ham, som han faktisk er

Indfør en ret til et kønsneutralt cpr-nummer til pubertetsbørn

Jeg kan ikke forstå, hvordan et lille barn kan føle sig som ’et forkert køn’, hvis ikke voksne har blandet sig velmenende eller fordømmende i en ellers naturlig leg med identitet, men for pubertetsbørn bør vi kunne finde en løsning, skriver Anne Lysdahl i dette debatindlæg

Kønsbalancen i dansk politik afspejler et grundlæggende demokratisk problem

Mange er sikkert efterhånden trætte af at høre om kønsbalancen i dansk politik, men den nye regering viser med al tydelighed, at problemet er reelt, og statistikkerne viser, at vi sakker agterud i forhold til vores nabolande. Det har betydning – ikke bare for ligestillingen – men for det førte politik, skriver Amalie Dahlerup Hermansen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Mange mænd mangler viden om både deres egen og kvindens krop og psykologi. De er ikke nysgerrige på at lære og udvikle sig, og de nægter at se sammenhængen mellem deres sexliv og deres generelle sundhed, hvor de halter langt efter kvinderne, skriver 57-årige Trine Rytter Andersen i dette debatindlæg.
  2. Det er positivt, at man forsøger at favne regnbuens mange farvenuancer i hverdagssproget, men hvad nytter det, hvis folk ikke forstår dette sprog og er bange for at sige noget forkert?
  3. De omdiskuterede ’fjerdebølgefeminister’ fra GirlSquad udgiver ’Ludermanifestet’, der skal få kvinder ud af den sociale skammekrog bevæbnet med frigjort seksualitet og bevidst forbrugerisme. Her er de i samtale om, hvordan man generobrer ordet ’luder’, og hvorvidt man må tjene penge på feminisme
  4. ’Miss Island’ er en underholdende, rammende og lidt forceret roman
  5. Biologisk set er det oplagt at have flere begreber for køn end ’han’ og ’hun’. Menneskers biologiske køn varierer langt mere end det. Men det giver slet ikke mening at indrette sproget efter biologien, skriver hjerneforsker Christian L. Ebbesen i dette debatindlæg
  6. Er det kulturen eller biologien, der bestemmer kønsforskellene? At dømme ud fra en række norske programmer, har biologien langt større forklaringskraft, end vore hjemlige kønsforskere har lyst til at indrømme. Men hvorfor er de egentlig så bange for at diskutere biologi?
  7. Vores sprog er fyldt med kønsstereotypiske formuleringer og metaforer. Det er gammeldags, men det betyder ikke, at vi opnår ligestilling ved at oprette et kønspolitisk sprogpoliti
  8. Jacob har to oplevelser med grænseoverskridelser i sit liv. Én han begik mod en sød pige til en kollegiefest. Og én der blev begået mod ham af en verdensmand et sted i Europa. ’De er som spejlbilleder,’ siger han og opfordrer til, at vi udvider mulighederne for mænds deltagelse i debatten om seksuelle overgreb