Emne

konkurrencestaten

Arbejdet skal ikke invadere min fritid

I hele Europa presses der på for, at vi lønmodtagere skal være mere fleksible, og stå klar, når chefen kalder. Det skulle være godt for konkurrenceevnen. Men jeg vil ikke konkurrere med franske eller britiske kolleger om, hvem der hurtigst kan lade arbejde invadere vores fritid

Dyrkelsen af det energiske menneske

Forestillingen om grænseløs vækst har ført til konkurrencestaten, og den har igen ført til et hastighedsregime, hvor energi er en stærk værdi

Smadremænd

Hvis man skal pege på de værste smadremænd i Danmark i nyere tid, kommer man ikke uden om partiet Venstre, som de seneste tyve-femogtyve år med stærk konkurrence fra Socialdemokratiet har udgjort den mest samfundsnedbrydende kraft her i landet
Konkurrencestaten

Karakterkrigen er gået online, og den koster mine elever dyrt

Skoven af tilbud om lektiehjælp på nettet er det klareste tegn på, at konkurrencestaten har sejret ad helvede til. Taberne er eleverne. Og jeg føler mig medansvarlig

Sider

Mest læste

  1. Min familie og jeg flyttede fra København for at komme på afstand af det konkurrencesamfund, som nok kan tage pusten fra de fleste. Min hverdag er ikke en idyllisering af fortiden, og den er ikke et forsøg på at gemme mig for udviklingen; den er snarere en slags levet kapitalismekritik
  2. Vi offentligt ansatte topper stressstatistikkerne, og det går ud over alle andre i samfundet, der er afhængige af den omsorg og undervisning, som vi i den offentlige sektor dagligt giver
  3. Stigningen i psykiske diagnoser blandt unge mennesker skyldes hverken overdiagnosticering eller curlingforældre. Det er den udprægede konkurrence- og præstationskultur, der skaber skrøbelige unge
  4. Den danske stat betragter sine borgere og institutioner som organismer, der er indrettet til at sikre sin egen selvopretholdelse. Det resulterer i en evig konkurrence om få ressourcer, hvilket fører til stress og mistrivsel og offentlige institutioner, der modarbejder hinanden. Skal udviklingen vendes, kræver det et opgør med ’organismetanken’, skriver lektor i anvendt filosofi i dette debatindlæg
  5. Hvorfor er det, at vi er stolte over den danske model i verden, men skammer os over ordet for det politiske projekt: Konkurrencestaten
  6. Du skal tage til den kedelige konfirmation i stedet for vennernes housewarming, hvis førstnævnte invitation kom først. Det er kort fortalt den såkaldte Søren-Pind-regel, formuleret i det populære radioprogram ’Mads og monopolet’. Nu er det tid til, at vores uddannelses- og forskningsminister lægger navn til endnu en regel
  7. Intet menneske er en ø. Vi er kun noget i kraft af hinanden, og derfor har vi ansvar for hinanden. Den enkelte er hverken sin egen lykkes eller ulykkes smed. Derfor bør det igen være muligt at sige ’Det er samfundets skyld’ uden at få at vide, at man bare skal tænke positivt og tage ja-hatten på
  8. Konkurrencestaten er ikke en anden statsform end velfærd, men en revision af velfærdsstaten. Sådan lyder det i Ove K. Pedersens oplysende og urovækkende nye bog, hvor han svarer igen på kritikken af hans bog fra 2011 om konkurrencestaten