Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

kønsidentitet

I år blev mandelejren Mand21 afholdt for første gang. Den bliver sammenlignet med 1970’ernes kvindelejre – men hvor kvinderne dengang kæmpede mod strukturer i samfundet, slås mændene i dag med dem selv, siger en af deltagerne. Information var med en af dagene, hvor deltagerne skulle træde i karakter som stamme

Nystiftet lejr skal danne ramme om en »moderne mandebevægelse«, der lærer mænd at åbne op

I år blev mandelejren Mand21 afholdt for første gang. Den bliver sammenlignet med 1970’ernes kvindelejre – men hvor kvinderne dengang kæmpede mod strukturer i samfundet, slås mændene i dag med dem selv, siger en af deltagerne. Information var med en af dagene, hvor deltagerne skulle træde i karakter som stamme
»Efter lange og hårde kampe er kønsrollerne med tiden blevet blødt op, men nu gør de gamle stereotyper comeback.« skriver Åsa Linderborg.

Hvis vi benægter det biologiske køn, kan vi ikke føre kvindekamp

Det nye begreb om køn som noget løsrevet fra biologien, der alene beror på subjektiv identifikation og kultur, er ikke så frigørende, som dets fortalere bilder sig ind – tværtimod åbner det for, at gamle kønsstereotyper kan gøre comeback, skriver forfatter og journalist Åsa Linderborg i denne klumme

Nej, ’drengepiger’ har selvfølgelig ikke brug for hormonbehandling, men det har transkønnede unge

Det er vigtigt at skelne mellem transkønnede børn og de børn, der bare har alternative fritidsinteresser eller frisurer. Ellers mudrer det debatten om den hormonbehandling, som så mange transkønnede unge har brug for for at trives, skriver forperson for Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn Marie Elisabet Lind-Thomsen i dette debatindlæg
Da jeg var barn, følte jeg mig som en dreng, og hvis jeg havde været ti år i dag, så havde jeg helt sikkert været en af de børn, som ønskede et kønsskifte. Men den mulighed var der ikke, og i dag er jeg glad for det menneske, jeg er blevet, skriver Lajla Klitgaard i denne kronik.

Hvis jeg havde været barn i dag, havde jeg nok fået et kønsskifte. Godt, jeg ikke kunne det

I stedet for at give børn hormonbehandling, skal vi måske bare give dem mere plads til at eksperimentere med kønsnormerne. Det er ikke vigtigt, om man har en tissekone eller tissemand, men at man kan være den, man vil, skriver førtidspensioneret skolelærer Laila Klitgaard i dette debatindlæg
Sophie var en elektronisk musiker og producer. Hendes lyd var banebrydende. Noget nyt. Det var popmusik og alligevel ubeskriveligt. Det er ikke helt forkert at sige, at det lød som fremtiden.

Nekrolog: »Sophie viste mig, at en krop kan rumme sin fortid og alligevel blive noget nyt«

Digter Gry Stokkendahl Dalgas skriver nekrolog over den mesterlige popmusiker og –producer, transikonet Sophie, der gled og døde i Athen sidste lørdag på vej op for at se fuldmånen
Siden 2013 er der sket en kraftig stigning i antallet af unge piger, som bliver henvist til sexologiske klinikker verden over med ønsket om at skifte køn. Forklaringerne er mange, forskningen minimal, og eksperterne uenige. Flere lande har iværksat undersøgelser for at forstå fænomenet

Langt flere piger end drenge ønsker kønsskifte. I forskningen har de kort sagt ingen anelse om hvorfor

Siden 2013 er der sket en kraftig stigning i antallet af unge piger, som bliver henvist til sexologiske klinikker verden over med ønsket om at skifte køn. Forklaringerne er mange, forskningen minimal, og eksperterne uenige. Flere lande har iværksat undersøgelser for at forstå fænomenet
Da en tømmermændsramt Harry Styles steg ud af sin bil og brækkede sig på motorvejen i L.A., rejste loyale fans et mindesmærke på stedet og valfartede dertil som pilgrimme. Hans brækrester blev solgt på eBay. Et andet eksempel på, hvor stor en stjerne han er: Paul McCartney har interviewet ham. Ikke omvendt.

Moderne mænd går i kjole og slikker fisse. Vi tegner et portræt af popikonet Harry Styles

Sangeren Harry Styles er på forsiden af decemberudgaven af modebladet Vogue iført kjole, og det cementerer hans status som en ny tids mandeikon. Han er glad, legesyg og ufarlig – og for nogle en trussel mod klassisk maskulinitet
Det vil ikke ændre på vores kropscentrerede forståelse af køn og dennes begrænsninger, at vi tillader børn at ændre personnumre, mener kronikøren. I sommer skrev Information om 17-årige Andreas Sommer (billedet), der føler sig som en dreng, men som systemet betragter som en pige.

Børn, der skifter personnummer, bliver bare tvunget ned i en ny snærende kønsbås

Regeringen og LGBT Danmark vil give børn ret til juridisk kønsskifte. Men det er ikke frisættende, at børn, der ikke passer ind i vores binære kønsforståelse, skal skifte personnummer for at passe bedre ind i selv samme binære kønssystem, skriver den tidligere kønsforsker Bodil Maria Pedersen i dette debatindlæg

Navneloven bør ikke forhindre en kvinde i at hedde Lars

Jeg må tit afvise folk i et navneskift, fordi man ifølge Navneloven ikke må hedde et navn, der betegner det modsatte køn. Det er da på tide, at vi afskaffer så unødvendig og forældet en begrænsning og lader folk hedde, hvad de vil, skriver kordegn Mette Østgaard Henriksen i dette debatindlæg

Jeg kan kun definere mig som kvinde, fordi jeg tillægger begrebet en klar betydning

Når transmænd siger, de er mænd, og transkvinder siger, de er kvinder, og nonbinære siger, at de hverken er mænd eller kvinder, hvad mener de så med begrebet ’mand’ og ’kvinde’? Jeg kan kun definere mig selv som noget, jeg har en definition på, skriver Karen M. Larsen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Nystiftet lejr skal danne ramme om en »moderne mandebevægelse«, der lærer mænd at åbne op
    I år blev mandelejren Mand21 afholdt for første gang. Den bliver sammenlignet med 1970’ernes kvindelejre – men hvor kvinderne dengang kæmpede mod strukturer i samfundet, slås mændene i dag med dem selv, siger en af deltagerne. Information var med en af dagene, hvor deltagerne skulle træde i karakter som stamme
  2. De, dem, hen, høn: Sådan kom de nye pronominer ind i debatten og ind i sproget
    Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
  3. Når en mand vil under kniven for at blive kvinde, har han en psykisk lidelse
    De såkaldt fuldt kønskorrigerede må undvære deres orgasme- og forplantningsevne og mange har smerter resten af livet. Vi løser ikke transkønnedes problemer ved at lægge dem under kniven
  4. To-kønssystemet er ikke ’naturligt’. Det er den herskende vestlige identitetspolitik
    Det binære system blev opfundet i det 17. århundrede i Vesten og pålagt andre kulturer, hvor køn traditionelt blev forstået som et spektrum. Opgøret med det binære kønssystem er derfor også et opgør med undertrykkende magtstrukturer fra kolonitiden, skriver litteraturstuderende Astrid Johansen i dette debatindlæg
  5. Hvis vi benægter det biologiske køn, kan vi ikke føre kvindekamp
    Det nye begreb om køn som noget løsrevet fra biologien, der alene beror på subjektiv identifikation og kultur, er ikke så frigørende, som dets fortalere bilder sig ind – tværtimod åbner det for, at gamle kønsstereotyper kan gøre comeback, skriver forfatter og journalist Åsa Linderborg i denne klumme
  6. Brevkassen: Min datter barberer sig
    Min datter på 15 er begyndt at barbere sig under armene, på benene OG i skridtet. Jeg er fristet til at holde dundertale, men skal jeg i stedet bare holde mund?
  7. Nonbinær forfatter: Andre steder i sproget har vi jo heller ikke kun to gensidigt udelukkende kategorier
    Ida Holmegaards tredje bog hedder ’LOOK’ og handler om tøj og litteratur. Men også om en forfatter, der finder sprog for at beskrive sin egen kønsidentitet. Nemlig som både mand og kvinde – som nonbinær. Der er ikke nogen grund til at insistere på, at der udelukkende findes to køn, ligesom man heller ikke insisterer på, at der kun findes regn og sol, siger forfatteren. Normalt ser man nye kategorier som løsninger på sproglige problemer
  8. Langt flere piger end drenge ønsker kønsskifte. I forskningen har de kort sagt ingen anelse om hvorfor
    Siden 2013 er der sket en kraftig stigning i antallet af unge piger, som bliver henvist til sexologiske klinikker verden over med ønsket om at skifte køn. Forklaringerne er mange, forskningen minimal, og eksperterne uenige. Flere lande har iværksat undersøgelser for at forstå fænomenet