Menu
Log ind

Emne

konflikter i mellemøsten

’Kærlighedsbarnet’ om fireårige Mani og hans mor Leila og far Sahand og deres flugt fra Iran er ikke stilistisk nytænkende eller vild, men et smukt eksempel på, at vi har brug for de helt nære historier og for de kræfter, der bruger masser af år på at kunne fortælle de historier helt rigtigt.

Eva Mulvads seks år lange dokumentation af familie i asylsagslimbo er ægte empatiarbejde

Dansk dokumentarfilm har under 10’ernes flygtningekrise gjort et kæmpe empatiskabende arbejde ved at skildre både krig og det bureaukratiske asyllimbo, som hele barndomme tilbringes i. Og Eva Mulvads DR2-aktuelle ’Kærlighedsbarnet’ er en rammende og nærværende familiehistorie om flugt og ulidelig uvished
23-årige Sabrina Ferraz, hvis forældre er indvandrere fra Algeriet, har i de seneste år fem gange været i Algeriet for at deltage i demonstrationer for demokrati.

Unge efterkommere tager til Mellemøsten for at støtte deres jævnaldrenes kamp for demokrati

I årevis har vi debatteret fremmedkrigere: Oftest unge efterkommere, der rejste ned for at deltage i den syriske borgerkrig. Nu er en ny generation af efterkommere rejst ned for at kæmpe i Mellemøsten. Men denne gang er der tale om en demokratisk succeshistorie
Redningsarbejdere i gang med at rydde op, efter at et passagerfly fra Ukraine International Airlines onsdag morgen styrtede ned i udkanten af Irans hovedstad, Teheran. Nye oplysninger tyder på, at Iran selv skød ukrainsk fly ned.

Flynedskydning vil kunne svække befolkningens opbakning til det iranske styre

Lørdag morgen efter deadline på denne artikel erkender Irans militær, at det »utilsigtet« skød ukrainsk passagerfly onsdag. Det kan føre til flere protester og en ændring i magtbalancen i landet, lyder det fra lektor i persisk, Claus Valling Pedersen
Klogeligt valgte præsident Trump onsdag at reagere besindigt og afmålt. I sin tv-tale undlod han at tale om en amerikansk hævnaktion for det iranske missilangreb, skriver Martin Burcharth på lederplads.

Verden kan (indtil videre) ånde lettet op. Men konflikten mellem Iran og USA fortsætter

USA’s økonomiske kvælertag om Iran vil blive strammet efter missilangrebet mod to amerikanske baser i Irak. Det antyder, at konflikten mellem de to lande langtfra er overstået. Snarere er de vendt tilbage til status quo fra før USA’s likvidering af general Suleimani
Qassem Suleimani (i midten) under et møde med iransk militær. Qassem Suleimanis ry i Iran var i løbet af de seneste år vokset så meget, at han flere gange blev diskuteret som bud på en ny præsident.

Gådefulde Suleimani prægede måske mere end nogen anden det mellemøstlige magtspil

Som leder af den iranske revolutionsgardes Quds-brigade var Qassem Suleimani mere magtfuld end Irans præsident. Det var reelt ham, der styrede Irans regionale magtpolitik – og dermed formede de vigtigste mellemøstlige udviklinger i næsten to årtier
Det lykkedes nytårsaftens dag ubevæbnede shiakrigere at storme verdens største og mest befæstede ambassade, nemlig den amerikanske i Bagdad.

Ayatollah Khamenei forsøger at vride armen om på Donald Trump i Bagdad

USA bomber Iran-støttede irakiske militser, og de svarer igen ved at gå efter amerikanske installationer. Den negative spiral kan ende med alt fra en ny atomaftale til en større væbnet konflikt, vurderer ekspert
Vi ved ikke meget om, hvad der sker i Iran. Det iranske regime har haft internettet lukket i landet og blokeret nyhedsstrømmen. Men meget tyder på, at det er de voldsomste og blodigste uroligheder siden revolutionen i 1979.

Dette kan være enden på Irans dominans i Mellemøsten

Den brutale nedkæmpning af fredelige demonstrationer i Iran og Irak indvarsler begyndelsen til enden på Irans politiske succes i Mellemøsten
Siden den iranske revolutionsgardes angivelige kapring af det britiske tankskib Stena Impero den 19. juli har strædet for alvor været et brændpunkt i det konfliktfulde geopolitiske spil i regionen.

Amerikansk pres fremtvinger svær europæisk dobbeltstrategi i striden med Iran

USA udstiller det europæiske dilemma ved at opfordre Europa til en fælles mission i Hormuzstrædet, men både Tyskland og Frankrig afviser USA’s »maksimale pres«, der truer med at eskalere konflikten med Iran. Danmark bør gå med i en europæisk dobbeltstrategi med afstandtagen til USA og samtidig sikring mod iranske overgreb, mener professor Ole Wæver
Generalmajor Qassem Suleimani er leder af den iranske revolutionsgardes Jerusalem-styrke, der står for Irans udenrigsoperationer - og ifølge Iran-forskeren Ali Alfoneh, er Suleimanis strategiske fokus Israel: Hvis USA øger presset mod Iran, vil han forsøge at ramme Israel som en del af Ayatollah Khamenesis ønske om at genoprette terrorbalancen mellem Washington og Teheran.

Iran er tvunget til at eskalere krisen i Golfen, og Trump er tvunget til at svare igen

Selv om Donald Trump i sidste øjeblik afblæste et luftangreb mod iranske militærfaciliteter, er truslen om en ny krig i Mellemøsten endnu ikke ovre. Iranerne er tvunget til at angribe for at undslippe den økonomiske og politiske belejring, mens amerikanerne ikke kan lade Irans angreb stå ubesvarede, siger Iran-ekspert Ali Alfoneh
Nye tider i Abu Dhabi, hvor den lokale aflæger af Louvre markerer Golf-statens hast med at omdanne sig til en nøglespiller i regionen.

Golf-monarkierne har penge, våben og enorm international magt – nu mangler de bare en glorværdig fortid

Revolutioner, terror og krige har vendt op og ned på magtforholdene i Mellemøsten. De tidligere toneangivende republikker ligner en bunke skrammel, mens de ’anakronistiske monarkier’ på Den Arabiske Halvø buldrer frem. I Abu Dhabi skal en ny fortælling om Golf-arabernes glorværdige fortid matche den magtfulde fremtid, de ser for sig selv, også efter olien

Sider

Mest læste

  1. Vi formede Mellemøsten, nu rammer konsekvenserne os
    Der er ingen lette løsninger på konflikterne i Mellemøsten, men første skridt er at genetablere ekspertvældet. Vestens politik på området har nemlig alt for længe været præget af populisme og egne interesser – til stor skade for vores sikkerhed og millioner af araberes ønske om social retfærdighed
  2. I dag er det 400 år siden, at Trediveårskrigen brød ud. Men dens uregulerede krigsførelse er ved at vende tilbage
    For 400 år siden begyndte den fatale Trediveårskrig, der skulle ændre Europa for altid. Information har mødt den tyske politologiprofessor Herfried Münkler, der i sit nye storværk om Trediveårskrigen bruger ’krigenes krig’ som prisme til at forstå nutidens Mellemøsten
  3. Den tænkende israelers fortrængning
    Den israelske journalist og forfatter Ari Shavit begrunder i sin modige bog Israels etniske udrensning af den arabiske befolkning i 1948 med, at krigsforbrydelserne var historisk nødvendige
  4. Eva Mulvads seks år lange dokumentation af familie i asylsagslimbo er ægte empatiarbejde
    Dansk dokumentarfilm har under 10’ernes flygtningekrise gjort et kæmpe empatiskabende arbejde ved at skildre både krig og det bureaukratiske asyllimbo, som hele barndomme tilbringes i. Og Eva Mulvads DR2-aktuelle ’Kærlighedsbarnet’ er en rammende og nærværende familiehistorie om flugt og ulidelig uvished
  5. Døden er ubarmhjertigt demokratisk – og det er frygten for den også
    Afghanerne er frygtens livstidsfanger. Jeg er kun en gæst i landet, men ligesom dem er jeg bange, bange for ikke at slippe levende ud igen
  6. Verden kan (indtil videre) ånde lettet op. Men konflikten mellem Iran og USA fortsætter
    USA’s økonomiske kvælertag om Iran vil blive strammet efter missilangrebet mod to amerikanske baser i Irak. Det antyder, at konflikten mellem de to lande langtfra er overstået. Snarere er de vendt tilbage til status quo fra før USA’s likvidering af general Suleimani
  7. Hvor enhver svinestreg er tilladt, blot den er politisk eller religiøst motiveret
    Optegnelser om det aktuelle flimmer i Mellemøst-politikken, hvor den eneste tydelige aktør er et USA, der både har trukket i land og trukket pistolen
  8. ’Hallo, civile dør i krig’
    Drab på civile er blevet håndteret forskelligt i de fire krige, Danmark har været involveret i, efter to fly fløj ind i tvillingetårnene i New York 11. september 2001. Fælles for dem var, at de blev et stridspunkt i krigen om information