Menu
Log ind

Emne

kønsidentitet

Det vil ikke ændre på vores kropscentrerede forståelse af køn og dennes begrænsninger, at vi tillader børn at ændre personnumre, mener kronikøren. I sommer skrev Information om 17-årige Andreas Sommer (billedet), der føler sig som en dreng, men som systemet betragter som en pige.

Børn, der skifter personnummer, bliver bare tvunget ned i en ny snærende kønsbås

Regeringen og LGBT Danmark vil give børn ret til juridisk kønsskifte. Men det er ikke frisættende, at børn, der ikke passer ind i vores binære kønsforståelse, skal skifte personnummer for at passe bedre ind i selv samme binære kønssystem, skriver den tidligere kønsforsker Bodil Maria Pedersen i dette debatindlæg

Navneloven bør ikke forhindre en kvinde i at hedde Lars

Jeg må tit afvise folk i et navneskift, fordi man ifølge Navneloven ikke må hedde et navn, der betegner det modsatte køn. Det er da på tide, at vi afskaffer så unødvendig og forældet en begrænsning og lader folk hedde, hvad de vil, skriver kordegn Mette Østgaard Henriksen i dette debatindlæg

Jeg kan kun definere mig som kvinde, fordi jeg tillægger begrebet en klar betydning

Når transmænd siger, de er mænd, og transkvinder siger, de er kvinder, og nonbinære siger, at de hverken er mænd eller kvinder, hvad mener de så med begrebet ’mand’ og ’kvinde’? Jeg kan kun definere mig selv som noget, jeg har en definition på, skriver Karen M. Larsen i dette debatindlæg
Ved at insistere på kønnets biologi har J.K. Rowling lagt sig ud med en hel generation af kønsbevidste – og med store dele af sin egen læserkreds.

Harry Potters forfatter er et feministisk ikon. Nu bliver hun anklaget for transfobi

Verdens mest læste forfatter, J.K. Rowling, bliver boykottet af fans og udskammet som transfob, fordi hun insisterer på, at køn er en biologisk kendsgerning, og kvinder deler et særligt skæbnefællesskab, som transpersoner aldrig kan blive en del af. Rowling ’udvisker’ en ekstremt udsat gruppe, mener LGBT Danmark
I sidste uge i Dagbladet Information kunne man læse fortællingen om transkønnede Daniel Valter Jensen og hans lange vej hen imod at få sit største ønske opfyldt: At få bortopereret sine bryster.

Vi må ikke svigte de transkønnede – igen

Muligheden for kønsskifte handler ikke kun om frisind og moral, men også om hvilke forbehold vi som samfund skal tage, før vi tilbyder indgreb, der er gennemgribende og i mange tilfælde irreversible. Der mangler stadig viden om og forskning inden for feltet, som er nødvendig for, at vi ikke kommer til at svigte de transkønnede igen
Liv Thomsen fotograferet ved Vesterhavet.

»Det vigtigste er at møde anderledeshed med nysgerrighed, respekt og undren«

Personer, der hverken betragter sig som mænd eller kvinder, har det seneste år fået stor opmærksomhed i offentligheden. Men ofte foregår diskussionen uden om dem, det egentlig handler om. Her er tre beretninger fra personer, der alle identificerer sig selv som nonbinære
Håndbog og kampskrift gør mange køn

Der er ingen vej uden om en queerfeministisk systemomvæltning både i kunsten og i samfundet

Håndbog og kampskrift gør mange køn
Ida Holmegaards tredje bog hedder ’LOOK’ og handler om tøj og litteratur. Men også om en forfatter, der finder sprog for at beskrive sin egen kønsidentitet. Nemlig som både mand og kvinde – som nonbinær. Der er ikke nogen grund til at insistere på, at der udelukkende findes to køn, ligesom man heller ikke insisterer på, at der kun findes regn og sol, siger forfatteren. Normalt ser man nye kategorier som løsninger på sproglige problemer

Nonbinær forfatter: Andre steder i sproget har vi jo heller ikke kun to gensidigt udelukkende kategorier

Ida Holmegaards tredje bog hedder ’LOOK’ og handler om tøj og litteratur. Men også om en forfatter, der finder sprog for at beskrive sin egen kønsidentitet. Nemlig som både mand og kvinde – som nonbinær. Der er ikke nogen grund til at insistere på, at der udelukkende findes to køn, ligesom man heller ikke insisterer på, at der kun findes regn og sol, siger forfatteren. Normalt ser man nye kategorier som løsninger på sproglige problemer
Hvad sker der med identiteten og vores fællesskab, når flere og flere ønsker at blive kaldt ’de’ eller ’hen’ fremfor ’han’ og ’hun’? Gennem sproghistorie, psykologi, kunsthistorie, journalistiske portrætter og fotoportrætter vil vi på kulturredaktionen i den kommende tid prøve at forstå betydningen af de nye kategorier

Hverken ’han’ eller ’hun’

Hvad sker der med identiteten og vores fællesskab, når flere og flere ønsker at blive kaldt ’de’ eller ’hen’ fremfor ’han’ og ’hun’? Gennem sproghistorie, psykologi, kunsthistorie, journalistiske portrætter og fotoportrætter vil vi på kulturredaktionen i den kommende tid prøve at forstå betydningen af de nye kategorier
Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra

De, dem, hen, høn: Sådan kom de nye pronominer ind i debatten og ind i sproget

Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra

Sider

Mest læste

  1. Vi er mennesker, før vi er køn
    Hvorfor skal en tilfældig og ligegyldig biologisk forskel have lov at spille så afgørende en rolle for, hvilke muligheder vi mennesker giver os selv og hinanden i vores liv?
  2. Børn, der skifter personnummer, bliver bare tvunget ned i en ny snærende kønsbås
    Regeringen og LGBT Danmark vil give børn ret til juridisk kønsskifte. Men det er ikke frisættende, at børn, der ikke passer ind i vores binære kønsforståelse, skal skifte personnummer for at passe bedre ind i selv samme binære kønssystem, skriver den tidligere kønsforsker Bodil Maria Pedersen i dette debatindlæg
  3. Jeg kan kun definere mig som kvinde, fordi jeg tillægger begrebet en klar betydning
    Når transmænd siger, de er mænd, og transkvinder siger, de er kvinder, og nonbinære siger, at de hverken er mænd eller kvinder, hvad mener de så med begrebet ’mand’ og ’kvinde’? Jeg kan kun definere mig selv som noget, jeg har en definition på, skriver Karen M. Larsen i dette debatindlæg
  4. De, dem, hen, høn: Sådan kom de nye pronominer ind i debatten og ind i sproget
    Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
  5. To-kønssystemet er ikke ’naturligt’. Det er den herskende vestlige identitetspolitik
    Det binære system blev opfundet i det 17. århundrede i Vesten og pålagt andre kulturer, hvor køn traditionelt blev forstået som et spektrum. Opgøret med det binære kønssystem er derfor også et opgør med undertrykkende magtstrukturer fra kolonitiden, skriver litteraturstuderende Astrid Johansen i dette debatindlæg
  6. Når en mand vil under kniven for at blive kvinde, har han en psykisk lidelse
    De såkaldt fuldt kønskorrigerede må undvære deres orgasme- og forplantningsevne og mange har smerter resten af livet. Vi løser ikke transkønnedes problemer ved at lægge dem under kniven
  7. Kan man definere sit køn, hvis man stadig er for lille til at bestemme sin egen sengetid?
    Transaktivisterne ønsker, at vi skal se kønsrolleafvigende adfærd hos børn og unge som et bevis på, at de er transkønnede. Men majoriteten af de børn, der identificerer sig med det modsatte køn, ender med at acceptere deres biologiske køn som voksne, skriver Karen M. Larsen i dette debatindlæg
  8. Aldersgrænsen for juridisk kønsskifte bør sænkes – men ikke helt ned til seks år
    Det er glædeligt, at et flertal i Folketinget åbner op for, at det skal være tilladt for unge under 18 år at få foretaget et såkaldt juridisk kønsskifte ved at ændre deres CPR-nummer. Men at lade sig inspirere af Norges aldersgrænse på blot seks år, som Enhedslisten og Socialdemokratiet lægger op til, er ikke den bedste løsning