Emne

konkurrencestat

Kronik
29. maj 2017

Globaliseringen fylder så meget, at vi har glemt lokaliseringen

Min familie og jeg har fundet det forsvundne fællesskab på en lille sydfynsk ø. Jeg har indtryk af, at det har været her hele tiden, mens vi løb rundt, og levede et andet liv. Og jeg tror, det gode naboskab kan redde os fra Trump, klimakatastrofer og vækstutopi
Maj My Midtgaard Humaidan med sine fire børn på Ærø. Fotograferet af ægtefællen Kristian Humaidan. 
Læserbrev
16. maj 2017
Kommentar
5. april 2017

Elever skal da ikke give lærere karakterer

Aalborg Handelsgymnasium vil fordele løntillæggene efter, hvilke lærere der får de bedste karakterer af eleverne. Kun en ledelse, der lader sig guide af konkurrencestaten, kan få så tåbelig en ide
Aalborg Handelsgymnasium vil fordele løntillæggene efter, hvilke lærere der får de bedste karakterer af eleverne. Kun en ledelse, der lader sig guide af konkurrencestaten, kan få så tåbelig en ide
Kronik
20. marts 2017

Da jeg slog hovedet, fik jeg konkurrencestaten at føle på min egen krop

Da jeg fik hjernerystelse og lå uproduktivt hen i månedsvis, opdagede jeg, hvor skadelig konkurrencestaten er for min selvforståelse, helbred og oplevelse af omverdenen. Samtidig indså jeg, at jeg selv har et ansvar for at leve mit liv, så jeg dæmmer op for konkurrencementalitetens hærgen
’Mit liv er ikke på pause, det bevæger sig, og den tid, der er gået, er ikke spildt. Den har bragt mig et andet sted hen, og jeg har erkendt, at jeg nok heller aldrig kommer tilbage til der, hvor jeg var før. Og det er også o.k.’ Det fik alvorlige konsekvenser for sociolog Pil Christensen, at hun for tre år siden fik en hjernerystelse
Klumme
25. februar 2017

Konkurrencestaten er ikke sandheden om samfundet

Konkurrencestat er blevet en kulturkritisk diagnose, der ser den samme sygdom overalt. Det er ikke kulturkritik, men en magelig grimasse
Konkurrencestat er blevet en kulturkritisk diagnose, der ser den samme sygdom overalt. Det er ikke kulturkritik, men en magelig grimasse
Anmeldelse
22. februar 2017

Onkel Bernard læser Michel Houllebecq

Kan kapitalismekritik være en nøgle til Houllebecqs forfatterskab? Det mente Bernard Maris, fransk topøkonom og myrdet Charlie Hebdo-klummist. Nu får vi på dansk hans Houllebecq-læsning og sardoniske hudfletning af liberalistisk ’økonomisme’
Interview
4. februar 2017

De unge er ikke dovne, de er tømt for energi

Ifølge Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø, er Danmark blevet et ’optimeringsregime’, hvor borgerne skal gøres så produktive som muligt for at finansiere statens overlevelse, mens almen dannelse og menneskelig nysgerrighed er forkastet. Højskolebevægelsens opgave i det 21. århundrede er derfor at gøre oprør og insistere på, at der findes progressive alternativer til ’nødvendighedens politik’
Om 3-400 år vil man se tilbage på vores tid og betragte vores samfundsfilosofi som dybt tåbelig. Det giver mig håb, siger Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø.
Kommentar
21. januar 2017

Liberal minister lærer venstrefløjen, hvad uddannelse er

Regeringen har med Merete Riisager (LA) i spidsen overtaget den uddannelsespolitiske dagsorden, som venstrefløjen har forsømt i 20 år
Kronik
19. december 2016

Vi lader patienten kæmpe en ensom kamp, og bagefter kalder vi hende taber

Formuleringen ’han tabte kampen til kræften’ er et tydeligt eksempel på, at konkurrencestatsideologien har gjort mennesket ansvarlig for egen sundhed og dermed også for sygdom og sygdommens udfald. For hvem vil huskes som en taber?
Når vi siger, at nogen har tabt kampen til kræft, transformerer vi ideen om fælles bekæmpelse til en individuel kamp. Og det er forkert.
Læserbrev
7. november 2016

Sider

  • Interview
    17. august 2018

    Ove Kaj Pedersen: Der er håb for konkurrencestaten

    Fejlfri er den ikke, konkurrencestaten, men den konstante kritik af den truer velfærdsprojektet og nærer populismen, lyder det fra professor emeritus Ove K. Pedersen i ny bog. Han håber, at den politiske midte nu vil tage sig sammen og formulere den ideologi, som konkurrencestaten altid har manglet
    Ove K. Pedersen er aktuel med en ny bog, hvor han erkender konkurrencestatens fejl og mangler. Men samtidig er den også et opråb om, at midterpolitikere forsøger at beskrive en ideologi for den og vedkender sig at have skabt den.
  • Kronik
    31. oktober 2014

    Unge skal opdrages til at modstå presset fra konkurrencestaten

    Både de unge, der dagligt kæmper for at leve op til samfundets tårnhøje forventninger, og de, som er stået helt af, mistrives. Derfor er det afgørende, at både forældre, daginstitutioner og skole satser på at udvikle børn og unge som hele mennesker – i stedet for blot at fokusere på deres udvendige og målbare præstationer
    Både de unge, der dagligt kæmper for at leve op til samfundets tårnhøje forventninger, og de, som er stået helt af, mistrives. Derfor er det afgørende, at både forældre, daginstitutioner og skole satser på at udvikle børn og unge som hele mennesker – i stedet for blot at fokusere på deres udvendige og målbare præstationer
  • Kommentar
    9. marts 2015

    Konkurrencestaten er en vækststat

    Tiden efter velfærdsstaten er karakteriseret ved, at vækst i stigende grad er blevet selvstændiggjort som indiskutabelt mål for statens virke på alle leder og kanter
  • Baggrund
    29. august 2018

    Hvorfor formulerer venstrefløjen ikke en ideologi for konkurrencestaten?

    Velfærdsstat eller konkurrencestat? Debatten har raset på venstrefløjen, siden professor emeritus Ove K. Pedersen præsenterede sin samtidsdiagnose tilbage i 2011. Men hvordan forholder centrumvenstre sig til professorens seneste bogudgivelse, hvor han erkender dens fejl, men også samtidigt efterlyser, at politikerne tør formulere dens ideologi? Information har spurgt ordførere fra Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Alternativet
    Ove Kaj Pedersen savner, at den danske venstrefløj samler sig om at formulere konkurrencestatens ideologi.
  • Kronik
    8. april 2019

    Danmark har brug for en statsminister, der forsvarer konkurrencestaten

    På venstrefløjen er konkurrencestaten blevet et skældsord. Men den danske konkurrencestat er en succeshistorie, der har givet os et af verdens bedste samfund, skriver forsker i politisk økonomi i dette debatindlæg
    Konkurencestaten har været et skældsord, lige siden Bjarne Corydon udtalte sin berømte trosbekendelse: »Jeg tror på konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat.« Men trosbekendelsen var modig, skriver dagens kronikør.
  • Interview
    4. september 2018

    Corydon: Hvis man ikke anerkender konkurrencestatens resultater, er det svært at lede landet

    Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, der fik massiv kritik for at tro på konkurrencestaten, deler professor emeritus Ove K. Pedersens bekymring for, om der er politisk lederskab nok til yderligere reformer
    Ifølge Bjarne Corydon er konkurrencestaten hverken rød eller blå. »Den er et velfungerende kompromis.« Han mener, at der er »mange billige point ved at fralægge sig ansvaret og stille sig kritisk an i forhold til den politik, der har været afgørende for at producere de resultater, vi nyder godt af i øjeblikket«.
  • Kronik
    21. januar 2015

    Fra konkurrencestat til konkurrencesamfund

    I 2015 vil folketingsvalg og overenskomstforhandlinger sætte valget mellem splittelse og solidaritet på dagsordenen. For hvad sker der med de offentlige udgifter, hvis offentligt ansatte med adgang til parallel velfærd kæmper for overenskomster med højere løn, samtidig med at de stemmer for at fastholde offentlige velfærdsgoder?
    I 2015 vil folketingsvalg og overenskomstforhandlinger sætte valget mellem splittelse og solidaritet på dagsordenen. For hvad sker der med de offentlige udgifter, hvis offentligt ansatte med adgang til parallel velfærd kæmper for overenskomster med højere løn, samtidig med at de stemmer for at fastholde offentlige velfærdsgoder?
  • Kommentar
    28. november 2015

    Kampen om opportunisten

    Hvorfor blev socialdemokraten Ove K. Pedersens begreb om det opportunistiske menneske så centralt for Venstremanden Esben Lunde Larsen, at han gengav det uden kildeangivelse i konklusionen til sin ph.d.-afhandling?