Ingen varetager de unges interesser. I stedet afgøres vores fremtid af generationer, som ikke lever længe nok til at mærke konsekvenserne af deres valg. Når unge råber, er der ingen, der lytter, og deres dagsordener bliver slettet hurtigere end sms’erne i Statsministeret, skriver filosof Oliver Anton, og forkvinde for Netværket af Ungdomsråd, Marie Kjær Madsen, i dette debatindlæg