Emne

kønsdebat

Leder
5. januar 2021

’John Dillermand’: Børn tager ikke skade af moralske fabler om en løbsk diller

DR Ramasjangs nye animationsserie ’John Dillermand’, der handler om en barnlig mand, hvis kønsorgan har sin egen vilje og nogle helt absurde egenskaber, har fået kritik for at være upassende. Men faktisk er der tale om en række sympatiske, opbyggelige og komplet useksuelle fabler om, at man ikke bare kan gøre, hvad man har lyst til
John Dillermand svæver væk i sin dillerballon.
Kommentar
10. november 2020

Læge og forsker: Kønsopdelte toiletter fastholder et usundt, gammeldags syn på kroppen

Kønsopdelte toiletter er udtryk for misforstået hensyntagen og fordomme om sammenhængen mellem biologisk køn og renlighed. De fleste kunne med fordel vaske hænder grundigere, men toiletbesøg bør ikke være forbundet med skam, skriver læge og forsker i hygiejneadfærd Marco Bo Hansen i dette debatindlæg
En amerikansk undersøgelse baseret på knap 4.000 besøgende på offentlige toiletter viste, at 15 procent af mændene ikke vasker hænder, mens det gælder syv procent af kvinderne. Dog var det kun fem procent af alle toiletbesøgende, uanset køn, der vaskede hænder grundigt og lang tid nok til at fjerne de uønskede bakterier og virus, der kan forårsage sygdom
Kommentar
4. november 2020

Kvalitetstjek af uddannelser kan omfatte deres indsats for at nedbringe kønsskævhed

Den skæve kønsfordeling på mange uddannelser skal betragtes som et spørgsmål om uddannelseskvalitet, fordi det kan påvirke læringsudbyttet negativt. Derfor bør man overveje, om ligestilling og køn skal indgå i den eksterne kvalitetssikring, skriver direktør for akkrediteringsinstitutionen, Anette Dørge, i dette debatindlæg
Næsten halvdelen af alle videregående uddannelser har en skæv kønsfordeling. Det har konsekvenser for de studerendes trivsel, fastholdelse og tilhørsforhold til studiet.
Læserbrev
2. november 2020

Imam: Tørklædet symboliserer, at kvinder er mere end deres udseende

Islam stiller lige store krav til mænd og kvinders kyskhed, men holder fast i, at der er forskelle på mænd og kvinder, og at der derfor ikke er noget galt i, at man udtrykker hengivenhed til hinanden og til islam forskelligt, skriver imam Mohammad Khani i dette debatindlæg
Anmeldelse
30. oktober 2020

Idéhistoriker har skrevet lille og læseværdig bog om den nyeste udgave af det evige kvindehad

Mikkel Thorups bog om antifeminisme er morsom, gruopvækkende og veltimet oplysning midt i tidens diskussioner om #MeToo og ligestilling
Den canadiske psykologiprofessor Jordan Petersons bestseller fra 2018, ’12 rules of life: An antidote to chaos’ dissikeres i tredje del af Mikkel Thorups bog om antifeminisme.
Kommentar
26. oktober 2020

Gymnasiets pensum reproducerer en mandsdomineret kultur

13 mænd og én kvinde. Det er den politisk bestemte kønsfordeling i den kanon af forfattere, som alle gymnasieelever skal igennem. Det vidner om, hvordan undervisningssystemet medvirker til at skrive kvinderne ud af vores fælles historie, skriver student Ditte Marie Stokholm Kær i dette debatindlæg
»Vores uddannelsessystem bærer et enormt ansvar for at fremme ligeværdet mellem det mandlige og kvindelige køn,« skriver student Ditte Marie Stokholm Kær i denne kommentar.
Anmeldelse
9. oktober 2020

Hans Bonde er på eksplicit kollision med »den nye feminisme«

Idrætshistorieprofessor og maskulinitetsforsker Hans Bondes nye bog om fifty-fifty-kulturens krav om en ligelig kønsrepræsentation på alle samfundshylder skal nok vække behørigt postyr i den hjemlige andedam. Men den polemiske og alenlange bog er desværre fattig på selvkritik og metarefleksion
Gamle dages maskuline favorisering skal ikke afløses af en kompenserende og nutidig favorisering af kvindekønnet, skriver Hans Bonde.
Klumme
12. september 2020

Center for Vild Analyse: Det forudsigelige raseri over, at Sofie Linde ikke holdt sin kæft

Med udposning i nakken forsvarer vi stadig den forestilling, at det ville være bedst, hvis kvinder tiede i offentlige forsamlinger
Ligesom Homer Simpson har de arrige mænd lært at tøjle deres vrede. Den udtrykker sig kun som indeklemte knolde og udposninger i nakken, men tag ikke fejl: Den er der.
Interview
9. september 2020

Kønsskævheden på naturvidenskab kan løses ved at se på vores kultur

I Italien var der masser af kvinder på fysik. Anderledes så det ud i Danmark. Den kontrast satte antropolog Cathrine Hasse i gang med at forske i kulturen på fysik og naturvidenskab, og det har hun gjort lige siden. Hasses konklusion er stadig, at vi må gentænke vores forståelse af naturvidenskab og erkende, at det er tæt knyttet til humanistiske discipliner som sprog og filosofi
Under sit arbejde på Niels Bohr Institutet fandt Cathrine Hasse ét sted, hvor der var mange kvinder, og det var blandt de ph.d.-studerende. Langt de fleste af de kvindelige forskerstuderende kom fra Italien, og det fik Cathrine Hasse til at undre sig over, hvorfor der var den forskel mellem Danmark og Italien.
Interview
9. september 2020

Der er få kvinder, der læser datalogi – Julie er en af dem: »Fyrene kalder os mænd i kjoler«

Julie Larsen læser som en af få kvinder datalogi. Selv om de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i årtier har forsøgt at tiltrække kvindelige studerende – og sundhedsfagene forsøgt at tiltrække mænd – er vores uddannelser stadig kønsmæssigt pilskæve. Vi har talt med fire studerende, der er i undertallet på deres studier, når det gælder køn
Selv om Julie Larsen har oplevet, at nogle mænd på datalogi synes, de kvindelige studerende har en fordel, synes hun generelt, at hendes medstuderende er virkelig søde.

Sider

  • Interview
    6. oktober 2017

    ’Ludermanifestet’ er et ’fuck you’ til dem, der vil sætte kvinder i en social skammekrog

    De omdiskuterede ’fjerdebølgefeminister’ fra GirlSquad udgiver ’Ludermanifestet’, der skal få kvinder ud af den sociale skammekrog bevæbnet med frigjort seksualitet og bevidst forbrugerisme. Her er de i samtale om, hvordan man generobrer ordet ’luder’, og hvorvidt man må tjene penge på feminisme
    Girlsquads tre medlemmer er alle blevet udskammet ved at blive kaldt ‘luder’. I ‘Ludermanifestet’ reclaimer de ordet.
  • Kommentar
    7. november 2018

    Behøver vi virkelig over 100 forskellige seksualitets- og kønsbetegnelser i kampen for ligestilling?

    Det er positivt, at man forsøger at favne regnbuens mange farvenuancer i hverdagssproget, men hvad nytter det, hvis folk ikke forstår dette sprog og er bange for at sige noget forkert?
    »Jeg er ikke ude på at miskreditere regnbueforeningen. Tværtimod har jeg stor respekt for LGBT Danmarks arbejde og forstår, at den kæmper for alles rettigheder. Men hvis vi som community ønsker at formidle budskaber til personer, som ikke befinder sig i samme kreds, burde vi måske gøre en større dyd ud af at have den specifikke kontekst, vi befinder os i, for øje, inden vi hiver en masse interne begreber, forkortelser og kategorier op af lommen.«
  • Kommentar
    17. juli 2018

    Stop nu med at tro, at vi får ligestilling ved at ændre diskursen

    Vi kan ikke løse ligestillingsproblemerne ved bare at omskrive fortællingerne, så det pludselig er prinsessen, der vinder prinsen
  • Baggrund
    1. september 2017

    Parforholdet anno 2017 er stadig næsten bergmansk

    Ingmar Bergman ramte en kønspolitisk nerve, da hans ’Scener fra et ægteskab’ havde premiere i 1973. Uden at vide det forudså han i sin skildring af et ægteskab i opløsning parforholdets dynamikker anno 2017. Næsten i hvert fald. Nu er Bergmans stykke på Det Kongelige Teater ført helt op til i dag: Rollerne er byttet om, så kvinden er manden, og manden er kvinden
    Rollebytning. Morten Kirkskov og Sofie Gråbøl i Det Kongelige Teaters nye opsætning af Bergmans ’Scener fra et ægteskab’.
  • Kronik
    9. august 2019

    Kønsbalancen i dansk politik afspejler et grundlæggende demokratisk problem

    Mange er sikkert efterhånden trætte af at høre om kønsbalancen i dansk politik, men den nye regering viser med al tydelighed, at problemet er reelt, og statistikkerne viser, at vi sakker agterud i forhold til vores nabolande. Det har betydning – ikke bare for ligestillingen – men for det førte politik, skriver Amalie Dahlerup Hermansen i dette debatindlæg
    Overvægten af mænd i den nye S-regering betyder, at det igen bliver debatteret, hvad kønsfordelingen betyder for den politik, der bliver ført. Og køn betyder faktisk noget, skriver dagens kronikør
  • Kronik
    16. november 2019

    Kvinden er en seksuel formel 1-bil, manden er en gammel knallert

    Mange mænd mangler viden om både deres egen og kvindens krop og psykologi. De er ikke nysgerrige på at lære og udvikle sig, og de nægter at se sammenhængen mellem deres sexliv og deres generelle sundhed, hvor de halter langt efter kvinderne, skriver 57-årige Trine Rytter Andersen i dette debatindlæg.
    Mange mænd mangler viden om både deres egen og kvindens krop og psykologi. De er ikke nysgerrige på at lære og udvikle sig, og de nægter at se sammenhængen mellem deres sexliv og deres generelle sundhed, hvor de halter langt efter kvinderne, skriver 57-årige Trine Rytter Andersen i dette debatindlæg.
  • Kronik
    20. april 2013

    Fra feminisme til favorisme

    Via favoriseringer af kvinder skal der nu skabes ’kønsbalance’ i sektorer som politik, arbejdsliv, kulturliv, universiteter og elitesport. Dermed diskriminerer vi alle andre grupper og gør de ’vindende’ kvinder en bjørnetjeneste, da de ikke har kæmpet sig til deres positioner, men fået dem tildelt
    Som verdens bedste kvindelige skakspiller, Judit Polgár (tv.), har udtrykt det, kan hun godt stille op ved de særlige mesterskaber for kvinder, men hvis hun skal udvikle sit fulde potentiale, skal hun spille med i mændenes division.
  • International kommentar
    21. maj 2021

    Hvis vi benægter det biologiske køn, kan vi ikke føre kvindekamp

    Det nye begreb om køn som noget løsrevet fra biologien, der alene beror på subjektiv identifikation og kultur, er ikke så frigørende, som dets fortalere bilder sig ind – tværtimod åbner det for, at gamle kønsstereotyper kan gøre comeback, skriver forfatter og journalist Åsa Linderborg i denne klumme
    »Efter lange og hårde kampe er kønsrollerne med tiden blevet blødt op, men nu gør de gamle stereotyper comeback.« skriver Åsa Linderborg.