Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

kolonialisme

Jeannette Ehlers blev i 2018 kendt i den brede offentlighed for monumentet ’I Am Queen Mary’, det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie. Siden har statue- og racismedebatten taget fart – og en storm rev hovedet af ’I Am Queen Mary’. Vi har mødt kunstneren, der af avisens kunstredaktion blev kåret til årets kunstner 2020

Jeannette Ehlers: God kunst har altid en eller anden form for politik i sig

Jeannette Ehlers blev i 2018 kendt i den brede offentlighed for monumentet ’I Am Queen Mary’, det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie. Siden har statue- og racismedebatten taget fart – og en storm rev hovedet af ’I Am Queen Mary’. Vi har mødt kunstneren, der af avisens kunstredaktion blev kåret til årets kunstner 2020
Mikas Langs digtsamling ’Og spøgelser’ skriver sig ind i en tradition af mundtlig poesi, der hele tiden skal finde på nye slagfærdige måder at fortælle hvide mennesker om den europæiske kolonialismes politiske, økonomiske og kulturelle aftryk på verden

Mikas Lang er nødt til at sige »din racist« i sin nye digtsamling ’Og spøgelser’

Mikas Langs digtsamling ’Og spøgelser’ skriver sig ind i en tradition af mundtlig poesi, der hele tiden skal finde på nye slagfærdige måder at fortælle hvide mennesker om den europæiske kolonialismes politiske, økonomiske og kulturelle aftryk på verden
Elton John har skrevet et opråb i The Guardian om Brexits konsekvenser for musikere, der turnerer i Europa.

Verden forandres: Elton John vil gerne høre andre end sig selv, og tyske queerpersoner findes

Alting er i opløsning og nye ting sker i denne uge, hvor selveste sir Elton John kom Brexit-ramte britiske musikere til undsætning, et nyt magasinprojekt til unge fik millionstøtte og Holland vil repatriere kolonitidsstjålne kulturgenstande

I Am Queen Mary er ikke et monument over kolonihistorien, men over identitetspolitikken

Statuen I Am Queen Mary er ikke et monument over dansk kolonihistorie, men nærmere over den amerikanske identitetspolitiks indtog i Danmark. At hovedet nu er blæst af, er derfor en fin anledning til at fjerne den, skriver rådmand Nikolaj Bøgh (K) i dette debatindlæg
Sammy Baloji arbejder på tværs af materialer og stilarter. Han er både maler, dokumentarfotograf, arkivar og kobbersmed. Men i alle discipliner kæler han for øjet, og hans udstilling ’Other Tales’ i Aarhus er meget mere end tilføjelser til Europas dårlige samvittighed. Baloji slipper af sted med at formidle voldsomme, udmattende emner, fordi han fortæller med stor skønhed.

Sammy Balojis værker om kolonihistorie er et forsvar for skønheden som erkendelsesform

Den internationalt anerkendte kunstner Sammy Baloji laver værker af og om kobber. En congolesisk naturressource, der på udstillingen ’Other Tales’ på samme tid rummer århundreders kolonihistorie og en stor, ulmende skønhed
Den 22. juni 1948 ankom skibet Empire Windrush til havnen i Essex. Ombord var blandt andet små 500 passagerer fra Jamaica, Trinidad og Tobago, der alle var blevet inviteret af briterne med udsigt til et fast job hos kolonimagten, som savnede arbejdskraft. Det har siden lagt navn til den såkaldte Windrush-litteratur om immigranternes skæbne.

Louise Hare har skrevet en stærk debutroman om britisk racisme

Med ’This Lovely City’ bidrager Louise Hare til Windrush-litteraturen, der atter er aktuel for sine skildringer af vestindernes møde med den britiske fremmedfrygt
Hans Egede-statue i København er blevet bemalet af aktivister, mens statuer af slavehandlere og koloniherrer i andre lande er blevet revet ned. ’Nedrivningen af monumenterne er, som mange ellers påstår, ikke med til at ’slette historien’. Vi har tværtimod lige nu nogle vigtige samtaler om historien, som forhåbentligt kan bidrage til den antiracistiske kamp,’ skriver forfatterne i dette debatindlæg.

Riv statuerne af koloniherrer og slavehandlere ned – og send dem på museum

Information påstår på linje med mange andre, at aktivisterne, der vil have nedrevet statuer, ønsker at udviske fortiden. Det er helt forkert. De ønsker netop en øget bevidsthed om de vestlige landes fortid som slavehandlernationer, skriver Frederik Schack og Lotte Schack i dette debatindlæg
Hans Egede-statuen i Nuuk er blevet udsat for hærværk og overhældt med rød maling.

»Forestil dig 15.000 mennesker på gaden for Grønland – det ville være fantastisk«

En statue i Nuuk af den dansk-norske missionær Hans Egede er blevet overhældt med maling i forbindelse med Grønlands nationaldag, og på sokkelen er der skrevet »Decolonize«. Her fortæller tre grønlandske personer, hvad de tænker om situationen
Traditionel grønlandsk maskedans til åbningsshowet til Nuuk Nordisk Kulturfestival i Nuuk Center. Festivalen samler 200 kunstnere fra hele Norden, hvoraf knap halvdelen er grønlændere.

Mens hele verden ser mod Grønland, ser Grønland indad

Selv om Grønland i de seneste år har fået stor opmærksomhed fra fjerne magter, er tiden til at søge indad. I hvert fald på Nuuk Nordisk Kulturfestival, hvor man dyrker sine rødder og fejrer det nordiske kulturfællesskab
Hvor danske forfattere førhen enten har rendyrket klicheen om den ædle vilde eller klicheen om den sociale taber og således gestaltet grønlænderen enten som et smukt korrektiv til det gennemciviliserede danske samfund eller som dette samfunds sørgelige biprodukt, dér formår Kim Leine at bringe sig i øjenhøjde med grønlænderne, om end folk har diskuteret, hvorvidt han får lavet et nyt drømmebillede om ligeværdig kærlighed mellem den selvkritiske dansker og de seksuelt meget frie grønlandske piger, skriver Erik Skyum-Nielsen.

I 2007 bliver den danske koloniale fortid behandlet i litteraturen, og ’det danske’ bliver iagttaget udefra

Året er 2007, og fortiden bliver omdrejningspunktet i dansk litteratur, ved at forfattere kaster nutidige blik på historien og er med til at påvirke fortiden og det lys, vi ser den i

Sider

Mest læste

  1. Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?
    Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
  2. Huller i hukommelsen
    Op til 100-året for salget af Jomfruøerne retter en bølge af bøger opmærksomhed mod Danmarks kolonitid og sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af Danmark som human kolonimagt. Opgøret med forestillingerne om koloniherredømmet er del af en europæisk tendens, som var bemærkelsesværdigt lang tid om at nå til Danmark
  3. Danmark ejer lige så lidt Grønland, som USA gør. Grønland er grønlændernes
    Ja, Trumps planer om at købe Grønland er absurde, men danske politikeres omtale af mit andet hjemland har i den forbindelse ikke været meget bedre. Danmarks dystre historie som kolonimagt bliver underkendt, skriver Dina Trøstrup Sigh i dette debatindlæg
  4. Danmarks ’skam’ minder os om, at vi er blevet meget bedre mennesker
    Danmark skal skamme sig – over vores fortid som et lille USA med slaver og som et lille Storbritannien med kolonialisme. Og vi skammer os over det, vi ikke selv har gjort
  5. Slaveland Danmark
    Store dele af København er bygget af familier, hvis formuer blandt andet kom fra slavehandel og sukkerplantager. Men vores kollektive erindring om tiden, Danmark var verdens syvende største slavehandler-nation blandt de nationer, der deltog i den transatlantiske slavehandel, er mangelfuld. Måske er det ikke så mærkeligt, for vi kan ikke se den nogen steder
  6. ’I Am Queen Mary’ skal minde os om vores kolonihistorie
    ’I Am Queen Mary’ bliver det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie og vil stå som en vigtig påmindelse om, hvordan Danmark koloniserede dele af verden og igennem flere århundreder tjente formuer på slavebundne menneskers arbejde
  7. Kunstneren har et privilegium, der forpligter
    Det er kunstens privilegium at være unuanceret. Den kan repræsentere det ufortyndede ideal, som ikke kan relativeres, så vi kommer til at stå ansigt til ansigt med vores egen selvmodsigelse
  8. Undskyld Grønland
    Vi forsøger indædt at opretholde myten om Danmark som Grønlands gode og civiliserende storebror. Men vores fortid som kolonial overherre på øen er en historie om utallige overgreb. Og det hele bliver kun værre, når vi ikke kan finde ud af at sige ordentligt undskyld og bede om tilgivelse