Internettet hidser sig op over alting, der ikke er, som det synes, at det skal være. Senest drejer det sig om en kvindelig, sort skuespiller i rollen som agent 007
Det babyboom, der er over os, truer ligestillingen, fordi kvinder stadig rammes på karrieren, når de tager barsel og har småbørn. Regeringen må sørge for ordninger, der gør det lettere at have børn og samtidig passe sit arbejde, skriver Jelena Bundalovic i dette debatindlæg
De fleste oplever en stor modvilje over at tale om overgreb mod kvinder. Når de fremhæver eksempler på kvindelige overgrebspersoner, sker det ofte alene for at flytte fokus, skriver Sille Berthelsen i dette debatindlæg
Jeg har oplevet på egen krop, at grænseoverskridende adfærd også kan komme fra kvinder. Derfor bør vi droppe den falske kønskamp mellem det kvindelige offer og den mandlige krænker, skriver Finn Janning i dette debatindlæg
Morten Schütt forsvarer ikke børns ret til en far, han forsvarer derimod mænds ret til kvinder. Og det er misogynt, skriver Anna Berg i dette debatindlæg
Solomoderskab er en ringe lappeløsning på krisen i forholdet mellem mænd og kvinder, og kritik heraf er ikke et eksempel på kvindehad. Det er tværtimod legitimt og i børnenes interesse, skriver ph.d.-studerende Morten Schütt i dette debatindlæg
Ebba Witt-Brattström har i ’Historiens metoo-vrål’ (2019) hentet vidnesbyrd i skønlitteraturen helt tilbage fra antikken for at påvise, at overgrebsberetningerne ikke er noget nyt. Men hun mener, at #MeToo er et vendepunkt i historien, hvor vi begynder at få øjnene op for de grundlæggende strukturer – og for at vi alle har et ansvar for at lære af det
Vi har ligestilling på papiret, men ikke i realiteten. Derfor skal vi alle sammen beslutte, om vi til folketingsvalget stemmer for ligestilling eller ej, skriver Søren Heisel og Rasmus Horn i dette debatindlæg
Kvindesporten bør besinde sig på de genetiske variationer, der findes inden for kvindekønnet, i stedet for at tvinge sportsudøvere med et højt testosteronniveau som den sydafrikanske løber Caster Semenya til at gøre sig dårligere ved hjælp af medicin
Det babyboom, der er over os, truer ligestillingen, fordi kvinder stadig rammes på karrieren, når de tager barsel og har småbørn. Regeringen må sørge for ordninger, der gør det lettere at have børn og samtidig passe sit arbejde, skriver Jelena Bundalovic i dette debatindlæg
Internettet hidser sig op over alting, der ikke er, som det synes, at det skal være. Senest drejer det sig om en kvindelig, sort skuespiller i rollen som agent 007
De fleste oplever en stor modvilje over at tale om overgreb mod kvinder. Når de fremhæver eksempler på kvindelige overgrebspersoner, sker det ofte alene for at flytte fokus, skriver Sille Berthelsen i dette debatindlæg
Jeg har oplevet på egen krop, at grænseoverskridende adfærd også kan komme fra kvinder. Derfor bør vi droppe den falske kønskamp mellem det kvindelige offer og den mandlige krænker, skriver Finn Janning i dette debatindlæg
Det er positivt, at man forsøger at favne regnbuens mange farvenuancer i hverdagssproget, men hvad nytter det, hvis folk ikke forstår dette sprog og er bange for at sige noget forkert?
I dag har kvinder hverken brug for mænd til at forsørge sig eller til at få børn. Men børn har brug for mandlige omsorgspersoner. Det er et stort problem, at der er ikke er flere mænd, som enten arbejder frivilligt eller er ansat i velfærdssamfundets såkaldte ’omsorgssektor’
De omdiskuterede ’fjerdebølgefeminister’ fra GirlSquad udgiver ’Ludermanifestet’, der skal få kvinder ud af den sociale skammekrog bevæbnet med frigjort seksualitet og bevidst forbrugerisme. Her er de i samtale om, hvordan man generobrer ordet ’luder’, og hvorvidt man må tjene penge på feminisme
Ebba Witt-Brattström har i ’Historiens metoo-vrål’ (2019) hentet vidnesbyrd i skønlitteraturen helt tilbage fra antikken for at påvise, at overgrebsberetningerne ikke er noget nyt. Men hun mener, at #MeToo er et vendepunkt i historien, hvor vi begynder at få øjnene op for de grundlæggende strukturer – og for at vi alle har et ansvar for at lære af det
