Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

kønsdebat

Transpersoner er blevet de nye fortalere for stereotype kønsroller, hævder svenske Kajsa Ekis Ekman i sin nye bog. Den slags flossede argumenter bør ikke stå uimodsagt, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme

Selvfølgelig er det ikke transbevægelsen, der opretholder kønsstereotyper

Transpersoner er blevet de nye fortalere for stereotype kønsroller, hævder svenske Kajsa Ekis Ekman i sin nye bog. Den slags flossede argumenter bør ikke stå uimodsagt, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
Allerede fra vores børn er helt små, bliver de præget i en kønnet retning. Drenge bliver i højere grad tilbudt klodser og biler, der inspirerer til teknik og logiske færdigheder, mens piger får dukker og pynteting, som lærer dem om omsorg og udseende, skriver uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Sexismeproblemer på studierne begynder helt ved det kønnede legetøj, vi giver vores børn

En nylig undersøgelse viser, at der er massive problemer med sexisme på de videregående uddannelser. Det er uacceptabelt, og hvis vi vil sexismen til livs, skal vi gøre op med nogle kulturelle normer, der præger os lang tid, før vi starter på studiet, skriver uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i dette debatindlæg
»Efter lange og hårde kampe er kønsrollerne med tiden blevet blødt op, men nu gør de gamle stereotyper comeback.« skriver Åsa Linderborg.

Hvis vi benægter det biologiske køn, kan vi ikke føre kvindekamp

Det nye begreb om køn som noget løsrevet fra biologien, der alene beror på subjektiv identifikation og kultur, er ikke så frigørende, som dets fortalere bilder sig ind – tværtimod åbner det for, at gamle kønsstereotyper kan gøre comeback, skriver forfatter og journalist Åsa Linderborg i denne klumme
Pædagoger, lærere, læger, familier og andre skal alle blive bedre til at inkludere og have med børn at gøre, som har en kønsidentitet uden for normerne. Uanset om de er flydende og udtrykker en anden kønsidentitet i en kortere eller længere periode, eller om de er transkønnede, mener Pernille Høj.

Et anderledes kønsudtryk er ikke det samme som at være transkønnet – stop sammenligningen

Jeg havde et anderledes kønsudtryk som barn, men jeg hverken er eller var transkønnet. Og lige præcis derfor må mine erfaringer ikke være med til at skræmme forældre, sundhedsvæsen og beslutningstagere fra at lytte til transkønnede børn og unges behov, skriver Pernille Høj i dette debatindlæg
»Madvaner og tankesæt støder mod den traditionelle opfattelse af, hvad det vil sige at være en rigtig mand. Og det går ikke længere. Klimaet har fået nok,« skriver Agnes Hegelund Mose i dette debatindlæg.

Drop narrativen om, at rigtige mænd spiser kød – det skader både klimaet og kønskampen

Nogle ældgamle kønsforestillinger besværliggør, at mænd kan leve et plantebaseret liv, og gør, at kun tre ud af ti danske vegetarer er mænd. Men klimaet holder ikke til mere bøf, så det er på tide at tage opgøret med de skadelige kønsstereotyper, skriver køns- og klimaaktivist Agnes Hegelund Mose i dette debatindlæg
Daniel Denciks roman indledes med et kvindeportræt, men cirka 250 af dens 356 sider handler om en midaldrende mands tanker og følelser.

Daniel Dencik er litteraturens svar på Mads Christensen

’Snask’ er en ujævn roman om at gøre livet til kunst i en moderne medieverden, og om kærlighed og forældreskab i en kønsflydende tid. Den er underholdende, men mere traditionel, end den vist selv tror
Problemet med ’John Dillermand’ er ikke, at det ikke er progressivt, men at det progressive foregiver at være uskyldigt.

Center for Vild Analyse: Måske er John Dillermand et udtryk for en længsel efter en uskyldig verden, hvor løsslupne dillere ikke fører til overgreb

Ramasjang laver børne-tv, hvis indhold muligvis er progressivt for børn, men samtidig konservativt for voksne
Anmeldelse
Audre Lorde (t.h.) var en vigtig amerikansk feministisk tænker fra det 20. århundrede, der argumenterede for en intersektionel feminisme. Her ses hun med en ven i 1950’erne.

Audre Lordes essays burde læses af alle – bare ikke i denne oversættelse

Den amerikanske digter og tænker Audre Lorde skrev bydende nødvendige essays om at have blik for de tusindvis af forskellige måder, der er at være kvinde på. De er korte og letlæselige og lige til at blive revolutionær af
John Dillermand svæver væk i sin dillerballon.

’John Dillermand’: Børn tager ikke skade af moralske fabler om en løbsk diller

DR Ramasjangs nye animationsserie ’John Dillermand’, der handler om en barnlig mand, hvis kønsorgan har sin egen vilje og nogle helt absurde egenskaber, har fået kritik for at være upassende. Men faktisk er der tale om en række sympatiske, opbyggelige og komplet useksuelle fabler om, at man ikke bare kan gøre, hvad man har lyst til
En amerikansk undersøgelse baseret på knap 4.000 besøgende på offentlige toiletter viste, at 15 procent af mændene ikke vasker hænder, mens det gælder syv procent af kvinderne. Dog var det kun fem procent af alle toiletbesøgende, uanset køn, der vaskede hænder grundigt og lang tid nok til at fjerne de uønskede bakterier og virus, der kan forårsage sygdom

Læge og forsker: Kønsopdelte toiletter fastholder et usundt, gammeldags syn på kroppen

Kønsopdelte toiletter er udtryk for misforstået hensyntagen og fordomme om sammenhængen mellem biologisk køn og renlighed. De fleste kunne med fordel vaske hænder grundigere, men toiletbesøg bør ikke være forbundet med skam, skriver læge og forsker i hygiejneadfærd Marco Bo Hansen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Behøver vi virkelig over 100 forskellige seksualitets- og kønsbetegnelser i kampen for ligestilling?
    Det er positivt, at man forsøger at favne regnbuens mange farvenuancer i hverdagssproget, men hvad nytter det, hvis folk ikke forstår dette sprog og er bange for at sige noget forkert?
  2. ’Ludermanifestet’ er et ’fuck you’ til dem, der vil sætte kvinder i en social skammekrog
    De omdiskuterede ’fjerdebølgefeminister’ fra GirlSquad udgiver ’Ludermanifestet’, der skal få kvinder ud af den sociale skammekrog bevæbnet med frigjort seksualitet og bevidst forbrugerisme. Her er de i samtale om, hvordan man generobrer ordet ’luder’, og hvorvidt man må tjene penge på feminisme
  3. Kvinden er en seksuel formel 1-bil, manden er en gammel knallert
    Mange mænd mangler viden om både deres egen og kvindens krop og psykologi. De er ikke nysgerrige på at lære og udvikle sig, og de nægter at se sammenhængen mellem deres sexliv og deres generelle sundhed, hvor de halter langt efter kvinderne, skriver 57-årige Trine Rytter Andersen i dette debatindlæg.
  4. Det er transfobisk at sige, at transkvinder ikke er kvinder
    I sin kronik kategoriserer Karen M. Larsen transkvinder som ’ikke rigtige kvinder’ eller ’kvinder med forbehold’. Det kan måske virke irrelevant for Informations bredere læserskare. Men det er vigtigt, fordi det spiller ind i det had, der gør livet svært for transkønnede
  5. Hvis vi benægter det biologiske køn, kan vi ikke føre kvindekamp
    Det nye begreb om køn som noget løsrevet fra biologien, der alene beror på subjektiv identifikation og kultur, er ikke så frigørende, som dets fortalere bilder sig ind – tværtimod åbner det for, at gamle kønsstereotyper kan gøre comeback, skriver forfatter og journalist Åsa Linderborg i denne klumme
  6. Caster Semenya er en kvinde, der løber mod kvinder. At tvinge hende til hormonbehandling er usportsligt
    Kvindesporten bør besinde sig på de genetiske variationer, der findes inden for kvindekønnet, i stedet for at tvinge sportsudøvere med et højt testosteronniveau som den sydafrikanske løber Caster Semenya til at gøre sig dårligere ved hjælp af medicin
  7. Det er lige så biologisk korrekt at sige ’hen’ som at sige ’rødhåret’
    Biologisk set er det oplagt at have flere begreber for køn end ’han’ og ’hun’. Menneskers biologiske køn varierer langt mere end det. Men det giver slet ikke mening at indrette sproget efter biologien, skriver hjerneforsker Christian L. Ebbesen i dette debatindlæg
  8. Vi hader alle kvinder
    Man behøver ikke tro det, men kvindehad – eller foragt – forekommer at være en ret god hypotese for, hvordan fordeling og vurdering af kvinder i toppen af verden fortsat tager sig ud