Emne

kønsdebat

Selvfølgelig er det ikke transbevægelsen, der opretholder kønsstereotyper

Transpersoner er blevet de nye fortalere for stereotype kønsroller, hævder svenske Kajsa Ekis Ekman i sin nye bog. Den slags flossede argumenter bør ikke stå uimodsagt, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme

Sexismeproblemer på studierne begynder helt ved det kønnede legetøj, vi giver vores børn

En nylig undersøgelse viser, at der er massive problemer med sexisme på de videregående uddannelser. Det er uacceptabelt, og hvis vi vil sexismen til livs, skal vi gøre op med nogle kulturelle normer, der præger os lang tid, før vi starter på studiet, skriver uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i dette debatindlæg

Hvis vi benægter det biologiske køn, kan vi ikke føre kvindekamp

Det nye begreb om køn som noget løsrevet fra biologien, der alene beror på subjektiv identifikation og kultur, er ikke så frigørende, som dets fortalere bilder sig ind – tværtimod åbner det for, at gamle kønsstereotyper kan gøre comeback, skriver forfatter og journalist Åsa Linderborg i denne klumme

Et anderledes kønsudtryk er ikke det samme som at være transkønnet – stop sammenligningen

Jeg havde et anderledes kønsudtryk som barn, men jeg hverken er eller var transkønnet. Og lige præcis derfor må mine erfaringer ikke være med til at skræmme forældre, sundhedsvæsen og beslutningstagere fra at lytte til transkønnede børn og unges behov, skriver Pernille Høj i dette debatindlæg

Drop narrativen om, at rigtige mænd spiser kød – det skader både klimaet og kønskampen

Nogle ældgamle kønsforestillinger besværliggør, at mænd kan leve et plantebaseret liv, og gør, at kun tre ud af ti danske vegetarer er mænd. Men klimaet holder ikke til mere bøf, så det er på tide at tage opgøret med de skadelige kønsstereotyper, skriver køns- og klimaaktivist Agnes Hegelund Mose i dette debatindlæg

Daniel Dencik er litteraturens svar på Mads Christensen

’Snask’ er en ujævn roman om at gøre livet til kunst i en moderne medieverden, og om kærlighed og forældreskab i en kønsflydende tid. Den er underholdende, men mere traditionel, end den vist selv tror

Center for Vild Analyse: Måske er John Dillermand et udtryk for en længsel efter en uskyldig verden, hvor løsslupne dillere ikke fører til overgreb

Ramasjang laver børne-tv, hvis indhold muligvis er progressivt for børn, men samtidig konservativt for voksne
Anmeldelse

Audre Lordes essays burde læses af alle – bare ikke i denne oversættelse

Den amerikanske digter og tænker Audre Lorde skrev bydende nødvendige essays om at have blik for de tusindvis af forskellige måder, der er at være kvinde på. De er korte og letlæselige og lige til at blive revolutionær af

’John Dillermand’: Børn tager ikke skade af moralske fabler om en løbsk diller

DR Ramasjangs nye animationsserie ’John Dillermand’, der handler om en barnlig mand, hvis kønsorgan har sin egen vilje og nogle helt absurde egenskaber, har fået kritik for at være upassende. Men faktisk er der tale om en række sympatiske, opbyggelige og komplet useksuelle fabler om, at man ikke bare kan gøre, hvad man har lyst til

Læge og forsker: Kønsopdelte toiletter fastholder et usundt, gammeldags syn på kroppen

Kønsopdelte toiletter er udtryk for misforstået hensyntagen og fordomme om sammenhængen mellem biologisk køn og renlighed. De fleste kunne med fordel vaske hænder grundigere, men toiletbesøg bør ikke være forbundet med skam, skriver læge og forsker i hygiejneadfærd Marco Bo Hansen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Det er positivt, at man forsøger at favne regnbuens mange farvenuancer i hverdagssproget, men hvad nytter det, hvis folk ikke forstår dette sprog og er bange for at sige noget forkert?
  2. De omdiskuterede ’fjerdebølgefeminister’ fra GirlSquad udgiver ’Ludermanifestet’, der skal få kvinder ud af den sociale skammekrog bevæbnet med frigjort seksualitet og bevidst forbrugerisme. Her er de i samtale om, hvordan man generobrer ordet ’luder’, og hvorvidt man må tjene penge på feminisme
  3. Mange mænd mangler viden om både deres egen og kvindens krop og psykologi. De er ikke nysgerrige på at lære og udvikle sig, og de nægter at se sammenhængen mellem deres sexliv og deres generelle sundhed, hvor de halter langt efter kvinderne, skriver 57-årige Trine Rytter Andersen i dette debatindlæg.
  4. I sin kronik kategoriserer Karen M. Larsen transkvinder som ’ikke rigtige kvinder’ eller ’kvinder med forbehold’. Det kan måske virke irrelevant for Informations bredere læserskare. Men det er vigtigt, fordi det spiller ind i det had, der gør livet svært for transkønnede
  5. Det nye begreb om køn som noget løsrevet fra biologien, der alene beror på subjektiv identifikation og kultur, er ikke så frigørende, som dets fortalere bilder sig ind – tværtimod åbner det for, at gamle kønsstereotyper kan gøre comeback, skriver forfatter og journalist Åsa Linderborg i denne klumme
  6. Kvindesporten bør besinde sig på de genetiske variationer, der findes inden for kvindekønnet, i stedet for at tvinge sportsudøvere med et højt testosteronniveau som den sydafrikanske løber Caster Semenya til at gøre sig dårligere ved hjælp af medicin
  7. Biologisk set er det oplagt at have flere begreber for køn end ’han’ og ’hun’. Menneskers biologiske køn varierer langt mere end det. Men det giver slet ikke mening at indrette sproget efter biologien, skriver hjerneforsker Christian L. Ebbesen i dette debatindlæg
  8. Man behøver ikke tro det, men kvindehad – eller foragt – forekommer at være en ret god hypotese for, hvordan fordeling og vurdering af kvinder i toppen af verden fortsat tager sig ud