Emne

kønspolitik

Forskeren Inge Lehmann var en stjerne. Hun har ikke brug for identitetspolitisk hjælp

Identitetspolitiske strømninger vil gerne ophøje den danske forsker Inge Lehmann til uhørte højder, da hun var en kvinde i en mandsdomineret verden. Men forsøgene på at fremhæve hende er ikke saglige, og Inge Lehmann kan sagtens klare sig uden hjælp, skriver professor Hans Bonde i denne kronik

Daniel Dencik er litteraturens svar på Mads Christensen

’Snask’ er en ujævn roman om at gøre livet til kunst i en moderne medieverden, og om kærlighed og forældreskab i en kønsflydende tid. Den er underholdende, men mere traditionel, end den vist selv tror

Læs efterårets fem bedste amerikanske bøger og bliv klogere på racespændinger, klasseskel og køn

Amerikansk litteratur har aldrig været bange for at tage temperaturen på samfundet. Det gælder også flere af efterårets nye titler, der afspejler en fragmenteret verden og belyser vægtige emner som racespændinger, klasseskel og kønspolitik. Her er fem nye bøger, der taler til en spændt og skræmt nation, og som kan gøre os klogere på USA

Jens Christian Grøndahl 14 år efter kokkens datter: »Efter MeToo og hele krænkelsesdebatten kunne man jo godt frygte, at det nu var blevet endnu værre«

Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang

At være mand er et langt forsvar

Mænds tavshed i forhold til kritikken af deres egen kønsrolle er ikke bare et tegn på, at mænd intet har at vinde ved kønskritik; tværtimod er tavsheden symptomatisk for mandens skrøbelige position

Ring nu til kvinderne med ikkevestlig baggrund, journalister

Kvinder med ikkevestlig baggrund er næsten usynlige i de danske medier. De udgør ifølge vores undersøgelse kun en procent af kilderne i de danske dagblade, og det er et demokratisk problem

Mændenes internationale kampdag: »Åååh … Sådan noget følger jeg slet ikke med i«

Alle ved, at 8. marts er kvindernes internationale kampdag. Knap så mange ved til gengæld, at mændene har en pendant, nemlig mændenes internationale kampdag, som altid markeres 19. november. Vi har spurgt 10 danske mænd, hvordan de fejrede den i mandags
Ugen på kulturgangen

Hvorfor har DSB ikke udstyret manden på deres piktogram med en iPhone?

... når nu deres billeder af larmende togpassagerer skal være tidssvarende? Dét, Kasper Eistrups Laurits Tuxen-inspirerede hofmaleri og Mads Mikkelsen hyldet af Pia Kjærsgaard har kulturredaktionen været fascinerede af i denne uge. Og så har vi store (både frygtsomme og håbefulde) forventninger til Jim Lyngvilds vikinger på Nationalmuseet

Årsdag for #MeToo: Nu skal vi sænke pegefingrene og forsøge at forstå

De mange #MeToo-historier, som kvinder har delt det seneste år, er et vigtigt afsæt for forandring. Men forandringen sker først, når begge køn bryder fronterne ned, i stedet for at trække dem op

Mest læste

  1. Identitetspolitiske strømninger vil gerne ophøje den danske forsker Inge Lehmann til uhørte højder, da hun var en kvinde i en mandsdomineret verden. Men forsøgene på at fremhæve hende er ikke saglige, og Inge Lehmann kan sagtens klare sig uden hjælp, skriver professor Hans Bonde i denne kronik
  2. ’Snask’ er en ujævn roman om at gøre livet til kunst i en moderne medieverden, og om kærlighed og forældreskab i en kønsflydende tid. Den er underholdende, men mere traditionel, end den vist selv tror
  3. Det var en litteraturhistorisk hovedbegivenhed i 2005, da Jørgen Leth skrev »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«. Sådan skrev vores kritikere i sidste uges danske litteraturhistorie om det 21. århundrede. Meget kønspolitisk vand er siden løbet under broen, så nu har vi bedt redaktøren på ’Det uperfekte menneske’, to af debattens centrale stemmer samt en medie- og kønsforsker om at besøge 2005’s ophedede debat endnu en gang
  4. De mange #MeToo-historier, som kvinder har delt det seneste år, er et vigtigt afsæt for forandring. Men forandringen sker først, når begge køn bryder fronterne ned, i stedet for at trække dem op
  5. Alle ved, at 8. marts er kvindernes internationale kampdag. Knap så mange ved til gengæld, at mændene har en pendant, nemlig mændenes internationale kampdag, som altid markeres 19. november. Vi har spurgt 10 danske mænd, hvordan de fejrede den i mandags