Emne

kønsdebat

Leder
18. juli 2019

Navnet er Bond, Jane Bond!

Internettet hidser sig op over alting, der ikke er, som det synes, at det skal være. Senest drejer det sig om en kvindelig, sort skuespiller i rollen som agent 007
Tiden er en anden, og det, mange kalder for politisk korrekthed, er i virkeligheden en naturlig udvikling, hvor andre end hvide, heteroseksuelle mænd efterhånden får plads i film og især tv-serier, skriver Christian Monggaard. Forleden kom det frem, at 007-nummeret gives videre til Lashana Lynch.
Kronik
15. juli 2019

Der skal være bedre plads til forældreskabet på arbejdspladserne

Det babyboom, der er over os, truer ligestillingen, fordi kvinder stadig rammes på karrieren, når de tager barsel og har småbørn. Regeringen må sørge for ordninger, der gør det lettere at have børn og samtidig passe sit arbejde, skriver Jelena Bundalovic i dette debatindlæg
Der fødes stadig flere børn i Danmark, og det er en trussel for ligestillingen, fordi det ofte går ud over kvinders karriere, at de i en eller flere perioder er væk fra arbejdsmarkedet, skriver dagens kronikør.
Læserbrev
8. juli 2019

At kvinder også begår overgreb, retfærdiggør ikke mænds gentagne overgreb på mig

De fleste oplever en stor modvilje over at tale om overgreb mod kvinder. Når de fremhæver eksempler på kvindelige overgrebspersoner, sker det ofte alene for at flytte fokus, skriver Sille Berthelsen i dette debatindlæg
Læserbrev
3. juli 2019

Kvinder begår også overgreb mod mænd, så drop at gøre det til en kønskamp

Jeg har oplevet på egen krop, at grænseoverskridende adfærd også kan komme fra kvinder. Derfor bør vi droppe den falske kønskamp mellem det kvindelige offer og den mandlige krænker, skriver Finn Janning i dette debatindlæg
Læserbrev
17. juni 2019

Debatten om solomoderskab er blevet debatten om mænds ret til kvinder

Morten Schütt forsvarer ikke børns ret til en far, han forsvarer derimod mænds ret til kvinder. Og det er misogynt, skriver Anna Berg i dette debatindlæg
Kommentar
13. juni 2019

Det er ikke misogyni at forsvare børns ret til en far

Solomoderskab er en ringe lappeløsning på krisen i forholdet mellem mænd og kvinder, og kritik heraf er ikke et eksempel på kvindehad. Det er tværtimod legitimt og i børnenes interesse, skriver ph.d.-studerende Morten Schütt i dette debatindlæg
Interview
7. juni 2019

Litteraturhistorien er fuld af vidnesbyrd om seksuelle overgreb

Ebba Witt-Brattström har i ’Historiens metoo-vrål’ (2019) hentet vidnesbyrd i skønlitteraturen helt tilbage fra antikken for at påvise, at overgrebsberetningerne ikke er noget nyt. Men hun mener, at #MeToo er et vendepunkt i historien, hvor vi begynder at få øjnene op for de grundlæggende strukturer – og for at vi alle har et ansvar for at lære af det
Ebba Witt-Brattström har i ’Historiens metoo-vrål’ (2019) hentet vidnesbyrd i skønlitteraturen helt tilbage fra antikken for at påvise, at overgrebsberetningerne ikke er noget nyt. Men hun mener, at #MeToo er et vendepunkt i historien, hvor vi begynder at få øjnene op for de grundlæggende strukturer – og for at vi alle har et ansvar for at lære af det
Essay
7. juni 2019

Kære statsminister, litteraturen kan vise dig vej i en ophedet kønspolitisk debat

Martin Bastkjær skriver essay om de skønlitterære bøger, statsministeren må læse for at forstå den danske kønsdebat
Læserbrev
3. juni 2019

Vi skal beslutte, om vi til folketingsvalget stemmer for ligestilling eller ej

Vi har ligestilling på papiret, men ikke i realiteten. Derfor skal vi alle sammen beslutte, om vi til folketingsvalget stemmer for ligestilling eller ej, skriver Søren Heisel og Rasmus Horn i dette debatindlæg
Leder
3. maj 2019

Caster Semenya er en kvinde, der løber mod kvinder. At tvinge hende til hormonbehandling er usportsligt

Kvindesporten bør besinde sig på de genetiske variationer, der findes inden for kvindekønnet, i stedet for at tvinge sportsudøvere med et højt testosteronniveau som den sydafrikanske løber Caster Semenya til at gøre sig dårligere ved hjælp af medicin
Det strider imod ånden i elitesport at forpligte atleter som Caster Semenya, der har været heldige med deres fysik, til at gøre sig dårligere.

Sider

  • Interview
    6. oktober 2017

    ’Ludermanifestet’ er et ’fuck you’ til dem, der vil sætte kvinder i en social skammekrog

    De omdiskuterede ’fjerdebølgefeminister’ fra GirlSquad udgiver ’Ludermanifestet’, der skal få kvinder ud af den sociale skammekrog bevæbnet med frigjort seksualitet og bevidst forbrugerisme. Her er de i samtale om, hvordan man generobrer ordet ’luder’, og hvorvidt man må tjene penge på feminisme
    Girlsquads tre medlemmer er alle blevet udskammet ved at blive kaldt ‘luder’. I ‘Ludermanifestet’ reclaimer de ordet.
  • Kommentar
    7. november 2018

    Behøver vi virkelig over 100 forskellige seksualitets- og kønsbetegnelser i kampen for ligestilling?

    Det er positivt, at man forsøger at favne regnbuens mange farvenuancer i hverdagssproget, men hvad nytter det, hvis folk ikke forstår dette sprog og er bange for at sige noget forkert?
    »Jeg er ikke ude på at miskreditere regnbueforeningen. Tværtimod har jeg stor respekt for LGBT Danmarks arbejde og forstår, at den kæmper for alles rettigheder. Men hvis vi som community ønsker at formidle budskaber til personer, som ikke befinder sig i samme kreds, burde vi måske gøre en større dyd ud af at have den specifikke kontekst, vi befinder os i, for øje, inden vi hiver en masse interne begreber, forkortelser og kategorier op af lommen.«
  • Baggrund
    1. september 2017

    Parforholdet anno 2017 er stadig næsten bergmansk

    Ingmar Bergman ramte en kønspolitisk nerve, da hans ’Scener fra et ægteskab’ havde premiere i 1973. Uden at vide det forudså han i sin skildring af et ægteskab i opløsning parforholdets dynamikker anno 2017. Næsten i hvert fald. Nu er Bergmans stykke på Det Kongelige Teater ført helt op til i dag: Rollerne er byttet om, så kvinden er manden, og manden er kvinden
    Rollebytning. Morten Kirkskov og Sofie Gråbøl i Det Kongelige Teaters nye opsætning af Bergmans ’Scener fra et ægteskab’.
  • Kronik
    9. august 2019

    Kønsbalancen i dansk politik afspejler et grundlæggende demokratisk problem

    Mange er sikkert efterhånden trætte af at høre om kønsbalancen i dansk politik, men den nye regering viser med al tydelighed, at problemet er reelt, og statistikkerne viser, at vi sakker agterud i forhold til vores nabolande. Det har betydning – ikke bare for ligestillingen – men for det førte politik, skriver Amalie Dahlerup Hermansen i dette debatindlæg
    Overvægten af mænd i den nye S-regering betyder, at det igen bliver debatteret, hvad kønsfordelingen betyder for den politik, der bliver ført. Og køn betyder faktisk noget, skriver dagens kronikør
  • Kronik
    20. april 2013

    Fra feminisme til favorisme

    Via favoriseringer af kvinder skal der nu skabes ’kønsbalance’ i sektorer som politik, arbejdsliv, kulturliv, universiteter og elitesport. Dermed diskriminerer vi alle andre grupper og gør de ’vindende’ kvinder en bjørnetjeneste, da de ikke har kæmpet sig til deres positioner, men fået dem tildelt
    Som verdens bedste kvindelige skakspiller, Judit Polgár (tv.), har udtrykt det, kan hun godt stille op ved de særlige mesterskaber for kvinder, men hvis hun skal udvikle sit fulde potentiale, skal hun spille med i mændenes division.
  • Kommentar
    17. juli 2018

    Stop nu med at tro, at vi får ligestilling ved at ændre diskursen

    Vi kan ikke løse ligestillingsproblemerne ved bare at omskrive fortællingerne, så det pludselig er prinsessen, der vinder prinsen
  • Kronik
    16. november 2019

    Kvinden er en seksuel formel 1-bil, manden er en gammel knallert

    Mange mænd mangler viden om både deres egen og kvindens krop og psykologi. De er ikke nysgerrige på at lære og udvikle sig, og de nægter at se sammenhængen mellem deres sexliv og deres generelle sundhed, hvor de halter langt efter kvinderne, skriver 57-årige Trine Rytter Andersen i dette debatindlæg.
    Mange mænd mangler viden om både deres egen og kvindens krop og psykologi. De er ikke nysgerrige på at lære og udvikle sig, og de nægter at se sammenhængen mellem deres sexliv og deres generelle sundhed, hvor de halter langt efter kvinderne, skriver 57-årige Trine Rytter Andersen i dette debatindlæg.
  • International kommentar
    21. maj 2021

    Hvis vi benægter det biologiske køn, kan vi ikke føre kvindekamp

    Det nye begreb om køn som noget løsrevet fra biologien, der alene beror på subjektiv identifikation og kultur, er ikke så frigørende, som dets fortalere bilder sig ind – tværtimod åbner det for, at gamle kønsstereotyper kan gøre comeback, skriver forfatter og journalist Åsa Linderborg i denne klumme
    »Efter lange og hårde kampe er kønsrollerne med tiden blevet blødt op, men nu gør de gamle stereotyper comeback.« skriver Åsa Linderborg.