Emne

kolonialisme

Hvad blev der lige af hovedpersonen?

Alex Frank Larsens såkaldt dokumentariske bog om slavedrengen Badin forsvinder næsten i den lidt ujævne og mærkeligt disponerede fremstilling
Transfer Day

Der er en grund til, at min bog hedder ’Ingen undskyldning’

Måden, vi fortæller historie på, siger mere om samtiden, end om historien. Men i sagen om Danmark som slaveejende kolonimagt blokerer den offentlige debats fokus på slaveri og undskyldning for, at vi ser forbindelsen mellem fortid og nutid. Kolonitiden er ikke bare en afsluttet skamfuld fortid, vi kan undskylde for, siger Astrid Nonbo Andersen, landets førende forsker inden for vores forståelse af Danmark som kolonimagt

Hvem skal undskylde for hvad?

I ugens løb har der været stor debat om, hvorvidt Danmark skal undskylde for slaveriet på De Vestindiske Øer. Det giver ikke mening at give en undskyldning efter 150 år, siger historiker Bo Lidegaard. Andre aktører i debatten: kunstner La Vaughn Belle og Brødremenigheden fra Christiansfeld

Den satans (und)skyld

Gode grunde til at et miserabelt land beder om tilgivelse med også fremadrettet kraft

En undskyldning er ikke nok

At påstå at kolonitiden blot er et afsluttet skamfuldt kapitel i Danmarkshistorien udviser mangel på anerkendelse af, at vi lever i historien. De rigdomme vi omringer os med i dag, den position vi har i det internationale samfund, og den rolle vi har givet os selv i historieskrivningen er forbundet med det, man så fyndigt kalder ’Den florissante handelsperiode’. Det er ikke hele forklaringen, men det er en del af historien.

Slaveri banede vej for den danske guldalder

Nogle af dansk kulturarvs største kunstnere nød godt af den velstand, der blev skabt blandt plantageejere, købmænd og skibsredere, da Danmark var kolonimagt. I dag er det 100 år siden, Danmark afhændede kolonierne i Vestindien

Bredgade ligner ikke Vestindien

Læserbrev
Rune Lykkeberg

Danmarks ’skam’ minder os om, at vi er blevet meget bedre mennesker

Danmark skal skamme sig – over vores fortid som et lille USA med slaver og som et lille Storbritannien med kolonialisme. Og vi skammer os over det, vi ikke selv har gjort

Historien bestemmes af det blik, der rettes mod den

Det er fortsat svært at undslippe den koloniale mentalitet, selv om kolonitiden officielt er ovre – både på Jomfruøerne og i Danmark. Kunstneren La Vaughn Belle og forskeren Nanna Bonde Thylstrup forsøger begge at rette blikket mod de blinde punkter, der forhindrer os i at se hele billedet og udfordre det koloniale narrativ, der stadig lever

På Sankt Jan og i Malling er historien om Danmark som kolonimagt vidt forskellig

I dag er det hundrede år siden, at De Vestindiske Øer blev solgt. Men historiefortællingen varierer, afhængigt af hvorfra på kloden man betragter den. Information har talt med en historielærer på Sankt Jan og en historielærer fra Malling for at høre, hvordan de underviser deres elever i vores fælles historie

Sider

Mest læste

  1. Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
  2. Store dele af København er bygget af familier, hvis formuer blandt andet kom fra slavehandel og sukkerplantager. Men vores kollektive erindring om tiden, Danmark var verdens syvende største slavehandler-nation blandt de nationer, der deltog i den transatlantiske slavehandel, er mangelfuld. Måske er det ikke så mærkeligt, for vi kan ikke se den nogen steder
  3. Folk bliver overraskede over at høre, at jeg oplever racisme. De tror, racismen kun stikker sit grimme ansigt frem af og til, men den er en understrøm, der løber gennem hele den vestlige civilisation, skriver lærerstuderende Mikas Lang i dette debatindlæg
  4. ’I Am Queen Mary’ bliver det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie og vil stå som en vigtig påmindelse om, hvordan Danmark koloniserede dele af verden og igennem flere århundreder tjente formuer på slavebundne menneskers arbejde
  5. Insisterer vi på at bruge ordet neger, insisterer vi på at bruge et diskriminerende og nedladende udtryk. Med ordet 'neger' er vi med til at fastholde et hvidt, europæisk hierarki. 'Race' eksisterer kun i menneskets opfattelse, for race, som en måde at tænke mennesker på, er tillært
  6. Vi forsøger indædt at opretholde myten om Danmark som Grønlands gode og civiliserende storebror. Men vores fortid som kolonial overherre på øen er en historie om utallige overgreb. Og det hele bliver kun værre, når vi ikke kan finde ud af at sige ordentligt undskyld og bede om tilgivelse
  7. Regner hvide mennesker sorte mennesker for så sårbare og overfølsomme, at de ikke kan tåle at høre ordet negerkonge i en gammel børnebog, eller at se et billede af en negerpige på en kaffedåse? Måske ser de politisk korrekte en racismetankegang, som ikke er der?
  8. En statue i Nuuk af den dansk-norske missionær Hans Egede er blevet overhældt med maling i forbindelse med Grønlands nationaldag, og på sokkelen er der skrevet »Decolonize«. Her fortæller tre grønlandske personer, hvad de tænker om situationen