Menu
Log ind

Emne

kønsdebat

Koleka Putumas bog er ikke alene en sort kvindes vidnesbyrd, men en insisterende poetisk refleksion over traumebearbejdelsens og fortællekunstens betydning for Sydafrikas kollektive hukommelse.

’Kollektivt hukommelsestab’ er sydafrikansk traumebearbejdelse fra ny afrikansk digterstjerne Koleka Putuma

Koleka Putumas klare og rørende digte om fortællingernes helende kraft
Harry Potter-forfatteren har mødt modvind på sociale medier. Måske fordi hendes tweet ikke stemmer overens med den identitetspolitik, vi, der er født i 90’erne, har læst ind i bøgerne, skriver Iben Katrine Alminde i denne kommentar

Harry Potter lærte os at være kritiske overfor J.K. Rowling

Harry Potter-forfatteren har mødt modvind på sociale medier. Måske fordi hendes tweet ikke stemmer overens med den identitetspolitik, vi, der er født i 90’erne, har læst ind i bøgerne, skriver Iben Katrine Alminde i denne kommentar
Miss Island, der netop har vundet den prestigefulde franske Prix Médicis for årets bedste udenlandske roman, viser, hvordan det er at være anderledes, når verden er ét stort herreværelse.

Auður Ava Ólafsdóttirs nye roman spidder snæversynet i 1960’ernes Island

’Miss Island’ er en underholdende, rammende og lidt forceret roman
Mange mænd mangler viden om både deres egen og kvindens krop og psykologi. De er ikke nysgerrige på at lære og udvikle sig, og de nægter at se sammenhængen mellem deres sexliv og deres generelle sundhed, hvor de halter langt efter kvinderne, skriver 57-årige Trine Rytter Andersen i dette debatindlæg.

Kvinden er en seksuel formel 1-bil, manden er en gammel knallert

Mange mænd mangler viden om både deres egen og kvindens krop og psykologi. De er ikke nysgerrige på at lære og udvikle sig, og de nægter at se sammenhængen mellem deres sexliv og deres generelle sundhed, hvor de halter langt efter kvinderne, skriver 57-årige Trine Rytter Andersen i dette debatindlæg.

Det er lige så biologisk korrekt at sige ’hen’ som at sige ’rødhåret’

Biologisk set er det oplagt at have flere begreber for køn end ’han’ og ’hun’. Menneskers biologiske køn varierer langt mere end det. Men det giver slet ikke mening at indrette sproget efter biologien, skriver hjerneforsker Christian L. Ebbesen i dette debatindlæg
Mandegruppen mødes hos terapeut Annette Jønsson i hendes ombyggede garage i Vanløse. Lau Korsgaard – i midten – fortæller om et pres på hjemmefronten efter en flirt i en brandert.

Til mandegruppe i Vanløse: »Når jeg bliver spurgt: ’Hvad føler du lige nu,’ så går jeg helt i blank«

Grupper, hvor mænd mødes og snakker om problemer i parforholdet og på jobbet, er populære. Med #MeToo og den øgede opmærksomhed på køn, har mændene brug for et rum, hvor de kan tale frit og uden fordomme. Information har været i mandegruppe i Vanløse

Kritik af kønsneutrale pronominer er verdensfjern

Det er bedrøveligt, at mange danskere råber ’ytringsfrihed’, hver gang nogen forsøger at inkludere minoriteter i samfundet. Det er dem, der tager afstand fra inkluderende pronominer, der er de verdensfjerne, skriver kunsthistoriestuderende i dette debatindlæg
Søren Espersens ordvalg antyder, at det at ’acceptere’ alle disse mærkelige mennesker næsten var mere, end man kunne forlange af almindelige, pæne folk. Men så kan det også være nok! Vi må vel i det mindste kalde folk, hvad vi vil.

Center for Vild Analyse: Espersen klæder sig ud som det, han er. En hysterisk kælling

Måske er Søren Espersens gimmick ukomisk, fordi den fremstiller ham, som han faktisk er

Indfør en ret til et kønsneutralt cpr-nummer til pubertetsbørn

Jeg kan ikke forstå, hvordan et lille barn kan føle sig som ’et forkert køn’, hvis ikke voksne har blandet sig velmenende eller fordømmende i en ellers naturlig leg med identitet, men for pubertetsbørn bør vi kunne finde en løsning, skriver Anne Lysdahl i dette debatindlæg
Overvægten af mænd i den nye S-regering betyder, at det igen bliver debatteret, hvad kønsfordelingen betyder for den politik, der bliver ført. Og køn betyder faktisk noget, skriver dagens kronikør

Kønsbalancen i dansk politik afspejler et grundlæggende demokratisk problem

Mange er sikkert efterhånden trætte af at høre om kønsbalancen i dansk politik, men den nye regering viser med al tydelighed, at problemet er reelt, og statistikkerne viser, at vi sakker agterud i forhold til vores nabolande. Det har betydning – ikke bare for ligestillingen – men for det førte politik, skriver Amalie Dahlerup Hermansen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Kvinden er en seksuel formel 1-bil, manden er en gammel knallert
    Mange mænd mangler viden om både deres egen og kvindens krop og psykologi. De er ikke nysgerrige på at lære og udvikle sig, og de nægter at se sammenhængen mellem deres sexliv og deres generelle sundhed, hvor de halter langt efter kvinderne, skriver 57-årige Trine Rytter Andersen i dette debatindlæg.
  2. Behøver vi virkelig over 100 forskellige seksualitets- og kønsbetegnelser i kampen for ligestilling?
    Det er positivt, at man forsøger at favne regnbuens mange farvenuancer i hverdagssproget, men hvad nytter det, hvis folk ikke forstår dette sprog og er bange for at sige noget forkert?
  3. ’Ludermanifestet’ er et ’fuck you’ til dem, der vil sætte kvinder i en social skammekrog
    De omdiskuterede ’fjerdebølgefeminister’ fra GirlSquad udgiver ’Ludermanifestet’, der skal få kvinder ud af den sociale skammekrog bevæbnet med frigjort seksualitet og bevidst forbrugerisme. Her er de i samtale om, hvordan man generobrer ordet ’luder’, og hvorvidt man må tjene penge på feminisme
  4. Auður Ava Ólafsdóttirs nye roman spidder snæversynet i 1960’ernes Island
    ’Miss Island’ er en underholdende, rammende og lidt forceret roman
  5. Det er lige så biologisk korrekt at sige ’hen’ som at sige ’rødhåret’
    Biologisk set er det oplagt at have flere begreber for køn end ’han’ og ’hun’. Menneskers biologiske køn varierer langt mere end det. Men det giver slet ikke mening at indrette sproget efter biologien, skriver hjerneforsker Christian L. Ebbesen i dette debatindlæg
  6. Køn, konstruktion og kendsgerninger
    Er det kulturen eller biologien, der bestemmer kønsforskellene? At dømme ud fra en række norske programmer, har biologien langt større forklaringskraft, end vore hjemlige kønsforskere har lyst til at indrømme. Men hvorfor er de egentlig så bange for at diskutere biologi?
  7. Mand dig op, kvinde!
    Vores sprog er fyldt med kønsstereotypiske formuleringer og metaforer. Det er gammeldags, men det betyder ikke, at vi opnår ligestilling ved at oprette et kønspolitisk sprogpoliti
  8. »Som 18-19 årig er man jo et stykke vådt ler i hænderne på folk, der ved hvad de vil med en«
    Jacob har to oplevelser med grænseoverskridelser i sit liv. Én han begik mod en sød pige til en kollegiefest. Og én der blev begået mod ham af en verdensmand et sted i Europa. ’De er som spejlbilleder,’ siger han og opfordrer til, at vi udvider mulighederne for mænds deltagelse i debatten om seksuelle overgreb