Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

konflikter i mellemøsten

Palæstinensere hjælper en såret pige væk fra en ødelagt bygning i Gaza søndag den 16. maj. Mange børn er blevet såret eller dræbt under de voldsomme kampe den seneste uge, og det skabt fordømmelse af Israel fra en række sider.

FN’s opfordring til fred i Gaza overdøves fortsat af bomber

Antallet af dræbte i Gazastriben efter israelske luftangreb voksede voldsomt hen over weekenden. FN beskriver situationen som »forfærdende« og opfordrer til, at kamphandlingerne indstilles, men intet tyder på, at hverken Israel eller Hamas er villige til at følge den opfordring foreløbig

Israelske jøder og israelske palæstinensere i åben kamp skærper Mellemøstkonflikten

Pogrom-lignende scener med rudeknusninger, masseslagsmål på gaden og sammenstød mellem jødiske og arabiske borgere i selve Israel har forfærdet israelerne mere end raketbeskydningen fra Hamas
Irans åndelige leder, Ayatollah Khamenei, er mere eller mindre den lovgivende, udøvende og dømmende magt. De få mænd der skal holde ham i skak, er formelt set alle sammen udpeget af ham. Politikere, præster, bureaukrater og sågar hærchefer.

Irans Ali Khamenei er Mellemøstens Macchiavelli og udkæmper tre kolde krige på én gang

Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, har mere nogen anden mellemøstlig magthaver udnyttet Det Arabiske Forårs magtvakuum til at øge Den Islamiske Republiks indflydelse. I dag er han en af regionens mest magtfulde mænd, og den største trussel mod ham er muligvis hans egen alder. Dette er tredje kapitel i serien om Det Arabiske Forår set fra magthavernes perspektiv
Donald Trump annoncerer fredsaftalen mellem Israel og Emiraterne i Det hvide hus torsdag. Der er nu uenighed om, hvad den reelt betyder.

Israel og De Forenede Arabiske Emirater har brudt den arabiske afvisningsfront

Fredsaftalen mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater er konkret uden indhold, men politisk betydningsfuld som første sprække i årtiers regionale isolation af den jødiske stat
’Kærlighedsbarnet’ om fireårige Mani og hans mor Leila og far Sahand og deres flugt fra Iran er ikke stilistisk nytænkende eller vild, men et smukt eksempel på, at vi har brug for de helt nære historier og for de kræfter, der bruger masser af år på at kunne fortælle de historier helt rigtigt.

Eva Mulvads seks år lange dokumentation af familie i asylsagslimbo er ægte empatiarbejde

Dansk dokumentarfilm har under 10’ernes flygtningekrise gjort et kæmpe empatiskabende arbejde ved at skildre både krig og det bureaukratiske asyllimbo, som hele barndomme tilbringes i. Og Eva Mulvads DR2-aktuelle ’Kærlighedsbarnet’ er en rammende og nærværende familiehistorie om flugt og ulidelig uvished
23-årige Sabrina Ferraz, hvis forældre er indvandrere fra Algeriet, har i de seneste år fem gange været i Algeriet for at deltage i demonstrationer for demokrati.

Unge efterkommere tager til Mellemøsten for at støtte deres jævnaldrenes kamp for demokrati

I årevis har vi debatteret fremmedkrigere: Oftest unge efterkommere, der rejste ned for at deltage i den syriske borgerkrig. Nu er en ny generation af efterkommere rejst ned for at kæmpe i Mellemøsten. Men denne gang er der tale om en demokratisk succeshistorie
Redningsarbejdere i gang med at rydde op, efter at et passagerfly fra Ukraine International Airlines onsdag morgen styrtede ned i udkanten af Irans hovedstad, Teheran. Nye oplysninger tyder på, at Iran selv skød ukrainsk fly ned.

Flynedskydning vil kunne svække befolkningens opbakning til det iranske styre

Lørdag morgen efter deadline på denne artikel erkender Irans militær, at det »utilsigtet« skød ukrainsk passagerfly onsdag. Det kan føre til flere protester og en ændring i magtbalancen i landet, lyder det fra lektor i persisk, Claus Valling Pedersen
Klogeligt valgte præsident Trump onsdag at reagere besindigt og afmålt. I sin tv-tale undlod han at tale om en amerikansk hævnaktion for det iranske missilangreb, skriver Martin Burcharth på lederplads.

Verden kan (indtil videre) ånde lettet op. Men konflikten mellem Iran og USA fortsætter

USA’s økonomiske kvælertag om Iran vil blive strammet efter missilangrebet mod to amerikanske baser i Irak. Det antyder, at konflikten mellem de to lande langtfra er overstået. Snarere er de vendt tilbage til status quo fra før USA’s likvidering af general Suleimani
Qassem Suleimani (i midten) under et møde med iransk militær. Qassem Suleimanis ry i Iran var i løbet af de seneste år vokset så meget, at han flere gange blev diskuteret som bud på en ny præsident.

Gådefulde Suleimani prægede måske mere end nogen anden det mellemøstlige magtspil

Som leder af den iranske revolutionsgardes Quds-brigade var Qassem Suleimani mere magtfuld end Irans præsident. Det var reelt ham, der styrede Irans regionale magtpolitik – og dermed formede de vigtigste mellemøstlige udviklinger i næsten to årtier
Det lykkedes nytårsaftens dag ubevæbnede shiakrigere at storme verdens største og mest befæstede ambassade, nemlig den amerikanske i Bagdad.

Ayatollah Khamenei forsøger at vride armen om på Donald Trump i Bagdad

USA bomber Iran-støttede irakiske militser, og de svarer igen ved at gå efter amerikanske installationer. Den negative spiral kan ende med alt fra en ny atomaftale til en større væbnet konflikt, vurderer ekspert

Sider

Mest læste

  1. Israelske jøder og israelske palæstinensere i åben kamp skærper Mellemøstkonflikten
    Pogrom-lignende scener med rudeknusninger, masseslagsmål på gaden og sammenstød mellem jødiske og arabiske borgere i selve Israel har forfærdet israelerne mere end raketbeskydningen fra Hamas
  2. I dag er det 400 år siden, at Trediveårskrigen brød ud. Men dens uregulerede krigsførelse er ved at vende tilbage
    For 400 år siden begyndte den fatale Trediveårskrig, der skulle ændre Europa for altid. Information har mødt den tyske politologiprofessor Herfried Münkler, der i sit nye storværk om Trediveårskrigen bruger ’krigenes krig’ som prisme til at forstå nutidens Mellemøsten
  3. Vi formede Mellemøsten, nu rammer konsekvenserne os
    Der er ingen lette løsninger på konflikterne i Mellemøsten, men første skridt er at genetablere ekspertvældet. Vestens politik på området har nemlig alt for længe været præget af populisme og egne interesser – til stor skade for vores sikkerhed og millioner af araberes ønske om social retfærdighed
  4. Fredsprocessen, som Israel lod dø
    Oslo-aftalerne kunne have skabt fred i Mellemøsten, hvis ikke Israel havde valgt at forhandle i ond tro
  5. Den tænkende israelers fortrængning
    Den israelske journalist og forfatter Ari Shavit begrunder i sin modige bog Israels etniske udrensning af den arabiske befolkning i 1948 med, at krigsforbrydelserne var historisk nødvendige
  6. Dette kan være enden på Irans dominans i Mellemøsten
    Den brutale nedkæmpning af fredelige demonstrationer i Iran og Irak indvarsler begyndelsen til enden på Irans politiske succes i Mellemøsten
  7. ’Hallo, civile dør i krig’
    Drab på civile er blevet håndteret forskelligt i de fire krige, Danmark har været involveret i, efter to fly fløj ind i tvillingetårnene i New York 11. september 2001. Fælles for dem var, at de blev et stridspunkt i krigen om information
  8. Unge efterkommere tager til Mellemøsten for at støtte deres jævnaldrenes kamp for demokrati
    I årevis har vi debatteret fremmedkrigere: Oftest unge efterkommere, der rejste ned for at deltage i den syriske borgerkrig. Nu er en ny generation af efterkommere rejst ned for at kæmpe i Mellemøsten. Men denne gang er der tale om en demokratisk succeshistorie